Ny cyberforsikring skal beskytte flere SMV’er mod cyberangreb
19.4.2021 09:41:06 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Den nationale nedlukning i kølvandet på Covid-19 fik landets små og mellemstore virksomheder til at øge deres digitale tilstedeværelse, så kunderne kunne købe ind online, samtidig med, at de sendte medarbejderne hjem til hjemmekontoret. Mange webshops og hjemmekontorer blev opbygget med lynets hast, og cyberkriminelle har desværre haft held med at udnytte den skrøbelige it-infrastruktur og skruet op for angrebene.
I 2020 blev 6 ud af 10 danske virksomheder udsat for minimum én sikkerhedshændelse, og Center for Cybersikkerhed vurderer truslen for cyberkriminalitet som ”Meget høj”. Alligevel har langt de fleste virksomheder ikke forsikret sig mod angreb fra cyberkriminelle. Nu skal en ny og mere fleksibel cyberforsikring fra Alm. Brand få flere virksomheder til at gardere sig bedre.
”I Alm. Brand vil vi gerne hjælpe virksomhederne med at gardere sig bedre mod cyberkriminalitet, og med vores justerede cyberforsikring kan vi hjælpe flere virksomheder” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand, og fortsætter:
”Ligesom alle virksomheder forsikrer sig mod, at deres medarbejdere kommer til skade på jobbet, skal det være lige så almindeligt at være forsikret mod cyberangreb, for det er desværre en trussel, som kun vil blive større i takt med den øgede digitalisering og cyberkriminelles stadig mere avancerede metoder.”
Den justerede og mere fleksible cyberforsikring har tilpasset dækningssummen, så den enkelte virksomhed selv kan vælge, hvor stor en cyberskade virksomheden ønsker at forsikre sig imod. Alm. Brand yder grundig rådgivning og hjælper den enkelte virksomhed med at vælge den sum, der passer virksomhedens risiko bedst.
Virksomheden vælger selv
Alm. Brand var blandt de første forsikringsselskaber i Danmark til at tilbyde virksomheder en cyberforsikring, og har samlet en masse erfaringer.
”Cyberangreb er for mange et uoverskueligt område, og vi har i branchen generelt ikke været gode til at forklare fordelene for vores kunder. Siden vi introducerede cyberforsikringen har vi erfaret, at der var behov for, at virksomheden selv kan vælge den sum, der passer deres risiko bedst. Ligesom på en løsøreforsikring vælger kunden også selv sin sum nu,” siger Kim Bai Wadstrøm.
Den nye cyberforsikring består af fire dækninger, der dækker skader og tab i forbindelse med datasikkerhedsbrud, it-kriminalitet og virksomhedens ansvar i relation til cyber-hændelser. Alm. Brand dækker også den tabte indtjening, driftstabet, når en cyberhændelse har været skyld i en nedgang i indtjeningen, og udgifterne til en it-specialist, der kan undersøge og afhjælpe skader på it-systemet.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Ukrudtsbrændere kan føre til milliondyre skader30.4.2026 11:06:10 CEST | Pressemeddelelse
De tørre sommerforhold får forsikringsselskabet Alm. Brand til at opfordre til forsigtighed ved brug af ukrudtsbrændere, når vejrudsigten lover høje temperaturer resten af ugen.
Over halvdelen af danskerne har kørt et dyr ned30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6 ud af 10 danskere har kørt et dyr ned – og maj er højsæson for påkørslerne. Få styr på forholdsreglerne og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Unikt branchetiltag kan reducere risikoen for skader markant i landbruget14.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske landmænd kvitterer positivt for et gratis forebyggelsestilbud fra forsikringsselskabet Alm. Brand. Mere end 70 landbrug har allerede fået et såkaldt Forebyggelsestjek, og erfaringerne peger allerede nu på, at selv enkle tiltag kan reducere risikoen for skader markant.
Næsten halvdelen af danskerne har aldrig prøvet online lægehjælp30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online lægehjælp kan spare tid og give hurtig adgang til sundhedsydelser. Alligevel viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brands kundepanel, at hele 45 pct. af danskerne ikke har prøvet den digitale læge.
Hver anden dansker bekymrer sig om ubudne gæster, når de rejser22.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er ferie lig med afslapning og frihed. Men når kufferterne er pakket, melder bekymringerne sig. En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel viser, at 48 pct. bekymrer sig om indbrud, mens de er væk hjemmefra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

