EWII lancerer nyt, grønt produkt med to blade
16.4.2021 08:29:14 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Forbrugerombudsmanden lancerede sidste år en mærkningsordning med det sigte at sikre et gennemsigtigt marked. Den ordning har EWII Koncernen haft for øje med det nye produkt: Grøn Fremtid, der indkasserer to blade i ordningen.
Produktet er lavet på certificeret 100 procent grøn strøm, og er samtidig bygget op omkring anbefalingerne for Rådet for Grøn Omstilling til, hvordan et ægte, grønt produkt skal sættes sammen.
Og i et bugnende marked, hvor branchen netop er i færd med at definere, hvad der egentlig ligger bag betegnelsen ”grøn”, får produktet pæne ord med på vejen fra Rådet for Grøn Omstillings direktør Claus Ekman:
”Det er det grønneste produkt, jeg er stødt på indtil videre. Det indeholder både adgang til en energirådgiver, incitament til at bruge strømmen, når den er grønnest, og en fornuftig model for klimabidrag,” lyder det fra direktøren.
Ordningen er skruet sammen, så produkter enten kan få ét blad – for produkter, der er baseret på 100 procent vedvarende energikilder – eller to blade. To blade bliver tildelt de produkter, hvor producenten har gjort en ekstra indsats for at reducere CO2-udslippet.
EWII: Brug mærkningsordningen
Hos EWII er direktør for salg og kundeservice, Klaus Hieronymus Stenger godt tilfreds med det flotte skudsmål af Grøn Fremtid. Men uanset, hvor man handler, så opfordrer han forbrugerne til at være kritiske.
”Vi ved af erfaring, at der ligger meget arbejde i at sikre sig det ekstra grønne blad,” siger han og uddyber:
”Vi skal gøre os klart, at vores branche og vores produkter er komplicerede. Nu pibler det frem med grønne produkter alle steder, fordi vi er i gang med en grøn omstilling - og her skal vi sørge for, at branchen forbliver gennemsigtig. Det hjælper Forbrugerombudsmandens ordning os med,” siger han.
Uanset hvor man handler, så er det vigtigt, at man som forbruger stiller krav til sin elhandler, siger salgsdirektøren:
”Min opfordring er, at man som forbruger kræver, at kvaliteten er i orden, også på det grønne parameter. Vi har en fantastisk chance her for at gøre en reel forskel på det grønne område i energibranchen. Det er vigtigt, vi griber den,” siger Klaus Hieronymus Stenger.
Nøgleord
Kontakter
Klaus Hieronymus Stenger, direktør for salg og kundeservice, telefon 26 88 34 01
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
Droner genoptager jagten på utætheder i fjernvarmen25.2.2026 14:13:25 CET | Pressemeddelelse
De kommende tre uger kan man igen støde på droner i luften over Kolding, Lunderskov og Taulov/Skærbæk. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder. Droneflyvningerne var oprindeligt planlagt i januar, men blev udsat på grund af vintervejret.
EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift19.2.2026 14:39:27 CET | Pressemeddelelse
Forsyningen af fjernvarme til kunderne hos EWII Varme er tilbage på normalt niveau. EWII Varme forventer ikke, at udfaldet onsdag giver anledning til yderligere driftsforstyrrelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
