Bilruderne lider lige nu
15.4.2021 13:27:03 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Det viser tal fra forsikringsselskabet Gjensidige, der har udskiftet 40 procent flere forruder i marts i år sammenlignet med sidste år.
Når det gælder bilruder, så deler man skaderne op i to kategorier - reparationer og udskiftninger.
Mens både januar og februar var under mængden af glasskader for samme periode sidste år, var det samlede antal glasskader i marts 2021 på samme niveau som marts 2020.
Til gengæld viser tallene, at langt flere skader end tidligere ender i udskiftning af forruden fremfor reparation. Hos Gjensidige har kunderne fået udskiftet 40 procent flere bilruder i marts i år sammenlignet med sidste år. Den detalje kan næppe tilskrives hverken nedlukning i marts 2020 eller genåbning i marts 2021, men mere det store skift i vejret i år.
“Vi har bevæget os fra nattefrost og til tocifrede varmegrader. Vi havde sågar en dag med 15-18 grader, og så tilbage til nattefrost igen. Det er hårdt for bilruderne, og det betyder, at skaderne udvikler sig. Små stenslag bliver til store revner og kræver udskiftning fremfor reparation,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige.
I autobranchen genkender man naturligvis billedet, for der er her ruderne bliver udskiftet. Her ser man flere glasskader på værkstederne i foråret, hvor solen også står skarpere.
“Det er selvfølgelig vigtigt at få skiftet ruden før skaderne bliver så store, at de ødelægger udsynet, for så bliver det først rigtigt farligt. Vi kender det alle sammen, at man pludselig bliver mere generet af ridserne, når lyset bliver skarpere,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, der er brancheorganisation for bilforhandlere, værksteder, leasingselskaber og autolakerere.
“Særligt i nye biler er forruden blevet et kompliceret stykke elektronik med forskellige sensorer, varmetråde og andet i. Derfor er det vigtigt at få ruden skiftet af fagfolk. Hvis den elektronik ikke virker ordentligt, kan det få fatale følger,” siger Gitte Seeberg videre.
Et godt råd fra fagfolk er at sætte et såkaldt “rudeplaster” på stenslaget så snart det opstår. På den måde kan man undgå at snavs og væske trænger ind i ruden og forårsager større skade, og på den måde kan ruden måske repareres fremfor udskiftes.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkCharlotte Brix AndersenKommunikationschefAutoBranchen Danmark
Tlf:31369400Billeder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Færre unge anmelder svindel16.5.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge anmelder i lavere grad, hvis de bliver svindlet. Det viser ny undersøgelse lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Stigende mængder børnelegetøj overholder ikke sikkerhedsreglerne13.5.2026 07:38:19 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj er underlagt en række sikkerhedskrav, så de er sikre for børn at lege med. Nu viser nye tal, som Erhvervsstyrelsen har udleveret til Gjensidige, at næsten hvert andet børnelegetøj udtaget til kontrol, ikke overholder kravene.
Kontanter: Under halvdelen følger beredskabsråd5.5.2026 12:40:29 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har de 250 kroner pr. person liggende i kontanter i husstanden, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som Yougov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Rekordhøjt niveau: Så mange danskere har tippet om fugleinfluenza28.4.2026 08:36:00 CEST | Pressemeddelelse
2.426 gange i første kvartal af 2026 indberettede privatpersoner døde fugle via FugleinfluenzaTip-appen. En fordobling sammenlignet med hele år 2025 viser nye tal som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udleveret til Gjensidige.
Gouda Rejseforsikring bliver til Gjensidige: Ét samlet rejsebrand med stærkere digitale løsninger til gavn for kunderne24.4.2026 10:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige samler nu hele sin rejseforsikringsforretning under ét brand. Det betyder, at Gouda-brandet gradvist udfases, og at både nye og eksisterende privat- og erhvervskunder fremover vil have deres rejseforsikringer i Gjensidige. Målet er at skabe bedre produkter, hurtigere sagsbehandling og en endnu bedre kundeoplevelse. Gjensidige købte Gouda Rejseforsikring i 2013.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




