Bringer virksomheder på grøn forkant
Det kan være en indsats for at optimere energiforbruget i produktionen. Det kan være en konvertering fra gas til varmepumper, der kan udnytte grøn strøm. Eller det kan være et tiltag med en innovativ mekanisk vandpresse, som har givet en energibesparelse på over 90 pct.
Så når danske virksomheder ønsker at spare på energien og konvertere til grønne energikilder, ringer de til Dansk Energirådgivning A/S. Virksomhedens kunder befinder sig bl.a. inden for industrien, landbruget, gartneri og den maritime sektor. Målt på andelen af indberettede energibesparelser, har virksomheden de seneste år stået for ca. en fjerdedel af Danmarks samlede realiserede energibesparelser. Dermed er Dansk Energirådgivning blandt de markedsledende private energirådgivere i Danmark.
- Vores prisvinder for 2020 har gjort det fantastisk godt med deres grønne rådgivning af andre virksomheder ved eksempelvis at skabe innovative energispareprojekter, der bidrager til optimale arbejdsprocesser, en bedre driftsøkonomi og et grønnere miljø. Og virksomheden har da også ganske fortjent oplevet vækst i økonomi såvel som i antallet af medarbejdere siden grundlæggelsen af virksomheden i 2007, siger næstformand for DI Silkeborg-Viborg Sine Juul Praastrup.
Virksomheden arbejder ud fra princippet ”no cure no pay”. Det betyder, at virksomheden til en start laver en uforpligtigende energiscreening af kundens muligheder for at kunne optimere energiforbruget. Dermed kan kunderne selv vælge til med meget konkrete løsninger, og der er tit en stærk sammenhæng (incitament) mellem investering og afkast i den enkelte case.
Udover teknisk rådgivning og projektledelse i forbindelse med energioptimeringer, hjælper Dansk Energirådgivning også virksomheder med bl.a. at ansøge om energisparetilskud, gennemføre det lovpligtige energisyn, implementere energiledelse samt beregne og rapportere klimaaftryk.
Det seneste skud på stammen i virksomhedens forretningsmodel er konceptet Opteamize, der dækker over en række partnerskabsaftaler med virksomheder, som ønsker et fast rådgiverteam til at realisere virksomhedens grønne strategi på energi- og ressourcefronten.
Stolt prismodtager
Det er med andre ord en virksomhed med succes, der onsdag den 14. april får overrakt DI Silkeborg-Viborgs Initiativpris 2020. Prisen bliver uddelt kl. 08.30 hos Dansk Energirådgivning, Glarmestervej 18B i Silkeborg.
Det er en stolt direktør, der glæder sig til at modtage prisen.
- Vi er enormt stolte over at modtage Dansk Industris initiativpris. Vi ser det som en stor anerkendelse af vores arbejde med at spare på energien i de danske virksomheder. Vi har gennem de seneste år vækstet kraftigt og har samtidig skullet omstille vores forretning til nye markedsvilkår. Derfor skylder vi også en stor del af æren til vores dygtige medarbejdere samt de mange engagerede samarbejdspartnere og kunder, som alle har bidraget til den grønne omstilling gennem målrettet energieffektivisering, siger Johnny Ryser, adm. direktør i Dansk Energirådgivning A/S.
Og det er en stolt borgmester fra Silkeborg Kommune, der møder op på dagen til overrækkelsen.
- Dansk Energirådgivning har formået at arbejde sig op til at være en af Danmarks førende energirådgivningsvirksomhedere med hovedsæde her i Silkeborg. Og det sidste er vi jo ikke så kede af, for det betyder gode arbejdspladser og opgaver med hertil, men også at vi her i kommunen generelt kan prale med at have en lang række af gode solide virksomheder, siger borgmester Steen Vindum.
Fakta:
Dansk Energirådgivning A/S er en privat, uvildig rådgivningsvirksomhed med hovedkontor i Silkeborg og kontor i Odense. Virksomheden blev grundlagt i 2007 af maskinmester Lars Waage Petersen og er i dag blandt Danmarks førende energirådgivningsvirksomheder.
Virksomheden tæller pt. 35 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Silkeborg samt kontor i Odense og Frederikshavn.
Den lokale prisoverrækkelse:
Onsdag den 14. april 2021 kl. 08.30
hos Dansk Energirådgivning, Glarmestervej 18B, Silkeborg
Fakta om Initiativpris 2020
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.
Det er DI Silkeborg-Viborg, der udpeger den regionale modtager af InitiativPrisen.
Særligt kriterie for 2020: Virksomheder, der er kommet styrket gennem krisen.
Prisen skulle have været uddelt sidste år, men det måtte udsættes på grund af Corona-nedlukningen.
Kontaktpersoner
For yderligere information kontakt konsulent i DI Silkeborg-Viborg, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk
Adm. direktør Johnny Hedemann Gregersen Ryser fra Dansk Energirådgivning A/S på tlf.: 2762 9905 eller på mail: jr@dken.dk
Næstformand for DI Silkeborg-Viborg Sine Juul Præstrup på tlf: 2677 0460 og på mail: sjp@erik.dk eller bestyrelsesmedlem Peter Mølkjær på tlf: 2160 2174 og på mail: pmoelkjaer@deloitte.dk
Følg Dansk Industri på:
Information om DI Silkeborg Viborg
Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Viborg Kommune viser stabilitet i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i år oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industri’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Viborg Kommune opnået en samlet 45. plads, en lille ændring fra sidste års 42. plads. Denne placering afspejler en stabil indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der er plads til forbedring. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er faldet fra en 38. plads til en 72. plads. Dette understreger behovet for, at Viborg styrker sine indsats for at fremme klimavenlig el og varme, da især er her, at erhvervslivet oplever stor tilbagegang, men generelt falder Viborg Kommune tilbage i de fleste parametre i kategorien. - Viborg fastholder en placering i midten af feltet. Her kunne Viborg godt være mere ambitiøse. Det er særlig bekymrende, at Viborg Kommune er faldet i kategorien grøn udvikling. Viborg gør mange ting på det grønne område, men der er et behov for gøre det synligt, for at vise at kommunen også tag
Silkeborg Kommune beholder god placering i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods tilbagegang har Silkeborg Kommune igen formået at bevare en god placering i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes service over for de lokale virksomheder, Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Silkeborg Kommune opnået en samlet 24. plads, en tilbagegang fra sidste års 13. plads. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er faldet fra en 43. plads til en 66. plads. Det understreger behovet for, at Silkeborg begynder at investere mere i det lokale vejnet og kollektiv trafik for at understøtte erhvervslivet bedst muligt. - Denne samlede placering afspejler en god, stabil indsats på flere områder, men også at der er flere kategorier, hvor der er plads til forbedring. Infrastrukturvurderingen er en træls placering med tanke på, hvor godt Silkeborg er placeret i forhold til motorvejsnettet, men uroen omkring en ny jernbane linjeføring kan også have påvirket opfattelsen, udtaler Jakob Jensen, bestyrelsesleder i DI Silkeborg-Viborg. Silkeborg har
Skills-vinder bliver Årets Lærling i Silkeborg-Viborg17.6.2024 15:37:58 CEST | Pressemeddelelse
I dag overrakte Pia Grandelag fra DI Silkeborg-Viborg et diplom og et ur til Årets Lærling i Silkeborg-Viborg på Grundfos i Bjerringbro. Borgmester i Silkeborg Helle Gade holdt talen for Kasper Bergmann Mortensen, der sidste år vandt DM i Skills.
Skills-vinder bliver Årets Lærling i Silkeborg-Viborg17.6.2024 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
I dag overrakte Pia Grandelag fra DI Silkeborg-Viborg et diplom og et ur til Årets Lærling i Silkeborg-Viborg på Grundfos i Bjerringbro. Borgmester i Silkeborg Helle Gade holdt talen for Kasper Bergmann Mortensen, der sidste år vandt DM i Skills.
Flere internationale medarbejdere i Silkeborg og Viborg22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder godt 2.400 internationale medarbejdere i Silkeborg, mens knap 3.000 arbejder i Viborg. Tilsammen er det knap 2.600 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Silkeborg-Viborg glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum