Nu ruller EWII fibernet ud i Vejle og Vejen

Alle i Trekantområdet skal have gratis og tilgængeligt fibernet.
Det er ambitionen hos energikoncernen EWII, der i 2019 besluttede at bruge en milliard på projektet ”Fiber i Alt til Alle” for at sikre en moderne digital infrastruktur i Trekantområdet.
Nu er turen kommet til 2000 adresser i Vejle og Vejen, hvor der stadig er udækkede områder.
”Vi skal have hele Trekantområdet med, før vi er færdige,” lyder det fra Anders Hørning, der er Operation Manager i EWII Fibernet.
For ham handler det ikke bare om fejlfri streaming, men om at skabe et effektivt og forbundet samfund, hvor alle borgere har muligheden for at kunne tilgå alle digitale nødvendigheder – som online lægebesøg eller hjemmeskolegang, forklarer han:
”Fibernet er ikke et produkt, man kan købe. Det er en del af Danmarks infrastruktur, og det er for alle – ligesom vores fælles veje og elkabler er det. Vi installerer det gratis og det kræver hverken abonnement eller andet økonomi”.
Gratis fibernet til alle – der vil have det
Nu er turen kommet til Vejle og Vejen. Og her har Anders Hørning et budskab til borgerne:
”Vi kommer ud og lægger fibernet ind gratis til alle, der vil have det. Men vi lægger det ikke uden tilladelse – så hvis man gerne vil have fiberkabler lagt ind i sin bolig, så skal man selv melde sig til,” forklarer Anders Hørning.
Det er ganske let – hvis man er borger i Trekantområdet og ønsker at få gratis fibernet, så kan man melde sig til her: Vi udruller fibernet til Trekantområdet | EWII Fibernet
Fokus på boligforeninger og foreninger
Når Trekantområdet skal være 100 procent fibernet-dækket gælder det også alle andre adresser end blot de private. Og i denne fase af udrulningen er der ekstra fokus på boligforeninger. Det er koncernens chef for Wholesale, Jesper Antoni Nicolaisen, der står for den del af projektet:
”Vi har ekstra fokus på boligforeningerne, fordi vi kan se, at der her er en lavere dækning end i andre grupper. Det falder sammen med, at behovet for en stabil, sikker og hurtig internetforbindelse er stærkt stigende og også en forudsætning for at være med i et digitaliseret samfund. En solid fiberforbindelse kan på den måde være med til at påvirke trivslen i dagligdagen, ” siger Jesper Antoni Nicolaisen.
Han fortæller, at der er stor interesse blandt boligforeningerne, og blot den sidste måned har selskabet indgået aftaler med fire forskellige boligforeninger i Trekantområdet.
” Vi er meget åbne for alle henvendelser, og glæder os over, at vi kan hjælpe en borgergruppe med at få løftet det digitale niveau endnu højere op,” siger han.
Alle får fiber
Den nuværende etape med at rulle ud til en række adresser i Vejle og Vejen løber indtil senere på året - herefter løfter koncernen sløret for de næste områder, der står for at få installeret gratis fibernet.
”Der er en vis logistik forbundet med at rulle ud til alle adresser i området, så vi tager udrulningen i etaper, og melder løbende nye områder ud,” forklarer Anders Hørning.
De borgere, der ikke har fibernet endnu, og ikke ser deres adresse på listen, skal dog ikke fortvivle:
”Der er ingen tvivl om, at vi nok skal komme rundt til alle,” siger fiber-chefen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Operation Manager i EWII Fibernet, Anders Hørning, på 20 84 13 37 eller ahor@ewii.com
Chef for Wholesale i EWII Fibernet, Jesper Nicolaisen, på 30 30 00 28 eller nico@ewii.com
Billeder

Information om EWII A/S
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum