Udbud af midlertidig erstatningshavn i København klar

Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svanemøllebugten, som forbinder Nordhavnsvejtunnelen med Kattegatvej i Nordhavn.
Bådene i havnen skal være flyttet, inden tunnelentreprenøren kan komme i gang i Svanemøllehavnen. Derfor kommer udbud og etablering af erstatningshavn forud for selve tunnelprojektet.
”Anlægsarbejderne vil samlet set stå på fra efteråret 2021 og frem til sommeren 2027, hvor vi forventer at kunne tage tunnelen i brug. Vi forventer, at den midlertidige erstatningshavn står klar sommeren 2022. Så er det planen, at bådene skal rykke ind i løbet af efteråret 2022,” siger Silas Nørager, senior projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for dette projekt.
Udbudsmaterialet for den midlertidige erstatningshavn er tilgængelig fra den 12. april 2021 på Leverandørportalen.
Den midlertidige erstatningshavn
Den midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord i Nordhavn vil have plads til omkring 600 både. Bådene, der flyttes fra Svanemøllehavnen, får fast plads i erstatningshavnen i anlægsperioden, mens den nye tunnel anlægges.
Entreprisen omfatteren beskyttende mole, bådbroer, samt klubfaciliteter og parkering på land til brugerne af lystbådehavnen.
”Vi søger virksomheder, der kan etablere en komplet lystbådehavn for os, så vi kan få skabt plads til tunnelarbejdet. Færgehavn Nord bliver det nye klubsted for omkring 600 lystsejlere, der tidligere har holdt til i Svanemøllehavnen. Med erstatningshavnen skal vi have skabt et sted, hvor sejlerne kan lide at komme i en årrække,” siger Silas Nørager.
Vejdirektoratet forventer, at erstatningshavnen står klar i sommeren 2022, så bådene kan flyttes i efteråret 2022.
”Vi ønsker at genere sejlerne mindst muligt, og derfor er etableringen af en erstatningshavn planlagt således, at sejlerne bliver længst muligt i Svanemøllehavnen og så flytter efter endt sejlsæson i 2022. Derfor bliver det reelt først fra sejlsæsonen 2023, at de vil opleve den store forandring,” siger Silas Nørager.
Indtil tunnelentreprenøren er valgt kan Vejdirektoratet ikke sige, hvor mange sæsoner sejlerne skal benytte Færgehavn Nord.
Den midlertidige erstatningshavn udbydes som en hovedentreprise. Udbuddet er et offentligt EU-udbud med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”, og der bliver anvendt et såkaldt to-kuvertsystem. Udtrykket to-kuvertsystem stammer fra dengang tilbud blev afleveret på papir i kuverter, men udtrykket bruges stadig selvom tilbud nu afleveres digitalt. Den ene ”kuvert” indeholder en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiveren planlægger at opfylde det kvalitative underkriterium, og den anden ”kuvert” indeholder prisen.
Se udbuddet på Leverandørportalen.
Nøgleord
Kontakter
Silas Christian NøragerSenior projektleder, Vejdirektoratet
Tlf:7244 7135Tlf:2962 1220scn@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Faktaboks Nordhavnstunnelen
Anlægsloven for projektet blev vedtaget i Folketinget i december 2019.
Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune, og tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet.
Projektet finansieres af By & Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholm.
Samlede anlægsperiode er fra 2020-2027. Projektet er budgetteret til 3,4 mia. kr.
Nordhavnstunnelen er en forudsætning for den fortsatte byudvikling af Nordhavn, og den skal aflaste Sundkrogsgade betragteligt.
Læs mere på Nordhavnstunnel | Vejdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Etablering af støjskærm langs Helsingørmotorvejen syd for Hørsholm går i gang8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af april går Vejdirektoratets entreprenør i gang med montage af en støjskærm langs Helsingørmotorvejen i nordgående retning ud for Brådebæk syd for Hørsholm. I den forbindelse sker der en trafikomlægning.
Flere dage med risiko for kø i påsken8.4.2025 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien er en af årets mest travle ferieperioder. På vejene vil det kunne mærkes, når danskerne drager mod sommerhuse, familie og påskefrokoster.
Otte kilometer støjskærm skærmer nu Aalborg mod motorvejslarm7.4.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort og omfattende støjskærmsprojekt i Aalborg har nået sin ende. Vejdirektoratets entreprenør har netop sat den sidste kassette i skærmene, og dermed står der nu knap otte kilometer støjskærm langs Nordjyske Motorvej i Aalborg.
Spærringer på E45 ved <57> Horsens S fortsætter flere nætter4.4.2025 14:05:54 CEST | Pressemeddelelse
Det igangværende arbejde ved <57> Horsens S på Østjyske Motorvej, som i denne uge har spærret det nordgående spor i aften- og nattetimerne, tager længere tid end planlagt. Derfor spærres E45 igen i næste uge i nordgående retning forbi <57> Horsens S fra mandag til fredag i aften- og nattetimerne.
Brøndtilslutning lukker tilkørsel ved <59> Hornstrup på E453.4.2025 14:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lukker den sydlige tilkørsel ved <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej, da entreprenøren skal fjerne et midlertidigt værn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum