Otte kilometer støjskærm skærmer nu Aalborg mod motorvejslarm
Et stort og omfattende støjskærmsprojekt i Aalborg har nået sin ende. Vejdirektoratets entreprenør har netop sat den sidste kassette i skærmene, og dermed står der nu knap otte kilometer støjskærm langs Nordjyske Motorvej i Aalborg.

Mange aalborgensere kan nu både se og mærke forskellen. Efter 1,5 års arbejde står der nu otte kilometer støjskærm klar til at dæmpe trafikstøjen for de mange beboere langs motorvej E45 i Aalborg.
Vejarbejdet har stået på i lang tid, og det har givet gener for både naboer og trafikanter.
”Vi ved godt, at vi har testet både naboer og trafikanters tålmodighed i Aalborg det sidste lange stykke tid. Men nu er støjskærmene sat op, og selvom de ikke kan fjerne støjen, vil de forhåbentlig dæmpe støjen fra motorvejen for rigtig mange naboer i området,” siger projektleder Mette Aakær Møller fra Vejdirektoratet.
De nye skærme er placeret ved henholdsvis Bavnevangen, Universitetsboulevarden, Humlebakken og Øster Uttrupvej.
Grønne skærme mellem 6 og 9 meter
De støjskærme der er sat op langs motorvejen varierer mellem 6 og 9 meter i højden. Det er første gang, at Vejdirektoratet sætter støjskærme op, der er 9 meter høje.
”9 meter kan virke som en markant barriere, og derfor vælger vi også at beplante størstedelen af skærmen, så om et par år har vi forhåbentlig en smuk grøn korridor ved Aalborg,” siger projektleder Mette Aakær Møller fra Vejdirektoratet.
Ud mod motorvejen er størstedelen af skærmene beplantet. De steder hvor skærmene løber tæt forbi motorvejen, er der opsat trælameller i bunden, da planterne sandsynligvis ikke vil overleve saltning af vejene i de kolde vintermåneder.
På nabosiden er støjskærmene blevet fuldt beplantet således, at skærmene indgår mere naturligt i omgivelserne.
Det er DAV Nordic, der har været hovedentreprenør på opsætning af støjskærmene.
Fakta om støjskærmene i Aalborg
I Infrastrukturplanen 2035 er der afsat en pulje på i alt 3 milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj, herunder blandt andet til støjskærmene i Aalborg.
Nøgleord
Kontakter
Mette Aakær MøllerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 08Tlf:29 36 03 28meam@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Fugerne skal udskiftes på motorvejsbro i Nørresundby15.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 22. april og cirka en måned frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på Nørresundbygrenen på E45 i Nørresundby. Trafikanter i nordgående retning vil i perioden blive ledt ud på en mindre omkørselsrute.
Kun et spor i hver retning på E45 nord for Aarhus første søndag i påskeugen11.4.2025 12:59:29 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. april spærrer Vejdirektoratet et spor på E45 Østjyske Motorvej umiddelbart nord for Motorvejskryds Aarhus N. Der spærres et spor ad gangen i tidsrummet 06:30-17:30.
Varsel om natlige spærringer af tunnel i København11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet nærmer sig enden på renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København, og i forbindelse med det afsluttende arbejde er der behov for en periode med totalspærringer.
Etablering af støjskærm langs Helsingørmotorvejen ved Gentofte går i gang11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør går efter påske i gang med at etablere en støjskærm langs Helsingørmotorvejen, Lyngbyvejen og Lyngby Omfartsvej. Støjskærmen kommer til at indhegne området Ved Ungdomsboligerne, der ligger i en kvadrant mellem de tre store færdselsårer i udkanten af Kongens Lyngby, i Gentofte Kommune. I den forbindelse sker der en trafikomlægning.
Samkørselsplads ved Randers C lukker midlertidigt i maj9.4.2025 10:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er nødt til at lukke den nye samkørselsplads ved <40> Randers C på E45 Nordjyske Motorvej i to uger. Årsagen er, at der skal lægges det sidste lag asfalt på toppen. Og samtidig bliver toilettet tilsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum