Lokal landinspektør er stolt over at arbejde på Sankt Hans-projektet i Roskilde
Efter 200 år som psykiatrisk hospital bliver den vestlige del af Sankt Hans i Roskilde et nyt kvarter, hvor nye boliger skal etableres med respekt for historien og omgivelserne. Landinspektørfirmaet LE34 i Roskilde leverer landinspektørydelserne i forbindelse med projektet og bidrager dermed til realiseringen af Roskilde Kommunes visioner for det fremtidige Sankt Hans.
– Jeg er meget stolt over, at vi som lokalt firma er med i så markant et byudviklingsprojekt, som kommer til at brande Roskilde Kommune som en endnu mere attraktiv bosætningskommune, end den allerede er, siger Mette Bach Glitzky, der er afdelingsleder for LE34 i Roskilde, og uddyber:
– Det er superspændende for vores medarbejdere, der bor i byen, at hjælpe med udviklingen af deres eget nærområde. Ligeledes er det som virksomhed dejligt at kunne bidrage med vores store erfaring med ejendoms- og byudvikling i vores egen baghave.
Et særligt projekt
Med det fremtidige Sankt Hans vil Roskilde Kommune skabe plads til cirka 400 nye boliger, som skal kunne rumme både gamle og unge og folk på alle indkomstniveauer. Området har i forvejen mange kvaliteter som fjordlandskab og park, og hospitalets bevaringsværdige bygninger skal danne ramme for såvel erhvervsliv som diverse aktiviteter.
Netop de bevaringsværdige bygninger og sjælen i området er ifølge den lokale landinspektør med til at gøre det til et meget anderledes byudviklingsprojekt.
– Ofte tager man bar mark i brug, når et nyt bykvarter skabes, men her har vi et eksisterende område, som skal videreudvikles. Det bliver en speciel og særlig stemning for beboerne at flytte ind i en nybygget bolig, hvor der allerede er sjæl, høje træer og smuk bevaringsværdig arkitektur, siger Mette Bach Glitzky.
Lokalt kendskab styrker samarbejde
Allerede i 2016 begyndte LE34 med at udstykke det tidligere Sankt Hans Hospital for Region Hovedstaden og har derigennem opnået et stort kendskab og godt grundlag for yderligere arbejde på stedet. Udover at være tilknyttet som landinspektør i forbindelse med byudviklingen af det fremtidige Sankt Hans er LE34 også tilknyttet byggeriet af det nye Psykiatrisk Center Sct. Hans. I begge tilfælde er den stærke lokalforankring en fordel for samarbejdet.
– Det effektiviserer forløbet, at vi allerede kender de gældende servitutter og de eksisterende bevaringsværdige bygninger. Og så har vi jo et solidt lokalt kendskab, vi kan byde ind med, og fordi vi er så tæt på, opstår der en anden form for nærvær. Dem, vi arbejder sammen med fra kommunen, kender vi rigtig godt, og derfor flyder samarbejdet og dialogen. Det er en kæmpe fordel i sådan en omfattende proces, understreger Mette Bach Glitzky.
Nøgleord
Kontakter
Mette Bach Glitzky
Landinspektør, afdelingsleder, LE34 Roskilde
(+45) 26 88 38 07
mbg@le34.dk
Billeder
Information om LE34
LE34 er med 26 kontorer og 400 medarbejdere Nordens største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015. Læs mere på LE34.dk
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Boom i sommerhussalg kan give flere skeltvister – sådan undgår du nabostrid7.7.2021 08:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Pandemien har fået danskerne til at købe sommerhuse som aldrig før, men uklare grænser kan skabe nabostridigheder i sommerhusområderne. Få fagmandens fem råd til at undgå tvister på tværs af skel.
LE34 vinder seksårig kontrakt med Aarhus Vand6.7.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Vand har netop indgået en seksårig rammeaftale med landinspektørfirmaet LE34. Dermed får LE34 en central placering i det ambitiøse VandPartner-samarbejde, der ikke kun sikrer rent drikkevand og korrekt håndtering af spildevand herhjemme, men også globalt.
LE34 i Viborg vinder stor rammeaftale med Evida11.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida med hovedsæde i Viborg. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
LE34 vinder stor rammeaftale med Evida6.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største landinspektørfirma, LE34, har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
Dansk mobil-teknologi sikrer bedre spildevandshåndtering til gavn for sundheden i Ghana15.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune deltager i et dansk-ghanesisk samarbejde, hvor dansk GIS-teknologi skal sikre bedre vandkvalitet og mere drikkevand i byen Tema i Ghana. Projektet vidner om et stort dansk eksportpotentiale i fremtiden.