Salget af lastbiler og varebiler tilbage efter nedlukning

Antallet af indregistrerede varebiler i marts var 3.777, hvilket er 37,7 procent flere nyregistrerede varebiler end samme periode sidste år, dermed kommer antallet af nyregistreringer i første kvartal af 2021 op på knap 6 procent over første kvartal i 2020.
“Vi ser overordnet en særdeles tilfredsstillende efterspørgsel på varebiler, der siden en kort nedgang i foråret sidste år, har oplevet en stigende efterspørgsel. De udsving vi har set i løbet af det første kvartal i 2021 kan i høj grad tilskrives afklaringen af nye afgifter og vilkårene for indbetaling af disse.” lyder det fra Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Også lastbilsalget oplevede nedgang i starten af året, men vendte skuden i februar og kom stærkt tilbage i marts med 524 nyregistreringer, hvilket er en stigning på 45,6 procent sammenlignet med marts sidste år. Marts bringer altså det samlede antal indregistreringer for første kvartal i 2021 op på 1.226. der er 9,4 procent højere end første kvartal 2020. Om lastbilsalget siger adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig:
“På trods af en lille nedgang i slutningen af 2020 og starten af 2021 ser vi en ganske stabil stigning i efterspørgslen på lastbiler i første kvartal af 2021. Vi har derfor positive forventninger til de kommende måneder, hvor vi håber på en fortsat stigning.”
Busserne har også, med en stærk februar måned i 2021, indhentet tilbagegangen fra januar og når dermed op på et samlet antal registreringer for kvartalet, der ligger på samme sted som det første kvartal 2020.
Pressefoto
https://www.bilimp.dk/CMS/Upload/1/Documents/Presse/Mads_1.jpg
____________________________
Analyse af det samlede bilsalg
Denne analyse indeholder statistik og kommentarer om salget af varebiler, lastbiler og busser.
Pressemeddelelse om personbilsalget i marts finder du her.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Varebilerne fik et ordentlig salgsboost i marts
Med i alt 3.777 nyregistrerede varebiler i marts 2021, har marts haft en stigning i antal nye registreringer på 37,7 procent, sammenlignet med samme måned i 2020, hvor der blev indregistreret 2.743. Der er i det første kvartal af 2021 indregistreret 8.488, hvilket er 5,7 procent flere end første kvartal i 2020, hvor der blev indregistreret 8.029 varebiler.
Variationen for specielt marts måned er naturligvis præget af nedlukningen i ’20 samt i ’21 af hhv. afklaringen af de nye afgifter og ikke mindst vilkårene for indbetaling af disse, men samlet set er et første kvartal knap 6 procent over sidste år ganske tilfredsstillende.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Når det kommer til vægtklasserne, var det især den tungeste vægtklasse (over 3.490), der havde en positiv effekt på det totale antal nye registreringer. Med en fremgang på 4,5 procentpoint, i forhold til første kvartal 2020, stod de tunge varebiler for 21,1 procent af de nytilkomne varebiler. Væksten der ses i de tunge varebiler, er sket på bekostning af de mindste varebiler (op til 2.500 kg), der nu kun udgør en markedsandel på 28,8 procent, hvilket er et fald på 6,7 procentpoint sammenlignet med første kvartal 2020.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Markant stigning i salget af lastbiler
Med marts måned fortsætter 2021 med at have fremgang i salget af lastbiler. Dog er stigningen i marts markant større end den mindre stigning vi så i sidste måned. Med 524 indregistrerede lastbiler i marts 2021 er der altså sket en stigning på 164 nye lastbiler (45,6 procent), når man sammenligner med marts 2020.
Samlet er der, i det første kvartal i 2021, kommet 1.226 nye lastbiler ud på de danske veje, hvilket er 9,4 procent flere nyregistrerede lastbiler end første kvartal sidste år, hvor der blev indregistreret 1.121 lastbiler.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
I første kvartal af 2021 er det de mellemtunge lastbiler (16,001 til 24 ton), der har øget deres andel af markedet (2,7 procentpoint), mens de største (over 24 ton) lastbiler har tabt 3,0 procentpoint af deres andel af markedet. De mindste lastbiler har ikke oplevet store ændringer og udgør stadig lige over 9 procent af markedet.
For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Salget af busser for kvartalet ender samme sted som sidste år
I marts måned 2021 blev der indregistreret 25 nye busser, hvilket er en tilbagegang på 8 busser (24,2 procent) sammenlignet med marts 2020. Samlet set for første kvartal af 2021 har bussalget altså i februar måned med 90 nyregistrerede busser og 25 busser i marts indhentet sit tabte salg fra januar, hvor ikke en eneste ny bus blev registreret. Dermed ender det samlede antal nyregistreringer for kvartalet på 115 busser, hvilket er en mere end i første kvartal 2020.
Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant. Som følge af at mange trafikselskaber udskød deres køb af nye busser i 2020, er det forventninger om et fornuftigt bussalg i 2021.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktør
Kontakt for kommentarer, citater mv.
Sara GabrielsenPublic affairs- og kommunikationskonsulent
Kontakt for data og statistik.
Billeder
Links
Information om Mobility Denmark
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Gode råd til køreferie i elbil3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
4 ud af 5 nye personbiler til private i første halvår kørte på el1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede personbiler lå i første halvår lige over sidste års niveau. Samtidig er elbilerne blevet mere populære i 2025, og mere end 80 procent af nye personbiler til private kørte på el i årets første 6 måneder.
Forsigtig fremgang for bilsalg i EU25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.
Fremgang i Nordens bilsalg, men usikkerhed lurer i Danmark17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske nyregistreringstal viste pæn fremgang i maj, særligt i Danmark og Norge. I Danmark skaber forhandlingerne om bilafgifterne dog usikkerhed for de kommende måneders salg.
Fremgang i nyregistreringer af biler i maj – men ordreindgangen bremser op1.6.2025 06:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet viste gode takter i maj med flere nyregistreringer end sidste år. Men usikkerhed om fremtidens afgifter skaber tilbageholdenhed hos forbrugerne – og det mærker bilforhandlerne allerede. Mobility Denmark glæder sig over, at skatteministeren har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum