Her er de 3 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen
En brugervenlig videoplatform, der reducerer tidsforbrug og øger borgertilfredsheden. Bedre søvn uden medicin til borgere med psykiatriske lidelser. Et skræddersyet overblik til små virksomheder, der fx skal starte op eller ansætte første gang.
De tre innovationer er nomineret til NYT SAMMEN BEDRE-prisen.
NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Danmarks nationale innovationspris for den offentlige sektor. Den bliver uddelt af Center for Offentlig Innovation (COI).
Imponeret over det stærke felt
I alt 64 offentlige innovationer var indstillet til NYT SAMMEN BEDRE-prisen.
De tre nominerede blev valgt for deres stærke og forskellige bud på nye innovative løsninger på komplekse samfundsmæssige problemer – udviklet i samarbejder til gavn for det danske velfærdsamfund.
"Juryen er imponeret over det stærke felt, som viser en offentlig sektor præget af en høj innovationskapacitet. Innovationsarbejdet er fortsat – også under de corona-vilkår som de offentlige arbejdspladser i lighed med resten af samfundet har været påvirket af det seneste år. Vi glæder os til at være med til at løfte sløret for vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen på Innovationsdagen den 5. maj," udtaler en samlet jury.
Priser uddeles for anden gang
Bag de tre innovationer står Aarhus Kommune (Min Video), Region Midtjylland (Bedre søvn uden medicin) og Erhvervsstyrelsen (Virk Assistenten).
I juryen sidder formand for KL Jacob Bundsgaard (S), formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V), adm. direktør for Dansk Design Center Christian Bason, centerleder i COI Pia Gjellerup, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard og formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.
NYT SAMMEN BEDRE-prisen bliver sammen med Publikumsprisen i år uddelt for anden gang.
Offentliggøres til Innovationsdagen
De fem nominerede til Publikumsprisen blev offentliggjort før påske. Se de fem nominerede til Publikumsprisen her.
Vinderne af begge priser bliver offentliggjort til Innovationsdagen den 5. maj 2021, hvor der bliver mulighed for at udforske offentlig innovation på nærmeste hold og få ny viden, inspiration og netværk.
"Vi har i år set innovationer med et meget stort perspektiv. Det er ikke bare den enkelte innovation, der skaber værdi et enkelt sted – det er innovationer, som kan genbruges i princip eller helt konkret af mange andre offentlige arbejdspladser. Det er værd at fejre pionererne, der skaber gennembrud på nogle meget komplekse områder, hvor vi som samfund kan få løst opgaverne langt bedre end før," siger Pia Gjellerup, centerleder i COI.
Lyt med, når COI i april udgiver podcastepisoder om de tre nominerede – og læs mere her:
---
Min Video – indstillet af Aarhus Kommune
For at se dette indhold fra www.coi.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Målgruppe: Medarbejdere inden for sundheds- og socialområderne
Beskrivelse: En brugervenlig videoplatform med fokus på sikker datadeling har gjort det let for medarbejdere i Aarhus Kommune at optage og dele nødvendige vejledninger og instrukser både internt i og mellem afdelingerne om behandling og håndtering af eksempelvis ældre borgere. Optagelserne sker i samarbejde med borgeren, der oplever en mere ensartet håndtering fra de forskellige medarbejdere, de møder i deres hverdag.
Min Video har bl.a. reduceret tidsforbrug for instruktionspligt og givet en større borgertilfredshed, da borgerne får mere kontrol over, hvad der bliver formidlet, og oplever en mere ensartet håndtering fra medarbejderne.
Bedre søvn uden medicin – indstillet af Region Midtjylland
For at se dette indhold fra www.coi.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Målgruppe: Borgere over 18 år med psykiatriske lidelser og søvnproblemer
Beskrivelse: Borgere med psykiatriske lidelser har ofte søvnproblemer. Det er i sig selv et sundhedsproblem, der samtidig kan forværre de psykiatriske lidelser. Søvnmedicin fungerer godt som en kortvarig løsning på akutte søvnproblemer, men er ikke en optimal langvarig løsning. Baseret på en psykologisk evidensbaseret metode, er der udviklet et nyt non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud til borgere med psykiatriske lidelser og søvnproblemer.
Siden opstarten af søvnforløbene er der modtaget 115 henvisninger til søvnforløb. Et dataudtræk fra den elektroniske patientjournal for de første 55 patienter viser, at patienterne opnåede gennemsnitligt en signifikant og klinisk betydningsfuld reduktion af søvnproblemer og en signifikant bedre søvnkvalitet.
→ Læs mere om bedre søvn uden medicin (pdf)
Virk Assistenten – indstillet af Erhvervsstyrelsen
For at se dette indhold fra www.coi.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Målgruppe: Små virksomheder
Beskrivelse: Der er uoverskueligt meget at holde styr på for små virksomheder, når man fx skal starte en virksomhed, ansætte første medarbejder eller købe og sælge varer i andre lande i EU. Virksomhederne savner sammenhæng og overblik over, hvad de skal gøre, hvornår og hos hvilken myndighed. Problematikken og frustrationen har været udtalt og tydelig i mange år, og med Virk Assistenten har Erhvervsstyrelsen givet første forsøg på at skabe et brugervenligt og skræddersyet overblik og sikre digital sammenhæng på tværs i ti centrale situationer.
Virk Assistenten er limen og bindemidlet mellem myndighedernes silovejledninger og digitale løsninger, så virksomhedsejeren gennem beslutningstræer, datatræk, dybe links, tidslinjer mv. får en sammenhængende guidning gennem de forskellige trin i en given proces. Virk Assistenten gør det dermed nemmere for virksomhederne at navigere i deres pligter og rettigheder og i at regelefterleve.
→ Læs mere om Virk Assistenten (pdf)
OM INNOVATIONSPRISERNE - NYT SAMMEN BEDRE-prisen og Publikumsprisen er Danmarks eneste nationale innovationspriser målrettet hele den offentlige sektor. - NYT SAMMEN BEDRE-prisen uddeles til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører, har skabt værdi og har spredningspotentiale. - Publikumsprisen hylder de mange innovationer, der løser dagligdagens mere simple udfordringer på de offentlige arbejdspladser og gør, at en opgave nu løses hurtigere og i en højere kvalitet end før. Den innovative løsning er let for andre at lade sig inspirere af og genbruge, men behøver ikke at være skabt i samarbejde med aktører uden for arbejdspladsen. - Innovationspriserne er skabt af COI og blev første gang uddelt i 2019. De skal synliggøre og fejre det gode innovationsarbejde, der sker i og på tværs af hele den offentlige sektor. - Begge priser bliver uddelt til Innovationsdagen den 5. maj 2021. Læs mere om priserne på coi.dk/innopris. - Du kan også følge med og høre mere om de tre nominerede i en række podcastepisoder, som COI udgiver i april: coi.dk/podcast. |
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerKommunikationsansvarlig
Tlf:61813103ps@coi.dkLene Krogh JeppesenChefkonsulent
Tlf:61813105lkj@coi.dkPia GjellerupCenterleder
Tlf:61813101pgj@coi.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
Tid til at skifte – fem kommuner vil gå sammen om at indkøbe nye løsninger til inkontinens3.6.2024 15:11:40 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, Aalborg, Gladsaxe, Hillerød og Hjørring kommuner vil fremover stille nye krav til markedet for at skubbe til innovationen – og få udviklet fremtidens løsninger til kontinenspleje på plejehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum