Overborgmester: Regeringen glemmer København i udspil om fremtidens infrastruktur
8.4.2021 13:50:38 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
I 2035 vil metroen i København sande til i passagerer, hvis ikke København får mere metro på tværs af havnen. Ligeså vil biltrafikken i byen ende i lange køer, hvis ikke der bygges en omfartsvej ned langs havnen, så bilerne kan køre uden om Indre By.
Alligevel har regeringen i et nyt udspil om fremtidens infrastruktur i Danmark ikke sat penge af til at løse de mest presserende udfordringer i hovedstaden.
- Det er ikke kun i Københavns, men i hele Danmarks interesse at hovedstaden fungerer, fordi den er Danmark brohoved til resten af verden. Og skal hovedstaden fungere, skal det være muligt for alle trafikanter at bevæge sig nogenlunde ubesværet rundt i byen. Det tilgodeser regeringen ikke i udspillet. Der er ingen fremtidssikring af København, siger Københavns overborgmester Lars Weiss (S).
- Regeringen sover i timen, når den har blikket rettet mod udviklingen udenfor hovedstaden, mens pungen er tom, når det gælder København, siger han.
I planen er der ’reserveret’ 12,7 milliarder kroner til infrastruktur i København, som er øremærket en vejstrækning mellem Nordhavn og den nye bydel Lynetteholm. Men de 12,7 milliarder kroner er ikke en foræring fra staten – det er derimod penge, som skal betales tilbage i takt med, at Lynetteholm byudvikles. Det er så at sige byens egne penge, som investeres.
- Vi er glade for, at regeringen anerkender, at der er behov for at udvikle København med Lynetteholm. Men i modsætning til resten af landet er der ingen penge til København, vi bliver fodret med vores egen hale, siger Lars Weiss.
- Vi får vores egne penge – og samtidig er der intet til de helt nødvendige investeringer, for at trafikken i hovedstaden ikke skal bryde sammen, når byen vokser, siger han.
Mens udspillet ikke løser Københavns grundlæggende udfordring med at skaffe infrastruktur til en by med vokseværk, indeholder det en række positive tiltag for trafikafviklingen til og fra hovedstaden. Blandt andet en opgradering af S-togsnettet, ombygning af Københavns Hovedbanegård, udbygning af Ny Ellebjerg Station, forbedring af forholdene under jorden på Nørreport Station og ombygning af Nordhavn Station.
Fakta
Ifølge den seneste befolkningsprognose vil der frem mod 2050 blive 127.000 flere københavnere, så der i alt er 766.000 københavnere. Det vil presse både veje og den kollektive trafik.
For yderligere kommentarer
Overborgmester Lars Weiss via pressechef Rikke Egelund, 3147 9497
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
Københavns overborgmester får central rolle i et af verdens største klimanetværk16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Overborgmester Sisse Marie Welling indtræder som Vice Chair i den øverste politiske ledelse af det internationale klimanetværk for storbyer, C40.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum