Ny forskning fra AAU: Efteruddannelse af medarbejdere øger virksomheders konkurrencedygtighed

Hvis en virksomhed vil forblive konkurrencedygtig, kræver det, at den innoverer, dvs. introducerer en ny vare eller service til et marked eller nye eller væsentligt ændrede produktionsprocesser, arbejdsgange eller distributionsmetoder. Men hvordan sikrer virksomheden denne innovation bedst muligt? Ph.d.-studerende ved Aalborg University Business School (AAU) Jesper Eriksen er en af forskerne bag et nyt studie, som viser, at virksomheder oftere innoverer, hvis deres medarbejdere deltager i efteruddannelse.
- Vores studie viser, at virksomheder har større sandsynlighed for at være innovative, hvis de sender deres medarbejdere på efteruddannelse på master- eller diplomniveau, end hvis de ikke gør. Og succesfuld innovation kan være en betydelig faktor, når en virksomhed vil øge sin konkurrencedygtighed, forklarer Jesper Eriksen.
Klar statistisk tendens
Studiet bygger på registerdata på danske virksomheder og individer samt et større innovationssurvey, udsendt til virksomheder i Danmark i perioden 2007-2015. På baggrund af disse kilder har Jesper Eriksen og hans kollega lektor Jakob Rubæk Holm undersøgt, hvorvidt virksomheder med medarbejdere, der har deltaget i efteruddannelse på master- og diplomniveau, har større sandsynlighed for at innovere. Ud fra en definition i spørgeskemaundersøgelsen har virksomhederne selv angivet, om de innoverer. Studiet anvender et pointsystem (0-100), som angiver sandsynligheden for succesfuldt at innovere, og ifølge Jesper Eriksen er der en tydelig tendens.
- Sandsynligheden for, at en virksomhed succesfuldt innoverer, er 14 procentpoint højere, hvis dens ansatte efteruddanner sig på dette niveau. Det ser vi, selv når vi statistisk kontrollerer for andre virksomhedskarakteristika, som kunne påvirke sandsynligheden for at innovere, fx andelen af medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, virksomhedens størrelse og mulighed for at trække på viden fra andre virksomheder i lokalområdet. Vi bruger herudover statistiske redskaber og information om åbninger af nye master- og diplomuddannelser til at underbygge, at det lader til at være en kausal sammenhæng mellem efteruddannelse og succesfuld innovation, fortæller han.
Vigtig viden for virksomheder
Ifølge professor i forretningsmodeller og leder af AAU Business School Christian Nielsen bør Jesper Eriksen og Jakob Rubæk Holms studie være en vigtig markør for dansk erhvervsliv.
- Danske virksomheder skal klædes bedst muligt på til at tænke i nye innovative baner, så de styrker deres konkurrenceevne – ikke mindst i krisetider. Denne styrkelse handler ikke blot om ny teknologi, men også om ny viden og nye måder at lave forretning på. Her spiller efteruddannelse en afgørende rolle, forklarer Christian Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Eriksen, ph.d.-studerende, AAU Business School, tlf.: 28298557, e-mail: jeri@business.aau.dk
Christian Nielsen, leder af AAU Business School, tlf.: 99402702, e-mail: chn@business.aau.dk
Torben Haugaard Jensen, kommunikationsmedarbejder og pressekontakt, AAU Business School, tlf.: 99403072, e-mail: thj@business.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Jesper Eriksen og Jakob Rubæk Holms studie publiceres som en del af en bog, skrevet af forskere i IKE-forskningsgruppen ved AAU Business School, om det danske innovationssystem i forandring. Bogen udgives sidst på foråret 2021 på forlaget Routledge. Resultaterne kan dog allerede nu læses via Aalborg Universitets forskningsportal.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum