Koncerndirektør i Region Sjælland går på pension

Der efterlades nogle store og markante sko, som efterfølgeren til Leif Panduro Jensen skal udfylde, når koncerndirektøren til august stopper i Region Sjælland og går på pension.
I sin tid i Region Sjælland har Leif Panduro Jensen udover COVID-19 haft et stort fokus på at udvikle det samlede regionale sundhedsvæsen for patienterne, personlig medicin, kunstig intelligens, forskning, Sundhedsplatformen og ikke mindst regionens projekt Perspektiv 20-23, som skal forbedre kvaliteten og finde løsninger på udfordringer på tværs af hele regionen til gavn for patienter og personale.
Men med udsigt til kontrol med COVID-19 ved hjælp af vaccinerne her til sommer, føles tiden rigtig til at trække sig tilbage.
- Jeg har været glad for mine tre og et halvt år i Region Sjælland, og det er da også med en vis vemod, at jeg går på pension efter sommeren. Jeg er nu fyldt 65 år, og jeg ønsker at prioritere min tid til andre aktiviteter end arbejde blandt andet på langturssejlads med min båd, der ligger i Sydfrankrig. Jeg synes, at august er et passende tidspunkt til at give tøjlerne videre til den næste, da COVID-19 formentlig vil være under kontrol, og det forberedende arbejde med budget og et nyt regionsråd vil være i fokus, så min afløser kan komme godt ind i regionens prioriteringer. Indtil da vil jeg fortsætte arbejdet med uformindsket energi, siger Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland.
Leif Panduro Jensen deler interessen for at sejle med sin kone, som allerede er pensioneret. Derudover ser han frem til at bruge tid sammen med sin familie herunder sine to børn og svigerbørn. Selvom han officielt træder tilbage til august, så ser Leif Panduro Jensen frem til fremover at følge udviklingen i Region Sjælland og det samlede regionale sundhedsvæsen lidt på afstand, når han går på pension.
Stor tak for indsatsen
Leif Panduro Jensen har været og er fortsat lidt endnu en del af direktionen i Region Sjælland, som også tæller regionsdirektør Per Bennetsen og koncerndirektør Lone Lindsby. Hans ansvarsområder i Region Sjælland har været beredskabet, sygehusene og deres udvikling, IT herunder også Sundhedsplatformen, forskning og innovation og det præhospitale område.
- Jeg vil gerne sige Leif Panduro Jensen en stor tak for indsatsen i Region Sjælland. Det har været en tid, hvor han med sin solide erfaring har været den rette mand til at udvikle vores sundhedsvæsen og samtidig har håndteret svære sager som COVID-19, ligesom han har kæmpet indædt for at få rettet op efter sagen om de mangelfulde brystundersøgelser, der fandt sted på Ringsted Sygehus før hans tid i regionen. Nu går vi i gang med at søge efter hans afløser, og den proces bliver sat i gang hurtigst muligt, siger Per Bennetsen, regionsdirektør i Region Sjælland.
Leif Panduro Jensen tiltrådte stillingen som koncerndirektør i marts 2018. Han kom fra en stilling som centerdirektør for Finsencentret på Rigshospitalet og er uddannet speciallæge i karkirurgi i 1997. Derudover har han været vicedirektør på Nordsjællands Hospital og ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital.
Kontakter
Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland, 71 75 12 00
Per Bennetsen, regionsdirektør i Region Sjælland, 30 66 03 77
Billeder

Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum