Klima og cirkulær økonomi i fokus i nye krav til svanemærkede udemøbler, legeredskaber og parkudstyr

Udbuddet af svanemærkede udemøbler, legeredskaber og parkudstyr er i de seneste år vokset. Mens der i 2018 var 12 svanemærkede produkter, er der nu over 750 forskellige varianter med det officielle miljømærke på det nordiske marked.
Hos Miljømærkning Danmark glæder man sig over denne udvikling:
”Svanemærkets krav på dette område favner bredt – og rummer derfor et enormt potentiale. Kravene dækker både udemøbler til terrassen derhjemme, bænke og fitnessredskaber til kommunale parker og naturområder – og redskaber til offentlige legepladser, daginstitutioner eller til gårdmiljøet i boligforeninger. Det er derfor glædeligt, at udbuddet er vokset markant, da vi ved, at mange kommuner og boligforeninger netop prioriterer grønne indkøb højt”, lyder det fra Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Mindre klimabelastning
I udemøbler som fx bænke, klatrestativer og fitnessredskaber står metaldelene traditionelt set for en stor del af klimabelastningen. Derfor er de nye krav yderligere skærpet, så kravene til andelen af recirkuleret metal er endnu højere, eller det skal kunne dokumenteres, at metallet er fremstillet med lavere klimaaftryk.
Mere cirkulær økonomi
Naturtab og overforbrug af jordens ressourcer er – sammen med klimakrisen – vores tids allerstørste udfordringer. Vi bruger ressourcer, som om vi havde 1,6 jordkloder om året, og det kan vi ikke fortsætte med. Derfor er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at genbruge og genanvende de ressourcer, som allerede er udvundet. Dette er Svanemærkets nye krav med til at sikre gennem krav til både design, kemikalier og valg af råvarer.
Eksempelvis skal svanemærkede udemøbler være nemme at skille ad, så træ, plast og metal kan udsorteres ud og indgå i nye materialekredsløb. Samtidig skal møbeldele af plast eller metal have en høj andel af recirkuleret materiale. Fx skal 75 procent af alt stål og aluminium være recirkuleret (i udemøbler, som består af forholdsvist meget metal) eller stamme fra produktion med lavere klimaftryk.
God kvalitet og lang brugstid
Udemøbler og redskaber til legepladser eller parker skal kunne tåle al slags vejr og skal kunne holde til hård brug. Det anvendte træ skal derfor opfylde strenge krav til holdbarhed, som er en vigtig forudsætning for lang levetid. Samtidig har de enkelte dele i svanemærkede udemøbler en garantiperiode på 10-20 år.
Virksomheder, der ønsker at høre mere om Svanemærkets nye kriterier, og hvordan man får certificeret udemøbler, legeredskaber og parkudstyr, har mulighed for at deltage i et webinar den 5. maj 2021. Læs mere her.
OM SVANEMÆRKET
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor er hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene til svanemærkede produkter bliver fastsat. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.
Kravene til svanemærkede produkter bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at Svanemærkets krav bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Det betyder også, at en certificering er tidsbegrænset, og at alle producenter med certificerede produkter skal dokumentere, at deres produkter lever op til de nye krav. Ellers mister de retten til at bruge Svanemærket.
94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
FAKTA OM DE NYE KRAV
Produktgruppen omfatter udemøbler, redskaber til leg og sport samt parkudstyr. Bl.a. borde, stole, bænke, klatrestativer, gynger, legehuse, sandkasser og rutsjebaner til legepladser, fastinstallerede fitness- og parkourredskaber – og stakit, espalier, affaldscontainer, flagstang, cykelstativ og skur.
Svanemærkede udemøbler, legeredskaber og parkudstyr, der lever op til de nye krav:
- Har et cirkulært design, der fremmer muligheden for reparation og recirkulering.
- Lever op til skrappe råvarekrav: Træ er lovligt, sporbart og mindst 70 % stammer fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Plast opfylder krav om en høj andel recirkuleret plast eller plast af fornybare materialer. Metal opfylder krav om en høj andel recirkuleret metal eller metal fremstillet med lavere klimaaftryk.
- Opfylder strenge krav til kemikalier - fx er der ikke tilsat halogenerede flammehæmmere, fluorstoffer eller nanopartikler.
- Lever op til krav, som fremmer lang levetid af produktet.
Hent Svanemærkets nye kriterier for udemøbler, legeredskaber og parkudstyr her.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder



Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Sådan mindsker du julens madspild22.12.2025 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Svanemærkede kantiner arbejder målrettet for at mindske madspild. Og de erfaringer kan ifølge en professionel køkkenchef sagtens tages med hjem i privaten, så vi undgår at smide for meget mad ud efter julemiddagen eller julefrokosten.
Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul8.12.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.
Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet28.11.2025 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøjindkøbet ved sidste års helt store shoppedag kan anslås at have kostet mere end 2 mia. liter vand og over 1 mio. kg kemikalier.
EU Ecolabel slår rekord4.11.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel fortsætter med at stige, og der er nu mere end 109.000 certificerede produkter og serviceydelser i Europa.
Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant27.10.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomhedernes indkøb af miljømærkede produkter og servicer er øget markant. Det er især, når det kommer til møbler, kantiner og rengøringsservices, at der i stigende grad købes grønnere ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
