HF med adgang til alle videregående uddannelser

23-årige Emilie Larsen læser HF på VIA University College i Nørre Nissum. Hun startede på HTX for fire år siden, men det var ikke lige hende, så hun valgte at stoppe på uddannelsen. Efter et par sabbatår besluttede hun sig for at tage en HF.
”Jeg vil gerne læse videre, og så skal jeg jo have en ungdomsuddannelse, for at kvalificere mig. Jeg vil enten læse biologi på universitetet eller tage en natur- og kulturformidler uddannelse,” siger Emilie, der nu var fyldt 22 år og derfor valgte at tage en HF, fordi den kun tager to år, mens STX tager tre år.
En særlig fagpakke med ekstra fag
”Jeg var bekymret for, om jeg kunne få adgang til universitet med en HF. Men så fandt jeg ud af, at på VIAs HF i Nørre Nissum udbyder de en uni-fagpakke, der giver adgang til alle videregående uddannelser,” siger Emilie.
En uni-fagpakke er en kombination af eksisterende fagpakker. Fagpakken består af dansk og engelsk på A niveau, tre fag på B-niveau, som man selv vælger, samt et valgfrit fag på c-niveau. Med en uni-fagpakke får man 250 timers ekstra undervisning i forhold til studerende på de andre fagpakker. Ifølge Emilie er der meget arbejde med studiet på en uni-fagpakke. Men det gør ikke noget, for hun er blevet bidt af at studere.
”Heldigvis er lærerne gode til at tage hensyn til os, der har uni-fagpakken. De ved godt, at de ikke skal lægge en hel masse afleveringer i samme uge. Og selvom vi har lange dage, så er der også nogle fritimer ind imellem. Før corona, den gang vi måtte komme på skolen, gjorde det faktisk ikke så meget, at der var lange dage, for jeg var jo sammen med mine venner. Og der var også tid til at hygge. Her under corona-nedlukningen, kan det godt føles lidt mere stramt,” siger Emilie.
Fællesskab og stor accept
Hun fortæller, at da hun skulle vælge, hvor hun ville læse HF, var hun aldrig i tvivl. En god veninde havde gået på HF i Nørre Nissum, og havde altid talt så godt om stedet. Og det forstår Emilie godt, for hun oplever en helt særlig stemning af åbenhed og fællesskab.
”Det er helt klart det bedste valg nogensinde. Her er plads til alle. Du bliver hurtigt accepteret, som den du er. Det var faktisk noget af det, jeg havde problemer med på HTX. Jeg er en lidt drenget og nørdet pige, fx elsker jeg Starwars og at spille computerspil og jeg har haft en oplevelse af, jeg er lidt anderledes end mange andre. Men det har aldrig været et problem i Nørre Nissum,” siger Emilie.
Hun uddyber og fortæller, at hun tror, at oplevelsen af accept og fællesskab blandt andet skyldes, at eleverne kommer med vidt forskellige baggrunde. At de ikke alle sammen mere eller mindre kommer fra det samme område og samme folkeskole, hvilket ofte er tilfældet på STX, hvor de fleste kommer direkte fra folkeskolen.
Kostskolen skaber også fællesskab
”Forskelligheden er god og styrker vores fællesskab. Vi er også en god blanding af både yngre og ældre elever. Jeg synes, der er lidt mere modenhed og interesse for at lære hinanden at kende,” siger Emilie, der også mener, at fællesskabet skyldes, at skolen har en kostskole tilknyttet. Her kan eleverne bo, mens de går på HF.
”Der sker altid noget, der er altid nogen at snakke med; både fagligt og socialt. Jeg går ikke selv på kostskolen, men jeg bor på et kollegium lige i nærheden og synes, det er så fedt, at der altid er nogen at være sammen med,” siger Emilie og fortsætter:
”Vi ligger jo lidt gemt væk herude i Nørre Nissum. Og for nogen kan det være svært at se sig selv tage helt herud i stedet for til en af de større byer som Struer eller Lemvig. Men det skal man virkelig overveje at gøre, for her er bare så fedt”.
Kontakter
Uddannelsesleder Tina Kandborg Gade
E: tig@via.dk
T: 87 55 32 66
Journalist Hanne Duus
E: hd@via.dk
T: 87 55 14 10
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum