Positivt regnskabsresultat i Furesø for 2020

Borgmester Ole Bondo Christensen (A) finder resultatet tilfredsstillende.
”Vi har måttet afholde coronarelaterede udgifter på samlet set 27,4 mio. kr. i 2020, hvoraf kun cirka en tredjedel er kompenseret af staten. Så på den baggrund er det et meget tilfredsstillende regnskabsresultat. Og jeg er rigtig stolt over den måde, vi er lykkedes med at stå sammen, og alle i kommunen har hjulpet hinanden med at skabe løsninger på tværs”, siger Ole Bondo Christensen.
På en række områder har kommunens økonomi været udfordret i 2020. Der har været stigende udgifter til blandt andet plejehjemspladser, hjerneskadesager og det specialiserede børneområde. På beskæftigelsesområdet er udgifterne til kontante ydelser steget markant som følge af stigende ledighed.
En del af det positive resultat vil skulle anvendes til at tilbagebetale et for stort udbetalt tilskud på beskæftigelsesområdet. Samlet set er vurderingen, at kommunens opsparede midler reelt er forbedret med 30-40 mio. kr. i 2020. Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde ved udgangen af 2020 283 mio. kr., hvor det i kommunens finansielle strategi er fastlagt, at den som minimum skal udgøre 80 mio. kr.
Kommunaldirektør Steen Vinderslev er glad for, at det er lykkedes at styre økonomien i et så turbulent år, som 2020 har været.
”Vores medarbejdere og ledere har gjort en stor indsats med både at levere en god service til borgerne og holde styr på økonomien og udvise økonomisk ansvarlighed i en svær tid. Regnskabsresultatet er flot, men vi må dog forvente, at en del af overskuddet skal betales tilbage i 2021, da vi på beskæftigelsesområdet har fået større tilskud end vores reelle udgiftsbehov”, udtaler kommunaldirektør Steen Vinderslev.
På anlægsområdet er der i 2020 investeret 184,8 mio. kr., hvilket er et rekordhøjt anlægsniveau. Det skyldes blandt andet, at en række renoveringer af skoler og dagtilbud er fremrykket fra 2021 begrundet i COVID-19 situationen. De fremrykkede anlægsprojekter betyder et løft i den kommunale bygningsmasse samtidig med, at erhvervslivet er blevet understøttet med ekstra ordrer i en udfordrende tid.
”Det gode regnskabsresultat viser, at vi i Furesø Byråd også kan håndtere økonomien i svære tider. Det er vigtig for at kunne indfri vores målsætninger for den fortsatte udvikling af kommunen. Nu skal vi sikre en aftale med Indenrigsministeriet om udbetalingen af den sidste del af tilskuddet fra Furesøaftalen, så Furesø Kommune også fremover kan fungere på lige vilkår med andre kommuner. Samlet set skal det give os et godt udgangspunkt for blandt andet det videre arbejde med byrådets 2030-mål, med fokus på god velfærd, stærke fællesskaber, mere natur og grøn omstilling", siger Ole Bondo Christensen.
Regnskabet blev godkendt af byrådet den 24. marts, og skal nu videre til revisorerne, så det endeligt ligger klar i juni 2021.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Steen VinderslevKommunaldirektør
Tlf:7216 5100Steen.Vinderslev@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
Furesø-borgere har høj livskvalitet og tillid til hinanden7.4.2025 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
National Realdania-undersøgelse om livskvalitet bringer Furesø i top. Furesøs borgere har højere livskvalitet, er sundere og har mere tillid til andre mennesker og myndigheder end mange andre danskere.
Furesø skal være en grøn kommune med gode boliger og masser af natur31.3.2025 11:25:47 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste 12 år skal udviklingen af kommunen holde sig inden for de arealer, der allerede er udpeget, og så skal man følge en række retningslinjer, som bevarer de særlige karaktertræk i lokalsamfundene. Det slog Furesø Byråd fast med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 – 2037.
Bedre forhold for plante- og dyreliv på Baunesletten28.3.2025 10:29:56 CET | Pressemeddelelse
Byrådet vedtog den 26. marts en naturlejeplan for Baunesletten. Med planen udvides den fold, hvor dyr i dag græsser. På andre arealer plejes området ved, at græsset brændes om foråret. Det vil gavne plante- og dyrelivet på Baunesletten.
Furesø styrker hjemmeplejen24.3.2025 14:08:34 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er i fuld gang med at forberede og indføre faste teams og helhedspleje i hjemmeplejen, som er nogle af hjørnestenene i den nye ældrelov. Målet er at sikre, at ældre borgere møder det samme lille team af medarbejdere i deres pleje, hvilket skaber større tryghed for både borgere og medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum