Travl påske i vente for boligsalget

Tidligere har der været en tendens til, at salget af boliger ville falde en smule i den måned, hvor påsken lå. (Påskeugen falder enten i marts eller april).
Ganske enkelt, fordi danskerne var på påskeferie. Men sådan er det ikke længere. Nu bruges påsken til boligjagt, og i år vil påsken give ekstra travlhed for boligsalget. Det forudser Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Rekordsalg fortsætter ind i april
I år falder påskeugen i uge 13 (mandag den 29. marts til søndag den 4. april).
Forudsigelsen baserer Preben Merrild Angelo på salgsaktiviteterne i kæden i marts 2021, hvor boligsalget har sprængt alle rammer:
– Marts 2021 er suverænt den marts i RealMæglernes historie, hvor der er solgt flest boliger. Du finder ikke en marts, der kommer bare i nærheden af det, siger han.
Salget forventes at gå 83 procent frem i forhold til marts 2020. Den udvikling vil også fortsætte ind i april og påskeugen med.
Umættelig købelyst
Hos RealMæglerne tog påskesalget i 2016 et dyk, men siden har det ligget på et nogenlunde stabilt leje i forhold til index-100 (2016):
– Når vi kigger tilbage i statistikkerne, er det selvfølgelig primært villaer og rækkehuse, der er blevet solgt i påskeugerne. Lejligheder er der også blevet solgt lidt af, mens markedet for fritidsboliger har taget sig en puster. Men det vil der blive ændret på i påsken 2021, vurderer han.
Både salget af villaer og lejligheder vil gå frem, mens købelysten i fritidshusmarkedet synes umættelig:
– Når der kommer nye sommerhuse på hylderne, bliver de revet væk, fortæller han.
Læs mere her: Udsolgt af sommerhuse i flere danske byer
Læs mere her: Sommerhuse flås ned fra hylderne
Læs mere her: Sommerhuse sælges i rekordtempo
Det mest positive er dog, at der nu begynder at komme flere boliger til salg:
Prisstigninger jævner ud
– Det vil jo sige, at boligmarkedet nu begynder at kunne følge med efterspørgslen, og det betyder, at de høje prisstigninger, vi har set i begyndelsen af året, langsomt begynder at jævne ud. Høje prisstigninger opstår, når der er for få boliger til salg i markedet, mens købelysten og efterspørgslen tordner i vejret. Sådan regulerer boligmarkedet helt naturligt sig selv, fortæller Preben Merrild Angelo og tilføjer:
– Pilen peger på, at det for manges vedkommende ikke kun er påskeæg, der skal findes i påsken. Og lige nu er der også god mulighed for at finde drømmeboligen med masser af nye salgsemner på listen.
***
RealMæglernes BoligBarometerudsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & Kommunikationsansvarlig
T: 3634 0812
Preben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Boligmarkedet: Historisk marts2.4.2025 16:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Salget af boliger stak fuldstændig af i marts. RealMæglerne har eksisteret siden 1988, og kun én gang tidligere i historien har salget i en marts overgået marts 2025. Det var i rekordåret 2021, hvor corona fik boligkøberne til lommerne. Hos RealMæglerne steg salget med hele 36 procent i forhold til marts 2024.
Her sælges boligerne hurtigst6.3.2025 10:20:11 CET | Pressemeddelelse
Der er generelt set stor fart på salget af ejerboliger i Danmark, hvor den gennemsnitlige salgstid har været nedadgående gennem de seneste par år. Dog er der stadig store forskelle, når landsdelene holdes op imod hinanden. RealMæglerne har kigget ned i salgsdata for boligmarkedet og sammenlignet salgstider for boliger solgt i januar for hhv. landsdele og kommuner. Se her, hvor længe boligerne er om at blive solgt i din landsdel:
2024 gav rekordsalg på boligmarkedet10.1.2025 22:00:13 CET | Pressemeddelelse
Salget i 2024 steg med 13 % i forhold til salget i 2023 hos RealMæglerne med omkr. 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark: – Og der er god grund til at forvente, at salget vil stige yderligere i 2025, mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør. Læs hvorfor her:
Stor erhvervsprofil skifter til REAL11.12.2024 13:24:25 CET | Pressemeddelelse
Det er en markant erhvervsmæglerprofil, der nu er skiftet til RealMæglerne. Kenneth Engberg skal fremover varetage erhvervsejendomsmarkedet i København og Storkøbenhavn for kæden. Kenneth Engberg tager fremadstormende medpartner med sig.
Boligmarkedet går vinter-amok2.12.2024 13:13:17 CET | Pressemeddelelse
Normalvis er der mere gang i foråret end i september, oktober og november på boligmarkedet. Men i år er boligmarkedet gået vinter-amok. Alene i november har RealMæglerne minimum solgt 21 % flere ejerboliger end sidste år, når måneden gøres op. – Det er renterne, der gør forskellen, siger adm. direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum