Red Barnet

Red Barnet og Politiskolen går sammen om bedre hjælp til ofre for digitale sexkrænkelser

22.3.2021 06:06:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse

Del
Mange børn og unge oplever det som grænseoverskridende og ubehageligt, når de har været udsat for en digital sexkrænkelse. For at styrke og kvalificere politiets arbejde i disse svære sager er Politiskolen og Red Barnet derfor gået sammen om at udvikle et nyt undervisningsforløb.

Digitale sexkrænkelser er et stigende problem – ikke mindst blandt unge. Derfor sætter Red Barnet i samarbejde med Rigspolitiet nu fokus på at gøre de unge ofres møde med politiet bedre og mere fokuseret for politiet.

Red Barnet har i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Politiskolen udviklet et undervisningsforløb, der sætter fokus på problematikken. Det første hold politistuderende har gennemført forløbet, som bliver en fast del af grunduddannelsen.

Det glæder Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, at nye politibetjentes viden om digitale sexkrænkelser nu øges.

– Når børn og unge bliver krænket på nettet, er det så vigtigt, at hele samfundet – herunder også politiet – er godt rustet til at hjælpe og støtte dem i en situation, der ofte er meget sårbar, kaotisk og potentielt traumatiserende. Der er brug for, at myndighederne anerkender, at digitale sexkrænkelser kan være lige så skadelige som fysiske seksuelle overgreb. Derfor er vi så glade for at have indgået dette samarbejde med Rigspolitiet, som sikrer, at alle politistuderende får mere viden om problematikken, som så også kan sprede sig i politikredsene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i en film med en ung kvinde, som har oplevet digitale sexkrænkelser og har været igennem en utilfredsstillende proces med at anmelde det til politiet. Materialet består også af case-beskrivelser fra Red Barnets SletDet-rådgivning, som de politistuderende diskuterer og reflekterer over, og derudover er der faglige oplæg om billeddeling i ungdomskulturen, psykiske konsekvenser og lovgivning.

Følger med udviklingen
Hos Rigspolitiet er man også godt tilfreds med det nye uddannelsesforløb, som er blevet til med input fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3). Ifølge Flemming Kjærside, som er politikommissær ved NC3, er det en naturlig konsekvens af kriminalitetsudviklingen.

– Digitale sexkrænkelser er – som mange andre former for online-kriminalitet – i stigning. Derfor følger politiet selvfølgelig med udviklingen og tilpasser os, og det er positivt, at det er blevet bygget ind i uddannelsen, så alle fremtidige betjente bliver mere bevidste om, hvordan de skal håndtere den type sager, siger han og fortsætter:

– Det er et vanskeligt område, og det kan være svært og grænseoverskridende for de unge, som har været udsat for digitale sexkrænkelser, at skulle afhøres af politiet. Derfor er det vigtigt, at vi får stillet de rigtige spørgsmål på den rigtige måde, og at vi får forklaret, hvorfor vi spørger om de ting, vi gør. Jeg tror, at uddannelsesforløbet vil gøre mødet mellem de unge ofre og politiet bedre, siger han.

Det er som en del af forløbet ’Efterforskning i seksualforbrydelser’ på 3. semester, at alle studerende på Politiskolen kommer til at modtage undervisning i digitale sexkrænkelser.

Kontakter

Information om Red Barnet

Red Barnet
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

3536 5555https://redbarnet.dk/

Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.

Red Barnet og Aalborg Universitet indgår partnerskab for at styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som samfund skal vi blive langt bedre til at forhindre seksuelle overgreb mod børn, og det kræver, at vi markant styrker vores viden om de personer, som er i risiko for at begå overgrebene. Det mener Red Barnet og forskere ved Aalborg Universitet, som nu indgår partnerskabet ”Viden Mod Overgreb”. Børnerettigheds-organisationen og forskerne advarer samtidig om, at det i dag er uvist, om flere eksisterende tiltag reelt forebygger seksuelle overgreb mod børn bedst muligt.

Flere børn og unger søger hjælp efter grov afpresning16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 10 år hjulpet børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser. De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og særligt når børn og unge bliver afpresset med intime billeder online, er metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret. På to år er antallet af den type sager steget med 50 procent. Det kalder på større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge, mener Red Barnet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye