Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Blå Kors vil give børn og unge succesoplevelser på sommerlejr i Middelfart

Del
Trivslen blandt mange børn og unge er udfordret efter et år med isolation og mindre fysisk samvær. Det gælder særligt de børn og unge, som i forvejen har udfordringer at kæmpe med i hverdagen. Det er de børn og unge, som den sociale hjælpeorganisation Blå Kors ser frem til at give et pusterum på blandt andet en sommerlejr på Strib Idrætsefterskole.
Sidste år var omkring 300 børn afsted på Blå Kors' sommer- og julelejre.
Sidste år var omkring 300 børn afsted på Blå Kors' sommer- og julelejre.

En uge med fokus på fællesskaber, venskaber, sjove aktiviteter og voksne, der gør alt for at gøre oplevelsen mindeværdig. 

Det er tanken bag Blå Kors' sommerlejre, som igen i år skal give børn og unge en tiltrængt pause fra hverdagens udfordringer og gode oplevelser, som de kan leve højt på, også efter sommerferien. 

En af lejrene foregår på Strib Idrætsefterskole ved Middelfart i uge 28, hvor der er plads til, at 38 børn og unge i alderen 10-14 år kan få nogle gode og hyggelige dage: 

"Der er ingen tvivl om, at behovet for lejrene er kæmpestort igen i år. Vi vil som organisation gerne gøre en særlig indsats for at give de mange børn og unge, som har været ekstra udfordrede af coronaåret, et socialt frirum i sommerferien, hvor det handler om at have det sjovt og få nye venner," siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Ferielejre. 

Selvtillid og succesoplevelser

Blå Kors afholder i år ni sommerlejre på Fyn, Sjælland og i Jylland for børn og unge i alderen 7-20 år. Flere af lejrene har allerede modtaget mange tilmeldinger. Det er oftest forældre, værger eller familiebehandlere i kommunen, som tilmelder børn og unge, men også mange folkeskolelærere fortæller forældrene om Blå Kors Ferielejre. 

Deltagerne på lejrene, kommer fra familier med blandt andet sociale udfordringer, alkohol- eller stofmisbrug i familien eller familier, som er økonomisk trængte.

"Vi får rigtig positive tilbagemeldinger både fra børnene og dem, som sender dem afsted på lejrene. Børnene udvikler sig rigtig meget i løbet af en uge og bliver tanket op med selvtillid, succesoplevelser, håb og livsmod. Mange af dem glæder sig allerede ved lejrens afslutning til at skulle på lejr igen til næste sommer eller til jul, hvor vi også afholder lejre," siger projektleder Sandra Trampedach Junget.

Mange frivillige voksne

Også i 2020, hvor mange arrangementer blev aflyst, afholdt Blå Kors både sommer- og julelejre efter dialog med sundhedsmyndighederne. Det krævede en ekstra stor indsats af de frivillige, som driver lejrene, siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Ferielejre:

"Det kunne kun lade sig gøre, fordi vi har verdens sejeste frivillige, der vil gøre alt for at give børnene og de unge en fantastisk sommer. De er så seje og engagerede."

Blå Kors' sommerlejre er i år støttet af Augustinus Fonden, Jascha Fonden, Ole Kirk's Fond, Hempel Fonden, Kaptajn M.L. Asmussen og hustru Marie Asmussen f. Wahl's Mindelegat og dagligvarekæden Lidl. 

Læs mere om lejrene og find tilmelding på lejre.blaakors.dk

Fakta om sommerlejrene

  • Blå Kors afholder i år ni sommerlejre for børn og unge i uge 26, 27, 28 og 31:
    • Tre børnelejre på Sdr. Bork Efterskole i Vestjylland, Onsild Efterskole ved Hobro i Nordjylland og Osted Efterskole ved Lejre på Sjælland.
    • En betweenlejr på Strib Idrætsefterskole ved Middelfart,
    • Tre lejre til søs ombord på træskibet Agape med udsejling fra Nordjylland og Fyn
    • To ungdomslejre på Hestlund Efterskole ved Bording i Midtjylland og Karise Efterskole på Sjælland.

Info om lejren i Middelfart

Tid: Mandag d.12. juli til søndag d. 18. juli 2021

Sted: Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, 5500 Middelfart

Aldersgruppe: 10-14 år

Antal deltagere: 38 børn og unge

Kontakter

Billeder

Sidste år var omkring 300 børn afsted på Blå Kors' sommer- og julelejre.
Sidste år var omkring 300 børn afsted på Blå Kors' sommer- og julelejre.
Download

Links

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Aarhusvej 7
7120 Vejle Ø

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye