ØKODAG: Mille Gori danser foråret ind
22.3.2021 05:50:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

I år bliver forårets store begivenhed Økodag digital, og det bliver Mille Gori, der fører an som dansekaptajn i ugerne op til Økodag med den digitale dansekampagne, som kan følges på Facebook @ILOVEØKO og på økodag.dk
Hvert år får de økologiske gårde rundt omkring i Danmark besøg af op mod 200.000 gæster, der gerne vil se køerne springe ud på græsmarkerne. Men på grund af det nuværende forsamlingsloft har Økologisk Landsforening, de økologiske mælkeproducenter og mejerier besluttet at gøre Økodag digital og sende live søndag d. 18. april kl. 12.00 fra én af de økologiske gårde.
”Økodag er en festdag! I år har vi inviteret Mille Gori ind i stalden, hængt diskokuglen op og tændt for musikken, så vi kan få gang i vores vintertrætte kroppe. Normalt samles vi alle ude på gården til Økodag, men i år må vi samles bag skærmen og nyde, at der bliver serveret sprøde dansetrin, og når køerne så springer ud d. 18. april, så er vi øvet i at danse med,” siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.
Den digitale kampagne består af tre film, hvor vi oplever livet på en økologisk gård, lærer om koens og landmandens hverdag og slutter af med familievenlige dansetrin, hvor alle kan være med.
Økologisk Landsforening sender live sammen med mejerierne. På hjemmesiden www.økodag.dk og via Facebook-siden I love øko, kan man holde sig orienteret.
Faktaboks:
- Mille Gori er kendt som vært fra DR Ramasjang og fra Den Vildeste Danser på TV2
- Økodag® er et registreret varemærke, hvilket betyder, at man altid skal nævne Økologisk Landsforening i sammenhæng med Økodag.
- Økodag er d. 18. april kl. 12.00
- Økodag har eksisteret siden 2005
- Økodag er en af landets største forårsbegivenheder, hvor der traditionelt set har været flere tusinder gæster ude på gårdene
- Økodag er en fejring af dyrevelfærden, da de økologiske landmænd hvert forår lukker deres dyr ud på den frodige græsmark
- Udesæsonen varer fra april til november
- Flere prominente gæster har været med til at fejre Økodag. Blandt andet åbnede H.K.H kronprinsesse Mary Økodag i 2015 som en del af fejringen af ø-mærkets 25-års fødselsdag.
- Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
For yderligere info og kontakt til gårde, der sender live fra Økodag:
Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, 2016 4434
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

