Københavns indkøb skubber til bæredygtigheden
Legetøjet i daginstitutionen skal være miljømærket, maskinerne på byggepladserne skal udlede mindre CO2 og færre partikler, og vinduespudseren, der ordner ruderne på kommunens bygninger, skal oftere og oftere køre i et grønt køretøj.
Hvert år køber Københavns Kommune ind for ca. 8,2 milliarder kroner. Og som en af landets største offentlige indkøbere stiller kommunen krav til bæredygtigheden af de produkter og services, der bliver købt.
Overborgmester Lars Weiss (S) udtaler:
- Det gavner den enkelte københavners sundhed og livskvalitet at vi som en stor indkøber stiller krav til vores leverandører. Det betyder fx, at vi får færre forurenende biler på vejene, fordi vores leverandører skal anvende grønne køretøjer. Derfor skal vi hele tiden tænke over, at vi har bæredygtigheden for øje, når vi køber ind.
De grønne udbudskrav gælder blandt andet de leverandører, der står for vinduespolering, elektriker- og låseservice. En del af deres kørsler for Københavns Kommune skal nu foregå i grønne køretøjer.
I Danmark udgør klimaaftrykket fra alle offentlige indkøb 12 mio. tons CO2. Heraf udgør biler, brændstof og transport i offentlige indkøb 1,4 mio. tons CO2. Varelevering alene svarer til omkring 4,5 millioner kørte kilometer inden for Københavns kommunegrænse årligt.
Udover krav til grønne køretøjer, stiller kommunen krav om miljømærker på fx legetøj i daginstitutioner, økologisk mad i kommunens institutioner og fossil- og emissionsfri arbejdsmaskiner på byggepladser.
De bæredygtige indkøb understøtter Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. For med en indkøbsvolumen på 8,2 milliarder kroner kan Københavns Kommune rykke meget, når det kommer til at påvirke leverandørerne.
I år har 51 danske kommuner og tre nordiske byer tilsluttet sig ønsket om mere miljømærkede institutionsmøbler, babyudstyr og børnetekstiler. Udbudskravene har medført en stigning i antallet af miljømærkede produkter og i antallet af ansøgninger om certificeringer hos Miljømærkning Danmark.
- I Københavns Kommune ønsker vi at gå forrest, når det kommer til at handle bæredygtigt og skabe forandring. Det viser vores erfaringer, at vi kan, og heldigvis skaber det ringe i vandet ift. leverandører, der lægger sig i selen for at udvikle de grønne produkter, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Fakta
- Københavns Kommune stiller en lang række klima- og miljøkrav, når kommunen udbyder opgaver til private firmaer.
- Kravene stilles enten som mindstekrav, som tilbudsgiverne skal overholde, eller som konkurrenceparameter, hvor klima- og miljøpåvirkning tæller med i vurderingen af hvem der skal have ordren.
- Det ventes i år, at kravene til grønne leverandørkøretøjer udvides og implementeres i seks nye udbud. Det gælder fx service af brandtekniske installationer og social rengøring, som er meget omfattende rengøring af eksempelvis hygiejniske hensyn. Derudover vil der blive sat fokus på miljømærkede hotelophold og byggematerialer. Kommunen vil fremadrettet i udbud vurdere, om der kan stilles krav til mere bæredygtigt engangsemballage i forbindelse med vareindkøb.
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Marie Kristensen tlf. 29632420 eller rm8i@kk.dk
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum