Digitaliseringsministeriet

Nyt udspil skal forebygge parallelsamfund

Del
Regeringen er klar til næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Et stærkt og solidarisk velfærdssamfund kræver en målrettet indsats for at skabe blandede boligområder. Det kræver både forebyggelse og konkret handling, mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, der samtidig er klar til at droppe betegnelsen ’ghetto’ i en kommende revision af parallelsamfundslovgivningen.

Når mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosætter sig i bestemte boligområder, øger det risikoen for, at religiøse og kulturelle parallelsamfund vokser frem. Derfor vil regeringen nu arbejde for at skabe blandede boligområder og hermed også for, at beboere med ikke-vestlig baggrund om 10 år højst udgør 30 procent i alle boligområder i Danmark. Det vil kræve en storstilet og målrettet forandring af den aktuelle beboersammensætning i mange af landets almene boligområder. Men det er både vigtigt og nødvendigt, mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek:

”Vi har i alt for mange år lukket øjnene for den udvikling, der var undervejs, og først handlet når integrationsproblemerne blev for store. Nu vil vi sørge for, at vi ikke én gang til stikker hovedet i busken, mens nye parallelsamfund vokser frem. Det vil vi gøre ved at forebygge flere udsatte boligområder og ved at skabe mere blandede boligområder overalt i Danmark”.

Regeringen står fortsat fuldt og helt bag den parallelsamfundsaftale, som blev indgået med den daværende regering (Venstre, Konservative, Liberal Alliance), Dansk Folkeparti og SF i 2018. Men der er behov for at gå et skridt videre. Et stort antal almene boligområder er i dag ikke omfattet af parallelsamfundsaftalen, men adskiller sig alligevel markant fra det omgivende samfund, fordi en væsentlig del af beboerne står uden for arbejdsmarkedet, har lav uddannelse eller pletter på straffeattesten.

For at sikre at disse boligområder ikke udvikler sig til morgendagens parallelsamfund, vil regeringen nu indføre en ny kategori af boligområder med behov for en forebyggende indsats – såkaldte forebyggelsesområder. Der er tale om almene boligområder med mindst 1.000 beboere, som adskiller sig negativt fra det omgivende samfund på kriterier som beskæftigelse, indkomst og kriminalitet og hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent.

”I dag griber kommuner og boligorganisationer ikke altid ind i tide, hvis store almene boligområder kommer ind i en negativ spiral. Derfor vil vi nu give adgang til de fleste af de redskaber, som gælder for udsatte boligområder. For os handler det om at hjælpe beboerne og skabe lige muligheder for alle børn, uanset hvor de vokser op i Danmark”, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.

Konkret skal boligområderne fremover bl.a. forpligtes til at styre indflytningen via fleksibel udlejning. Kommunerne skal ikke længere have lov til at anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark, EØS-lande eller Schweiz, og heller ikke personer på overførselsindkomster eller med domme for kriminalitet. Til gengæld foreslår regeringen, at de berørte kommuner fremover skal have adgang til at anvise til private udlejningsboliger

Regeringen lægger derudover også op til en generel opdatering af parallelsamfundsaftalen, der skal samle op på nogle af de første års erfaringer med lovgivningen. Og så skal det være slut med at bruge ordet ’ghetto’ i lovgivningen om de områder, der er under omdannelse.

”Ghettobetegnelsen er misvisende. Jeg bruger den ikke selv, og jeg mener, den er med til at skygge for det vigtige arbejde, der skal gøres i boligområderne. Hele denne indsats handler jo om at bekæmpe parallelsamfund og skabe en positiv udvikling i boligområderne, så man gør dem attraktive for et bredt udsnit af befolkningen”, siger Kaare Dybvad Bek.

Indenrigs- og boligministeren vil indkalde partierne bag parallelsamfundsaftalen til en drøftelse af udspillet.

Læs mere om regeringens udspil på im.dk

Yderligere oplysninger
Poul Aarøe Pedersen, pressechef i Indenrigs- og Boligministeriet: 29329847 eller poa@im.dk

Nøgleord

Links

Information om Digitaliseringsministeriet

Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

+45 72 28 24 00https://digmin.dk/

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.

Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye