Coop Danmark A/S

Coop bringer mad ud med el-biler

Del
Med 23 el-biler begynder Coop nu at levere dagligvarer mere klimavenligt direkte til døren i København og store dele af Sjælland.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte fredag Coops onlinevirksomhed Coop.dk MAD i Vallensbæk vest for København og kørte den første tur i Coops nye eldrevne varevogn.

De første syv el-varebiler fra VW-importøren Semler begynder i morgen lørdag 13. marts at køre mad ud i København og på Sjælland. I løbet af april kommer de næste 16 el-varebiler på gaden. Det langsigtede mål er, at alle dagligvarer fra Coop.dk MAD bliver kørt ud med el-biler, fortæller koncerndirektør Jens Visholm.

”Coop har sat sig som mål at være den mest ambitiøse dagligvarevirksomhed med hensyn til klimaet. Vores mål er, at CO2 udledningen skal være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018. I 2030 skal Coops drift være klimapositiv. Dette er et af mange midler til at nå disse mål,” siger Jens Visholm.

I dag er der næsten 200 biler, der alle ugens syv dage leverer dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, for Coop.dk MAD. Så de 23 biler er kun første trin på rejsen.

”Coop og Volkswagen sætter med dette samarbejde handling bag ordene. Coop viser, at grøn mobilitet kan lade sig gøre, og de hæver samtidigt barren for dansk erhvervsliv. Vi glæder os til samarbejdet og den fortsatte omstilling af den danske bilflåde til klimavenlige nul- og lavemissionsbiler”, siger CEO hos Semler Mobility, Ulrik Drejsig.

Det er den største ordre på de eldrevne varebiler, som Semler hidtil har fået. Med de foreløbig 23 el-varebiler er Coop.dk MAD suverænt den førende inden for klimavenlig distribution af dagligvarer til forbrugerne.

Strømmen leveres fra energiselskabet OK:

”Vi er stolte af at være en del af Coop.dk MAD’s ambitiøse projekt og glæder os til at komme i gang. Vi er parate til at udvide ladeløsningen efterhånden som behovet ændrer sig” siger Produktchef E-mobilitet hos OK, Thor Folmann Krarup

OK etablerer for Coop.dk MAD forskellige lademuligheder, der passer til både kort-og langtidsparkering. Også fra Dansk Elbils Alliance er der stor opbakning til tiltaget:

”Coop viser med denne satsning at det kan lade sig gøre at bringe dagligvare ud med elektriske varebiler. Der åbner sig således et helt nyt marked for elektrificering af transporten, og her går Coop forrest i en skala, som vi ikke har set før. Der er et kæmpe potentiale for grøn varedistribution med hele det danske online salg, som er i rivende udvikling. Vi har hidtil haft meget fokus på personbiler. Nu er tiden inde til, at vi også fokuserer på elektrificeringen af den tungere transport, ” siger Branchechef i Dansk Energi / Dansk Elbil Alliance Lærke Flader.

Coop.dk MAD har det seneste år fordoblet antal af kunder og omsætning. I de første to måneder af 2021 har salget været cirka 4 gange så stort som i de tilsvarende måneder sidste år. Coop.dk leverer over hele Danmark, dels fra terminalen i Vallensbæk, dels fra ca. 80 Kvickly og SuperBrugsen-butikker over hele landet.

Kontakter

Trafikminister Benny Engelbrecht (via pressekontakt): 4185 1483


Kommerciel direktør Lars Rasmussen, Coop.dk MAD: 5221 3510

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop gør klar til at hjælpe kunder i toldkrig3.4.2025 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse

Hvis varer produceret i USA bliver belagt med ekstra told, vil Coop indføre en mærkning af disse varer. Men den samlede effekt på dagligvarepriserne i Danmark vil være beskeden. Samtidig går koncernen – der driver 900 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – i gang med at finde alternativer til de amerikanske varer. Desuden kommer Coops kæder til at reducere markedsføringen af varer produceret i USA og øge markedsføringen af varer produceret i Danmark og Europa. ”Med told på varer produceret i USA kan vi lave en præcis mærkningsordning. Vi kommer til at mærke disse varer for at fortælle vores kunder, hvorfor de pludselig er blevet dyrere,” siger kategoridirektør Jeff Salter, der er den øverst ansvarlige for al indkøb i Coop. ”Som en naturlig konsekvens skruer vi ned for markedsføringen af de varer, der er produceret i USA og op for markedsføringen af danske varer. Vi ved, at varer der bliver dyrere, bliver mindre attraktive for kunderne, og derfor er det logisk for os

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye