Forskere kortlægger initiativer imod spild i fødevarekæden
Hvad gør man rundt omkring i verden for at undgå madspild og fødevaretab?
Det kan du nu blive klogere på i en ny DCA-rapport, som forskere fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi står bag. Det er sket på foranledning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Rapporten tager udgangspunkt i nyere videnskabelig litteratur fra både ind- og udland, men med vægt på resultater, der er relevante i en dansk kontekst, og som har den stærkeste evidens for reduktion af madspild og fødevaretab.
Men hvad dækker begreberne madspild og fødevaretab overhovedet over? Det forklarer Ulla Kidmose, der er lektor på Institut for Fødevarer og en af forskerne bag rapporten.
- Vi har taget udgangspunkt i definitionen af madaffald som den fulde mængde af både spiselige og ikke-spiselige dele af fødevarer, der af forskellige årsager er blevet kasseret. Madspild er så betegnelsen for den spiselige delmængde af madaffald. Fødevaretab er de fødevarer, som endnu ikke er godkendt til menneskeføde, men som faktisk er produceret med henblik på at blive spist. Det kan for eksempel være svin, som dør under transport eller en tabt høst. Der er både målsætninger for madspild og fødevaretab i FN’s 17 verdensmål, og det er derfor et højaktuelt emne, som er omdrejningspunkt for mange nationale og globale forskningsmiljøer.
Første led i fokus
Rapporten lægger især vægt på de første led i fødevareværdikæden, altså primærproduktion, fødevareindustri, detailhandel og servicesektor, og den har især fokus på følgende områder til reduktion af madspild og fødevaretab, nemlig planteforædling i form af for eksempel øget resistens med mindre produkttab, samt produktionsteknologi og logistik, som blandt andet bidrager til en længere holdbarhed.
Forskerne har gransket litteraturen og fundet frem til en lang række relevante initiativer:
- Inden for produktionsteknologi, drejer det sig blandt andet om udnyttelse og anvendelse af sidestrømme fra fødevareindustrien til fremstilling af rene stoffer som mælkesyre og citronsyre, og til fremstilling af ingredienser som proteiner og kostfibre. I forhold til logistik og længere holdbarhed, drejer det sig blandt andet om at sikre korrekt temperatur, fugtighed, emballering og atmosfæresammensætning især i forhold til letfordærvelige produkter som f.eks. frisk frugt og grønt, fortæller Ulla Kidmose og tilføjer:
- Forædling som et redskab til forlængelse af holdbarheden er en vanskelig størrelse, da det er svært at forædle i forhold til en given parameter. Derfor er der meget få studier, som har undersøgt muligheden for at bruge forædling som et direkte værktøj til at reducere madspild og fødevaretab.
Den nye DCA-rapport er inddelt efter de fire udvalgte fokusområder og derudover indeholder den en oversigt over forskningsklynger, som arbejder med madspild og fødevaretab. Du kan downloade rapporten ”Nuværende viden om forskningsresultater og forskningsklynger inden for madspild og fødevaretab” her
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Supplerende oplysninger |
|
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: |
|
Finansiering |
Rapporten er rekvireret af Departementet og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen |
Samarbejdspartnere |
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet |
Læs mere
|
|
Kontakt
|
Lektor Ulla Kidmose, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, ulla.kidmose@food.au.dk |
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg25.4.2025 09:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”
37 fonds-millioner til at transformere det danske landskab23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum