Bliv klogere på kultiveret kød ved Aarhus Universitets online seminar
Der sker i disse år en stigning i forbruget af kød, bl.a. i Sydøstasien, hvor der forventes en fordobling i efterspørgslen. Det stiller nye krav til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, og kultiveret kød er et af de områder, som forskerne ser på for at finde alternativer til traditionelt producerede proteinkilder.
Kultiveret kød betegnes også af nogle som blandt andet in vitro kød og laboratoriekød. Kødet dyrkes i bioreaktorer på basis af celler udtaget fra dyr.
Aarhus Universitet forsker i kultiveret kød, og Jette Feveile Young, lektor på Institut for Fødevarer, har taget initiativ til det nordiske netværk ”Cultured Meat – Nordic Take”. Netværket består af fødevareforskere og -virksomheder, og har til formål at sætte gang i udviklingen af kultiveret kød med udgangspunkt i bæredygtige, nordiske ingredienser.
Virksomheder inviteres med i udviklingen
Nu inviterer netværket til en 2-dages workshop for interessenter, særligt i fødevareindustrien. Det foregår online den 12. og 13. april, og tilmeldingen er åben.
Virksomhederne kan komme til at spille en vigtig rolle i udviklingen af kultiveret kød, fordi de kan levere nogle af de mange bestanddele, som produktionen kræver.
- Det er vigtigt, at industrien deltager i workshoppen, fordi vi forventer, at virksomheder meget bedre selv kan finde relevante forretningspotentialer, når de bliver introduceret til konceptet og udviklingsområderne, siger Jette Feveile Young.
Første skridt i produktionen af kultiveret kød er at isolere muskelstamceller fra dyret. Stamcellerne har brug for et vækstmedie, en form for suppe, for at opformere sig samt et stillads, hvor cellerne kan sætte sig fast. Mediet og stilladset kan leveres af mange forskellige virksomheder. Både producenter af ærteprotein, kartoffelprotein og grønne alger kan spille en rolle, og det samme gælder slagterindustrien, der både kan levere ingredienser til mediet og stilladset fra slagteriaffald. Desuden kan den farmaceutiske industri byde ind i forhold til fødevaregodkendte vækstfaktorer. Vækstfaktorer er proteiner, som stimulerer cellernes vækst.
- Virksomhederne kan alt efter deres kompetencer byde ind med delelementer af produktionen som underleverandør. Det kan være af for eksempel ingredienser og sidestrømme fra andre fødevareproduktioner til vækstmediet i form af vækstfaktorer, protein og fedtkilde. Det kan også være udvikling af egnede fermenteringstanke, siger Jette Feveile Young.
Målet er nordisk produktion af kultiveret kød
Et af netværkets mål er, at det ikke kun er udenlandske virksomheder, som kommer til at løbe med udviklingsmulighederne for kultiveret kød, men at der også er danske og nordiske virksomheder, der vil være med til at udvikle konceptet.
- Hvis virksomhederne indgår i udvikling af koncepter, vil de alt andet lige bedre kunne præsentere deres potentiale over for de producenter, der kommer til at sætte produktion af kultiveret kød op i stor skala, siger Jette Feveile Young.
Potentiale for klimagevinster
Foreløbige analyser viser, at energi- og ressourceforbruget for kultiveret kød forventes at være en brøkdel af, hvad den traditionelle produktion udleder, men det afhænger af den aktuelle produktionsform og skal beregnes sideløbende. Produktionsmetoden giver også mulighed for at ”designe” kød med en bedre ernæringsmæssig sammensætning, samt giver mindre sundhedsrisici i produktionen.
Den todages online workshop vil dække emner som teknologi, lovgivning, livscyklusanalyser, forbrugere og politiske aspekter.
- Jeg håber, at workshoppen kan afmystificere konceptet omkring kultiveret kød, og at der vil blive skabt en god dialog imellem deltagerne. Jeg håber også, at der bliver sået nogle tanker, som giver anledning til diskussioner i baglandet efterfølgende, siger Jette Feveile Young.
Se hele programmet for workshoppen om kultiveret kød her.
For yderligere oplysninger
Jette Feveile Young, lektor, AU FOOD - Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Email: jettef.young@food.au.dk
Tlf.: 2230 7518
Nøgleord
Kontakter
Jette Feveile Young, lektor, AU FOOD - Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Email: jettef.young@food.au.dk
Tlf.: 2230 7518
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Kan smågrise drikke under lange transporter?28.5.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af smågrise fra Danmark er steget markant det seneste årti. Men ved vi egentlig nok om, hvordan dyrene har det under de lange transporter – og hvordan sikrer man bedst deres muligheder for at drikke undervejs? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal gøre landmænd, borgere, transportbranche, myndigheder og politikere klogere på smågrises velfærd under transport.
EU lukker foreløbig aftale om ny jordovervågningslov22.5.2025 14:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Rådet er nået frem til en foreløbig aftale om en ny jordovervågningslov i EU, the Soil Monitoring Law. Aftalen har til formål at harmonisere vurderinger af jordbundens tilstand på tværs af medlemsstaterne og samtidig yde støtte til landmændene.
Markager og Bruus i Thunderdome om den Grønne Trepart og havet21.5.2025 13:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet i Hirtshals lægger på fredag scene til en debat om den Grønne Trepart og havet: Får havet det godt igen - og hvornår?
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum