Bedre muligheder for tilskud til grøn varme og energirenovering
I efteråret blev de første 245 mio. kr. ud af mere end 2,3 mia. kr. til energieffektiviseringer og udskiftning af olie- og gasfyr udmøntet. Flere end 19.000 boligejere søgte om tilskud, men kun 5420 fik tildelt støtte. Derfor er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet enige om at justere puljen, så flere kan få tilskud, og så ansøgningsprocessen forbedres. Det skal sikres ved at uddele den årlige pulje over flere omgange og sætte tilskudssatsen en anelse ned.
”Der har været en helt overvældende interesse for at søge tilskud til udskiftning af olie- og gasfyr og energiforbedringer. Det er naturligvis meget positivt, at danskerne har taget så godt imod ordningen. Men det betød desværre også, at mange oplevede at få et afslag. Derfor har vi nu handlet hurtigt og tilpasset puljen, så flere kan få tilsagn om tilskud fremadrettet”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Fra blandt andre installatører af varmepumper har der lydt en bekymring for, at tilskudspuljen medfører en såkaldt ”stop-go” effekt på markedet, samt en kritik af for høje tilskudssatser. Justeringen af ordningen imødekommer også den kritik.
”Vi lærer af vores erfaringer og lytter til den kritik, vi får. Derfor tilpasser vi nu puljen, så vi nedbringer sagsbehandlingstiden og så flere kan få tilskud. Samtidig imødegår vi de mulige negative effekter på markedet. Desuden sikrer vi med flere årlige ansøgningsrunder, at man ikke skal vente et helt år, før man kan søge igen, hvis man får afslag. Vi vil følge udviklingen tæt, så vi hele tiden sørger for, at de mange midler, vi har afsat til klimavenlig varme, bliver anvendt så effektivt som muligt”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling skønnes det, at de fleste oliefyr og omtrent en tredjedel af gasfyrene vil være udskiftet i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen og Finansloven 2021 forventes at reducere CO2-udledningerne med 0,7-0,8 mio. tons i 2030.
Første ansøgningsrunde åbner i ugen efter påsken.
Oprindeligt skulle puljen have åbnet i slutningen af marts, men pga. behov for ekstra tid til udvikling af ansøgningsportal og bedre vejledningsmateriale er åbningen blevet udskudt til efter påske.
Baggrund
- Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger. Den giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
- 60 pct. af puljen er målrettet projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
- Man kan søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
- Der er afsat i alt 2.360 mio. kr. til puljen med energiaftalen 2018, klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 og Finansloven 2021 i perioden 2020-2026 (løbende priser). Derudover en andel af de 650 mio. kr. som med Finansloven 2021 blev afsat til tilskudspuljerne til udfasning af olie- og gasfyr i årene 2021-2024.
- Der forventes at blive fastlagt tre ansøgningsrunder i 2021. Et tilsagn om tilskud gælder i 2 år.
- Det vil fremadrettet være muligt at få et tilskud til en varmepumpe på ca. 21.140-25.850 kr. per standardhusstand. En varmepumpe, som både kan levere rumvarme og varmt brugsvand til en almindelig husstand, koster typisk mellem 85.000 og 150.000 kroner inklusiv installation.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser til klimaminister Dan Jørgensen, kontakt Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 38 05
For yderligere spørgsmål om Bygningspuljen, kontakt venligst Energistyrelsen via bygningspuljen@ens.dk eller på telefon 33926700.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Farvel til russisk olie og gas: Mere ren europæisk energi er svaret5.9.2025 16:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.
Brintrøret ”Syvtallet” kan nu overgå til anlægsfasen2.9.2025 13:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.
Over en halv milliard til danskernes grønne varme29.8.2025 13:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer27.8.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
Nyt dronepartnerskab skal bane vej for automatiserede droner i havvindmølleparker26.8.2025 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet og Vestas skal bane vejen for Danmarks første automatiserede havvindmøllepark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum