ISS udfører coronarengøring for SSI

Testcenter Danmark foretager hver dag over 100.000 coronaprøver i hele landet for Statens Serum Institut (SSI). Prøverne bliver analyseret og placeret i såkaldte racks - holdere – på teststederne rundt om i landet, inden de bliver sendt til SSI’s faciliteter, hvor holderne bliver afvasket og desinficeret, og efterfølgende bliver distribueret ud til landets testcentre igen.
Den omfattende opgave med at rengøre de ca. 15.000 holdere til coronaprøver står ISS for, da servicevirksomheden har stor erfaring med at gøre rent og arbejde i sterile miljøer.
”Hygiejnen er naturligvis enormt vigtig, når vi modtager og håndterer holderne ude fra teststederne. Derfor foregår rengøringen af dem også i et miljø, der mest minder om et sterilt vaskeri, for vi skal være sikre på, at holderne er sterile, når de bliver sendt ud til testcentrene igen,” siger Lena Kristensen, Costumer Director i ISS Danmark og fortsætter:
”Derfor er det også kun medarbejdere med den nødvendige uddannelse, der må udføre den vigtige opgave med at gøre holderne sterile, så de kan bruges igen.”
ISS varetager allerede rengøringen af flere af SSI’s og Testcenter Danmarks laboratoriefaciliteter, der ligesom med afvaskningen og desinfektionen af holderne til coronaprøver er en del af ISS’ samlede coronarelaterede arbejde for myndighederne, som blandt andet også tæller etablering af lokationer til smitteopsporing.
Kontakter
Daniel KirchhoffHead of Communication
Tlf:22472860daniel.kirchhoff@dk.issworld.comBilleder
Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
16 ISS-kantiner hos Bygningsstyrelsen får Svanemærket1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS har netop opnået det ambitiøse miljømærke Svanemærket i de 16 kantiner, servicekoncernen driver hos Bygningsstyrelsen. Med certificeringen er de daglige 2400 måltider nu blevet en hel del grønnere og understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel30.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.
ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS kårer årets medarbejder i Danmark: John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum