Stort set alle andre tjener mere

Der findes kun seks tjenestemandsstillinger i landet, hvor lønnen er lavere end for fængselsbetjente. Det viser statens lønstatistik.

Biblioteksbetjente, vagtbetjente, arkivbetjente, materielassistenter, museumsbetjente og politibetjente (med færre end syv års ansættelse) står som de eneste lavere på lønningslisten end fængselsbetjentene.

Lønnen for en biblioteksbetjent er eksempelvis 52 kroner mindre end fængselsbetjentes månedsløn på 27.548 kroner i gennemsnit (basisløn + tillæg).

Til gengæld er der 292 stillinger med højere løn.

En lokomotivfører tjener 12.000 kroner mere.

En togfører, som tjekker billetter i togene, tjener 8.500 kroner mere.

Og en politiassistent tjener 5.500 kroner mere.

Lønniveau fastlagt i 1969
Vores bundplacering i lønhierarkiet er ikke af nyere dato.

De offentligt ansattes løn – og dermed de forskellige faggruppers placering i forhold til hinanden – blev nemlig besluttet for 50 år siden med den såkaldte tjenestemandsreform i 1969.

Lige siden er lønniveauet blevet fastholdt, fordi lønnen reguleres med procentstigninger.

Tjente en lokomotivfører eksempelvis 50 procent mere end en fængselsbetjent i 1969, så tjener han/hun stadig 50 procent mere i 2020.

Så selvom jobbet som fængselsbetjent har ændret sig siden 1969, så er lønniveauet det samme.

Tilbage fra sovjettiden
Ifølge Fængselsforbundets forbundssekretær René Larsen er det på tide, at man tager det fastlåste lønhierarki op til revision.

”Det var meningen, at de forskellige faggruppers lønplacering løbende skulle evalueres. Men det er aldrig sket. Det betyder, at lønnen ikke fastsættes efter udbud og efterspørgsel, men efter en ældgammel fordelingsnøgle, som blev besluttet dengang Bresjnev var leder i Sovjetunionen,” siger han.

Det er ifølge forbundssekretæren årsagen til, at Kriminalforsorgen ikke sætter lønnen op for at tiltrække flere ansøgere.

”Det kan de simpelthen ikke. Det ville stride mod hele systemet. Vi er oppe imod stærkere kræfter end tomme personalestuer i Kriminalforsorgen. Det her handler om lønhierarkiet, hvor skolelærere, fuldmægtige, meteorologer og oberster alle har deres plads. Hierarkiet kan ikke fraviges, bare fordi der mangler 500 fængselsbetjente,” siger René Larsen.

Ikke desto mindre mener han, at tiden er inde nu til at korrigere systemet. ”Justitsministeren siger, at han ikke kan trylle flere fængselsbetjente frem. Det har han ret i. Men så er det godt, at der eksisterer en mulighed, som ikke handler om magi eller hokus pokus. Hvad ville en privat virksomhedsejer gøre, hvis han ikke kunne skaffe folk? Han ville sætte lønnen op.”

Forbundssekretæren opfordrer derfor til, at de forskellige faggruppers lønplacering evalueres mellem arbejdsmarkedets parter, så der kommer en mere nutidig balance mellem lønnen og de krav,  anstrengelser og udfordringer, der er i jobbet som fængselsbetjent.

”Hvis vi skal have flere til at søge jobbet, så bliver der nødt til at være en sammenhæng mellem belønning og arbejdsvilkår,” siger René Larsen.