DI: Delvis genåbning må ikke føre til forsømt forår

- Enhver genåbning er grundlæggende en god genåbning. Der er brug for at få tøet Danmark op, vores børn tilbage i skolerne og vores økonomi op i omdrejninger. Derfor er den delvise genåbning, der nu er lagt frem, et skridt i den rigtige retning. Ligesom det er positivt, at de store forretninger på over 5.000 m2 kan åbne for et begrænset antal kunder, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
- Men det siger sig selv, at vi ikke kan stoppe her. Nu gælder det hurtigst muligt om at få nye beregninger for de næste skridt og en langsigtet plan for en fuld genåbning. Vi må ikke få et forsømt forår. Virksomhederne bløder en mia. i omsætning om dagen, mange børn og unge mistrives, og hele samfundet har brug for vished.
- Derfor opfordrer vi til, at Folketingets partier finder hinanden igen om de næste skridt. Danmark har under hele krisen nydt godt af et bredt samarbejde, som vi ikke må give køb på nu, siger DI-direktøren.
Regeringens udmelding om genåbning betyder bl.a., at udvalgsvarebutikker under 5.000 m2 kan genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 eller derover kan holde åbent for et meget begrænset antal kunder mod tidsbestilling. Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test, og forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.
- Vi bliver fortsat nødt til at tænke både kreativt og pragmatisk i forhold til alle restriktionerne. Og insistere på fremadrettet at blive ved med at finde fleksible og forståelige løsninger, så vi forsvarligt kan genåbne mere. Det gælder eksempelvis gennem en øget testning og ved at indføre booking af timeslots, så man undgår, at for mange mennesker er samlet ad gangen. På den måde bør forretninger, restaurationer, kulturoplevelser, attraktioner og idrætsaktiviteter over en bred kam kunne genåbne hurtigst muligt, hvor det er muligt at indrette sig forsvarligt, siger Lars Sandahl Sørensen.
- På samme måde kan vi få sat skub i at få alle børn tilbage på skolebænken og væk fra skærmen ved at indtænke nye redskaber som forskudt undervisning, så eleverne kun møder fysisk i skole op til 3 dage i ugen, mens der skrues op for krav om f.eks. hyppige test og afstand.
- En øget genåbning kan også speedes op, hvis et coronapas fremskyndes mest muligt, så det bliver nemt for den enkelte borger at fremvise bevis for immunitet, vaccine eller nylig test. Derfor er et coronapas sammen med massetest og en målrettet teststrategi centrale redskaber i den konstruktive plan for en forsvarlig og fuld genåbning af hele samfundet, som vi har fremlagt i DI. Senest når de +50-årige er blevet vaccineret, bør hele samfundet kunne åbnes.
- Med en øget genåbning følger naturligvis et fælles ansvar for at være ekstra opmærksomme på lokale udbrud. Hvis der opstår et pludseligt udbrud af COVID-19, som vi har set i Kolding, skal der gribes ind lokalt hurtigt og effektivt. Lokale nedlukninger er langt at foretrække frem for nationale, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum