
NIL Technology henter 200 mio. kr. i finansiering: Dansk nanoteknologi skal sælges til verdens største smartphone-brands
NIL Technologys vision var i 2006, da selskabet blev stiftet, måske forud for sin tid. Men som i et ægte iværksættereventyr kan selskabet nu udbrede sin teknologi med 200 mio. kr. på kontoen fra en række prominente investorer, hvor de eksisterende investorer Jolt Capital og NGP Capital har fået følgeskab af Vækstfonden og EIC Fund. Med ny dansk nanoteknologi konkurrerer NIL Technology med de allerstørste teknologiselskaber - ikke bare i Danmark men også i global målestok.
NIL Technologys historie går tilbage til DTU i 2006, og i mange år solgte selskabet teknologi til udviklingsafdelingerne i de store teknologiselskaber over hele verden. Men visionen var endnu større end de danske landegrænser, og NIL Technology fandt et hul i markedet, der dannede rammerne for den nanoteknologi, selskabet nu får sit internationale gennembrud med.
”Ved at benytte de samme teknologier, som bruges til at lave computerchip, producerer vi avancerede optiske linser, baseret på nanoteknologi, der er bedre, enklere og som bruger mindre materiale end de løsninger, der findes i dag. Vores teknologi vil først blive brugt til 3D imaging, som er den bagvedliggende teknologi for ansigtsgenkendelse og en hjørnesten inden for augmented reality,” fortæller Theodor Nielsen, stifter og CEO i NIL Technology,
Det er altså nogle af verdens allerstørste smartphoneselskaber, der vil gøre brug af NIL Technologys løsninger. Selskabet har allerede i efteråret 2020 bragt en af de største smartphoneproducenter ind som kunde, og teknologien er i dag at finde i en af de store og profilerede smartphones. I 2018 fik selskabet en A-runde-finansiering, flyttede ud af DTU’s forskerpark, og er siden da vokset 200% i ansatte. Selskabets ambition er at tiltrække de allerstørste kunder i branchen, men visionen stopper ikke her:
”I tillæg til smartphones, ser vi store vækstmuligheder inden for selvkørende biler, robotter, droner og VR/AR inden for de kommende år. På lidt længere sigt vil vores teknologi blive brugt i diverse sensorer til f.eks. produktions-, fødevare- og miljøovervågning. Så vi tror på, at potentialet er endnu større,” fortæller Theodor Nielsen.
Investorer tror på internationalt gennembrud
Den banebrydende teknologi og lovende tilkendegivelser fra verdens største smartphonebrands, vækker glæde hos investorerne, der nu har sendt 200 millioner kr. i ryggen på selskabet.
”Optik er i dag, hvor elektronik var for 20 år siden, og NIL Technology er en pioner i den optiske revolution. Hos Jolt Capital har vi været stærkt troende og engageret i optik i mere end 10 år, og vi har et dybt indgående kendskab til at skalere højteknologiske selskaber og til at etablere effektiv produktion indenfor krævende teknologiområder. Vi er entusiastiske omkring vores investering i NIL Technology og er dedikerede til at opbygge en produktion af avancerede optiske løsninger og dermed støtte den optiske industri med et ’made in Europe’ aftryk,” siger Jean Schmitt, Managing Partner i Jolt Capital og bestyrelsesmedlem i NIL Technology.
Mikkel Hesselgren direktør for Fund of Funds i Vækstfonden: ”Vi er meget glade for at være en del af kredsen omkring NIL Technology og være med til at bakke op om selskabets udvikling. NIL Technology udspringer af innovativ dansk forskning og er på vej mod at bygge en stærk kommerciel forretning rundt om dette. Vi tror på, at selskabet kan blive en af de absolut førende spillere på globalt plan og dermed udbygge en dansk styrkeposition inden for optik og sensorteknologi.”
Bo Ilsoe, partner i NGP Capital og bestyrelsesmedlem i NIL Technology, tilføjer at ”NILT har udviklet unikke optiske komponenter, som vil drive en helt ny generation af sensing og 3D imaging med langt bedre ydeevne, effektivitet, kompakthed og med mindre materialeforbrug. NILT adresserer et stort marked, og de ledes af et fantastisk team. Vi ser frem til at samarbejde med Theodor og hans team og hjælpe til med at bygge en dansk vinder indenfor den optiske industri.
Den nyetablerede EIC Fund indtræder også i ejerkredsen af NIL Technology, efter at NIL Technology modtog et udviklings-grant i 2019 på 2,2 millioner euro under det præstigefyldte EIC Pilot Accelerator program.
I dag har NIL Technology 60 ansatte og har foruden Kongens Lyngby kontorer i Zürich, New York og Göteborg.
Om NIL Technology:
Selskabet er stiftet i 2006 af Theodor Nielsen og Brian Bilenberg, begge tog orlov fra deres Ph.d.-studier på DTU. NIL Technology hentede en serie A-runde-finansiering i 2018 fra Nokia (NGP Capital) og den franske private equity fond Jolt Capital. Mens selskabet I efteråret 2019 modtog selskabet et af de meget prestigefyldte udviklingsstipendium fra EU. Bestyrelsesmedlemmer er bl.a. Jens Due Olsen (NKT, KMD, tidl. Danske Bank, Heptagon, m.fl.) og Christian Tang- Jespersen, der var direktør for det schweiziske firma Heptagon, som blev solgt for ca. 2.5 milliard dollars for et par år siden som unicorn.
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt:
NIL Technology: Marketing Manager, Sunniva Munk: 5377 1774 eller email: sunni@nilt.com
Vækstfonden: Kommunikationsrådgiver, Cecilie Idun Andersen: 31930573 eller e-mail: cea@vf.dk
Jolt Capital: Senior External Consultant, Philippe Perez: +33 6 23 82 67 19 eller email: Philippe.perez@jolt-capital.com
NGP Capital: Marketing Director, Annika Sjöberg: +358 40 757 1278 eller email: annika@ngpcap.com
EIC: Communication Contact person, Lucia Murgante: +32 2 29 76250 eller email: Lucia.MURGANTE@ec.europa.eu
European Commission Press contact:
Johannes Bahrke, +32 2 295 86 15 eller email: johannes.bahrke@ec.europa.eu
Marietta Grammenou, +32 2 298 35 83 eller email: marietta.grammenou@ec.europa.eu
Information om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.