142 INTERNATIONALE FORSKERE KRÆVER STOP FOR TREMME-DYR I LANDBRUGET

For første gang er videnskabsfolk med ekspertise i landbrug og dyrevelfærd gået sammen i et fælles opråb til beslutningstagerne på det europæiske kontinent.
I brevet, der er rettet til toppen af EU-kommissionen under ledelse af kommissionsformand Ursula vJanon der Leyen, opfordrer forskere og professorer fra hele verden, Europas top-politikere til at forbyde burdyr under overskriften ‘End The Cage Age’.
Det er samme budskab som mere end 1,3 millioner borgere i EU-landene også har skrevet under på.
“Vi støtter den europæiske underskriftsindsamling, fordi det videnskabelige argument mod landbrugsdyr bag tremmer er klart: Industridyr har et dårligt liv med alt for lidt plads, hvor de er berøvet deres grundlæggende behov. Der er andre og langt bedre alternativer, og vi opfordrer derfor EU-kommissionen til at efterkomme det vi ved, er det eneste rigtige, nemlig at ingen landbrugsdyr fremover skal lide i bure”, skriver de 142 dyre-videnskabsfolk, der kommer fra hele verden. Flest fra det europæiske kontinent, men også professorer og forskere fra USA, Canada, Hong Kong og Australien er blandt medunderskrivere på opråbet til EU.
Det mest fremtrædende navn på listen er den britiske dyreadfærds-ekspert, antropologen Jane Goodall, der er Fredsambassadør i FN og blandt andet kendt for sine videnskabelige undersøgelser af chimpansers adfærd og intelligens.
“Stadigt mere videnskabelig forskning understøtter, at selv fugle som høns er sansende væsener, der har følelser, og for eksempel kan opleve både nydelse og frygt,” fastslår Jane Goodall.
“Der er ingen tvivl om, at livet i et lille bur, er forbundet med stor lidelse, og derfor bør EU sørge for lovgivning, der kan stoppe den grusomme behandling af industridyr,” vurderer den britiske videnskabskvinde Jane Goodall.
Hvert år opfostres mere end 300 millioner grise, høns, køer, gæs, ænder og kaniner under klaustrofobiske forhold i Europas industrielle landbrug. Klemt inde bag tremmer i små bure, hvor de aldrig får opfyldt selv de mest simple fysiske og psykiske behov som kontakt med andre dyr, bevægelse, redebygning og leg.
Danmark vedtog sidste år en ny dyrevelfærdslov, der slår fast, at dyr er sansende væsener, hvis naturlige behov skal respekteres.
Alligevel er det stadig lovligt, at fastlåse søer, der tilbringer en betragtelig del af deres voksenliv fikseret i små tremme-båse, hvor de ikke kan vende sig, og kun lige kan stå oprejst eller ligge ned. Uden mulighed for at kunne gå eller løbe, og uden adgang til halm eller nogen form for adspredelse.
“Videnskabsfolkenes opråb til EU-kommisionen og de næsten 1,4 millioner underskrifter mod burdyr i landbruget, bør være et øjeblikkeligt wakeup call til både EU og Folketinget.
Det er uacceptabelt, at holde sansende og intelligente dyr i bur under de forhold med den viden vi har om dyrs behov og adfærd i 2021,” siger Esben Sloth fra World Animal Protection Danmark.
Om World Animal Protection Danmark:
World Animal Protection har højeste rådgivningsstatus i FN og status som rådgiver for Europarådet.
World Animal Protection Danmark er en del af World Animal Protection International, der har afdelinger i 14 lande.
Blandt andet England, USA, Australien, Kina, Indien, Holland, Brasilien, Italien og Sverige.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Links
Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
Fra ét helvede til et andet: Franske spækhuggere sendes til Spanien5.2.2025 06:00:00 CET | Nyhed
To spækhuggerne fra det lukkede franske delfinarium Marineland, bliver efter al sandsynlighed solgt videre til den berygtede turistattraktion Loro Parque på Tenerife - i stedet for at blive sat fri i canadisk hav-reservat. 'Skandale', siger World Animal Protection DK.
Michelin guide dropper delfinunderholdning20.1.2025 11:58:10 CET | Pressemeddelelse
Michelins rejseguide vil ikke længere anbefale eller omtale delfinarier. Shows med vilde dyr flugter ikke med de værdier, som Michelin vil forbindes med, siger den franske guides direktør. Vigtigt skridt, mener World Animal Protection DK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum