Nyt forskningsprojekt: Din chef kan booste din karriere
I et storstilet forskningsprojekt ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet anført af professor Anders Frederiksen ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi har man undersøgt, hvordan performance management-systemeranvendes i praksis.
Her står det klart, at performance management under de rette omstændigheder har en tydelig effekt på virksomheden og den ansattes individuelle lønindkomst.
Performance management er en tilgang, som særligt bruges i større virksomheder, hvor en leder har en årlig medarbejdersamtale med en ansat, der modtager en vurdering for sin præstation det forløbne år.
Forskningsprojektets resultaterviser, at en ansat, som får gode vurderinger af sin chef, kan få øget sin livsindkomst med op mod 12 pct. Samtidig er de chefer, der generelt giver høje vurderinger, også dem, der gennem motivation og god ledelse driver den del af organ- isationen, som klarer sig bedst.
”Det betyder, at performance management-tilgangen er fornuftig og virker efter hensigten. De gode ledere påvirker medarbejdernes præstation, og hvis det går godt, er der belønning til såvel lederne som deres medarbejdere,” siger Anders Frederiksen.
Virksomheder mangler viden
Forskningsprojektet kommer i en tid, hvor stadig flere danske virksomheder er begyndt at bruge performancemålinger.
Dog mangler mange virksomheder ifølge tal fra Dansk Industri bevis for, at målingerne bidrager til bedre præstationer og skaber tilstrækkeligt med værdi i forhold til de ressourcer, der bruges på at gennemføre dem.
Resultaterne af forskningen er dermed højst relevant for det danske erhvervsliv.
Forskningsprojektet har særligt kigget på, hvordan ledernes subjektive vurdering af en medarbejder anvendes i praksis, og hvor meget medarbejdernes præstationer indvirker på resultaterne i forhold til de mere objektive data, der kan måles direkte, f.eks. i økonomiske nøgletal.
Den nye forskning viser bl.a., at en medarbejder, der i blot ét år har en såkaldt ’high-rater’-chef, kan øge sin livsindkomst i virksomheden, med hvad der svarer til 6-12 procent af den årlige indkomst.
Forskningsprojektet er baseret på et omfattende datamateriale fra en stor skandinavisk servicevirksomhed med mere end 13.000 medarbejdere, der er blevet indsamlet og analyseret over en tiårig periode.
Datamaterialet indeholder ud over en række økonomiske nøgletal alt fra individuelle lønninger, bonus, anciennitet og skift mellem afdelinger til de vurderinger, som chefer på forskellige niveauer giver deres medarbejdere i de årlige medarbejdervurderinger som led i virksomhedens performance management-system.
”Det er virkelig unikke data, vi har haft adgang til. Både i art og i omfang,” siger Anders Frederiksen, der forskningsmæssigt især er optaget af, hvad der skaber produktivitet i virksomhederne.
Nøgleord
Kontakter
Anders Frederiksen,
professor og institutleder,
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS (Aarhus Universitet)
Mail: afr@btech.au.dk
Mobil: 61620207
Links
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
Kære landmand, hvor digital er du?23.5.2024 10:29:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forventninger til, at digitale teknologier kan sætte yderligere skub i landbrugets udvikling. Men hvad mener den enkelte landmand egentligt om at gøre sit landbrug mere digitalt? Det får 4000 landmænd nu mulighed for at svare på i en spørgeskemaundersøgelse, der både skal høste erfaringer og så nye idéer til udviklingen af landbrugets grønne omstilling.
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum