Nordic Innovation Fair: en ny speed dating-messe for nordiske forskere og internationale investorer og virksomheder

De nordiske universiteters videnskabelige artikler rangerer højt internationalt. Derfor er der også et stort potentiale i at omsætte forskningsbaserede opfindelser i de tidlige faser til produkter og serviceydelser, der kan komme samfundet til gavn. For at realisere potentialet sigter Nordic Innovation Fair efter at være stedet, hvor forskere, iværksættere, investorer og industri kan mødes.
”Med Nordic Innovation Fair skaber vi et samlet udstillingsvindue, der kan vise investorer fra ind- og udland, hvad de danske og øvrige nordiske forskningsmiljøer har at tilbyde. Udgangspunktet er universiteternes fremragende forskning og støttestruktur. Dette er en invitation til samarbejde og til at bruge formaliseret matchmaking til at accelerere de innovative idéer,” siger Søren E. Frandsen, chef for Research & Innovation Organisation ved Syddansk Universitet (SDU) og medlem af InnoTech-gruppen, arbejdsgruppen for innovation og teknologioverførsel ved Danske Universiteter, som står bag Nordic Innovation Fair – en udvidelse af den succesrige Danish IP Fair.
Unik matchmaking
I dag er der kun et begrænset antal matchmaking-messer i Norden, der dækker både life science, bæredygtighed, kunstig intelligens, digitalisering, robotik og beslægtede områder. Dette er baggrunden for Nordic Innovation Fair, der vil give enestående muligheder ved at samle alle interessenter på tværs af innovations-økosystemet. Den brede geografiske og videnskabelige tilgang vil også tiltrække industrien og internationale investorer, der kan få et førstehåndsindtryk af den nyeste forskning og personerne bag den.
”I løbet af det seneste årti har vi her i Norden set et livligt iværksættermiljø vokse frem. Men det er tidskrævende for investorer at opsøge udviklingsmuligheder og projekter på tværs af lande og universiteter. Den koordinering, som Nordic Innovation Fair tilbyder, vil derfor give investorer adgang til en større koncentration af mulige projekter, og i sidste ende gøre det lettere for dem at investere i de rigtige,” siger Walter Stockinger, Managing Partner hos Hadean Ventures, som bestyrer life science-fonde, der investerer i life science-virksomheder over hele Europa med særligt fokus på Norden.
Nordic Innovation Fair vil byde på debatter, keynote-taler, projektpræsentationer og dybdegående interviews, der belyser aktuelle innovationsområder. Resuméer af de forskellige forretningsmuligheder vil være tilgængelige forud for Nordic Innovation Fair, således at deltagerne har mulighed for at booke personlige møder og overvære i relevante præsentationer.
Projekter i deres tidlige faser
”Der eksisterer stadig en uligevægt imellem potentialet inden for nordisk bioteknologi og life science, og den tilgængelige kapital som skal indfri dette potentiale. Vi oplever, at internationale investorer har en stigende interesse for Norden. Det søger vi at imødekomme ved at præsentere de tidlige med stort potentiale. Vi forventer, at det vil føre til flere investeringer, når interessenterne mødes tidligt i forløbet med nemmere adgang til projekterne,” siger Mikkel Skovborg, Senior Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden, som støtter initiativet.
Målet er, at de nordiske universiteter frembringer et større antal licensaftaler og levedygtige spinout-virksomheder, at universitetsforskere oparbejder en mere professionel tilgang til kommerciel udvikling af forskningsresultater, og at Norden i stigende grad bliver brandet som et omdrejningspunkt for videnskabelig innovation.
”Forskningen inden for områder som life science, bæredygtighed og digitalisering er vigtig for samfundets håndtering af de udfordringer, det står over for. Derudover udgør denne forskning også en betydelig kommerciel mulighed for de nordiske lande. Vi er glade for at være vært for Nordic Innovation Fair i København og derved hjælpe både iværksættervirksomheder med at tiltrække finansiering og ekspertise og etablerede virksomheder med at finde innovative løsninger,” siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør for forskning og videregående uddannelser og for mangfoldighed, Dansk Industri (DI).
130 forretningsmuligheder
Nordic Innovation Fair bygger ovenpå den eksisterende Danish IP Fair, der i 2019 var vært for 350 deltagere og 80 forretningsmuligheder. Ambitionen er senest i 2023 at tiltrække flere end 500 deltagere og over 130 forretningsmuligheder fra forskningsinstitutioner i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Danske universiteter og forskningshospitaler, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU) og Chalmers tekniska högskola, Sverige, har allerede nu tilmeldt sig Nordic Innovation Fair 2021. Målet er, at alle større nordiske forskningsinstitutioner deltager. Nye deltagende institutioner vil løbende blive offentliggjort på Nordic Innovation Fairs hjemmeside i takt med, at de tilmelder sig.
Danske forskningsinstitutioner investerer 3,5 mio. kr. i Nordic Innovation Fair over en treårig periode fra 2021 til 2023. Novo Nordisk Fonden støtter initiativet med 9 mio. kr.
Information om Nordic Innovation Fair
Datoer: 20.–21. september 2021
Sted: Industriens Hus i det centrale København (Dansk Industris hovedsæde)
Online-alternativ: Hvis COVID-19-forsamlingsforbuddet stadig gælder til den tid, vil Nordic Innovation Fair blive afholdt online.
Kontakter
Nordic Innovation Fair: Klavs Riishede Hansen, Senior Commercial Officer, Københavns Universitet, +45 9356 5740, nordicinnovationfair@adm.ku.dk
Novo Nordisk Fonden: Anders Rosendahl, pressekoordinator, +45 4048 3766, aro@novo.dk
Billeder

Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden støtter oprettelse af nye natur- og skovområder i Danmark25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Danske Naturfond og Den Danske Klimaskovfond får i alt 400 mio. kr. til at etablere og beskytte natur- og skovområder i Danmark. Bevillingerne er en del af de 10 mia. kr., som Novo Nordisk Fonden har prioriteret til projekter, der skal fremme grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
Novo Nordisk Fondens priser til naturvidenskabelige undervisere på universiteterne uddeles for første gang til fire engagerede undervisningsteams19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fire nye undervisningspriser ønsker Novo Nordisk Fonden at understrege vigtigheden af engagerende naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau.
Ti undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Danmarks største naturfagskonference Big Bang, som løber af stablen i disse dage, offentliggøres modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2025. I år anerkender fonden ti undervisere og pædagoger fra hele Danmark, der alle har gjort en særlig indsats for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskabelige fag og emner.
Pioner inden for forskning i plantemikrobiomer modtager Novonesis Biotechnology Prize 202513.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Julia Vorholts arbejde har ændret måden, vi tænker plantesundhed på. Hendes innovative forskning i plantemikrobiomer har potentiale til at revolutionere landbruget. For sin indsats modtager den tyske mikrobiolog derfor Novonesis Biotechnology Prize.
Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”24.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum