
Det danske SailGP-hold udvider teamet - Seks kvinder udtaget til træningslejr

Gruppen inkluderer den tidligere Rolex Sailor of the year-vinder Anne-Marie Rindom, der skal sejle for Danmark ved de olympiske lege i Tokyo senere på året, efter at have hentet en bronzemedalje i Laser Radial-klassen ved OL i Rio i 2016.
Foruden Rindom er to andre kendte ansigter fra det danske olympiske hold også udtaget til træningslejren: Katja Salskov-Iversen, der tog bronze i 49erFX-klassen i Brasilien i 2016, og RS: X-windsurferen Lærke Buhl-Hansen.
Gruppen afsluttes af Iben Nielsby Christensen, Trine Abrahamson og Ellen Schouw Nielsen. Sidstnævnte er med sine 20 år den yngste af deltagerne. Hun havde forbindelse til det danske hold inden #ROCKTheBoat Academy, som blev afholdt af Team ROCKWOOL Racing i sensommeren 2020.
Meget talentfulde kvindelige sejlere i Danmark
Udvælgelsesprocessen er en del af SailGPs Race For The Future-initiativ, der sigter mod at skabe bedre muligheder for, at kvindelige topatleter kan komme til at konkurrere i topprofessionelle kapsejladser som SailGP.
Styrmand på det danske SailGP-hold, Nicolai Sehested, fortæller, at holdet står fuldt ud bag initiativet og ser frem til at få flere kvindelige atleter med i ligaen.
”Vi er heldige at have nogle meget talentfulde kvindelige sejlere i Danmark, og vi er meget tilfredse med niveauet for dem, der har valgt at deltage i træningslejren med det danske SailGP-hold,” siger Sehested.
”Den gruppe, vi har inviteret, har et meget varieret sæt færdigheder og en række forskellige erfaringer. Hver kandidat bringer unikke værdier til holdet. Vi har olympiske medaljevindere, erfarne matchracere og nogle spændende kommende stjerner i dansk sejlads, og vi glæder os til at komme ud på vandet. Herfra har alle lige gode chancer. ”
En helt ny oplevelse
Træningslejren finder sted den 20.-21. februar, hvorefter det danske SailGP-hold tager den endelige beslutning om, hvem der skal med på holdet i den første SailGP-sejlads i sæson 2 i Bermuda, hvor mindst en kvinde skal udvælges til at træne med og blive en del af holdet i den kommende sæson.
”Jeg er virkelig glad for at være en del af prøvetræningen sammen med det danske SailGP-hold og for at være en del af denne gruppe af talentfulde kvindelige atleter,” siger Anne-Marie Rindom, der i øjeblikket forbereder sig på at repræsentere Danmark i Tokyo senere på året. Hun fortsætter:
”Som enkeltmands olympisk sejler bruger man meget tid på at fokusere på sin egen præstation, men det at være en del af et hold og at repræsentere Danmark i en global racerliga som SailGP ville være en helt ny oplevelse for mig. Jeg ser frem til lejren,” siger Anne-Marie Rindom.
Træningslejrens yngste deltager Ellen Schouw Nielsen gennemgik sidste sommer en åben invitationsproces til #ROCKTheBoat Academy. Akademiets formål var at inspirere den næste generation af danske sejlere til at prøve kræfter med foiling, og Ellen forklarer, at det at deltage i den kommende træningslejr vil være en 'fantastisk erfaring.'
”Jeg ser virkelig frem til muligheden for at være en del det danske SailGP-hold sammen med de andre kvindelige atleter på denne træningslejr og til at teste mine evner sammen med nogle af de mest talentfulde sejlere på planeten,” siger hun og tilføjer: ”Jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse for mig."
Træning med franskmændene
Den to dage lange træningslejr - hvor de kvindelige atleter vil deltage i en række aktiviteter, herunder racing i Waszp-både og øvelser på land samt i data, strategi og taktiske sessioner - er en del af et bredere træningsforløb, hvor de danske SailGP-atleter træner sammen med det franske SailGP-hold i Bretagne i Frankrig, mindre end to måneder før holdene ankommer til Bermuda.
”Vi glæder os alle til at komme tilbage på vandet i SailGP efter lang tid uden mulighed for at sejle i F50-bådene, og denne træningssession giver os en fantastisk mulighed for at få en meget tiltrængt træning -både med og mod et andet hold,” siger Nicolai Sehested og fortsætter:
”Konkurrenceniveauet er steget yderligere de sidste par måneder, hvor nogle af verdens bedste sejlere er blevet en del af SailGP-holdene, så vi ved, at vi bliver nødt til at yde vores allerbedste - men vi tror på os selv og ser frem til at repræsentere Dannebrog, når kapsejladsen vender tilbage,” slutter Nicolai Sehested.
Nøgleord
Kontakter
Jonathan TurnerKommunikations- og PR-chef
Tlf:0044 7411 792736jonathan.turner@rockwool.comMorten SvanKommunikationskonsulent
Tlf:61331641morten.svan@harbinger.dkBilleder
Information om Denmark SailGP Team

Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.
ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer. I løbet af sommeren 2020 træner de danske SailGP atleter under Team ROCKWOOL Racing.
Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
ROCKWOOL sponseret SailGP-hold vinder Impact League5.5.2023 21:46:00 CEST | Pressemeddelelse
SAN FRANCISCO, USA – d. 5. maj 2023 Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold har været gennem en utrolig udvikling frem til i dag, hvor de er blevet kåret som vindere af Impact League ved Mubadala SailGP sæson 3 Grand Final i San Francisco. I den hidtil mest intense Impact League vandt Danmark i hård konkurrence med sidste års vinder, New Zealand, der endte på andenpladsen kun fem point efter, mens det britiske SailGP-hold kom ind på tredjepladsen. Impact League blev introduceret i sæson 2 og er en rangliste, der kører parallelt med sæsonmesterskabet. Her belønner SailGP de miljøbevidste handlinger, holdene tager for at reducere deres samlede klimaaftryk og fremskynde inklusion i sejlsport. Med sejren til Danmark følger en pengesum til holdets Race For the Future-partner One Ocean Foundation. New Zealand og Storbritannien sikrer også et beløb til Live Ocean Foundation og Protect our Future. Den danske SailGP-anfører Nicolai Sehested fortæller: "Vi er glade og stolte over at vinde I
Andenplads til det danske SailGP-hold, da Singapore skruede bissen på søndag15.1.2023 13:55:52 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold snuppede andenpladsen ved Singapore Sail Grand Prix efter en super søndag, hvor holdet nåede deres tredje finale i sæson 3.
Dansk SailGP-hold har blikket rettet mod mere fart og mindre plastik i 202310.1.2023 12:58:15 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP hold og organisationen One Ocean Foundation lancerer More Speed Less Plastic. Et banebrydende initiativ, der vil omdanne holdets hæsblæsende hastigheder i SailGP-sejladserne til en innovativ løsning, der skal hjælpe med at rense, beskytte og genoprette vores hav.
Tekniske vanskeligheder satte en stopper for Danmarks håb om finaleplads i Dubai13.11.2022 21:15:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL ydede en tapper indsats og indtog en femteplads i Dubai på trods af tekniske udfordringer, der betød at holdet var uden softwareforbindelse og derfor sejlede i blinde.
Med to podiepladser på dag ét har den danske båd alt at vinde ved Dubai Sail Grand Prix13.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL var på podiet ved lørdagens første to sejladser. Resultatet efterlader Nicolai Sehesteds mandskab, kun to point fra top tre ved pausen i Dubai Sail Grand Prix.