Halsnæs Kommune

Lygtepæle nedtages i sommerhus- og landområder

Del
Vejbelysningen i Halsnæs bliver moderniseret og renoveret. I den forbindelse vil en række lygtepæle desuden blive taget ned.

Halsnæs Kommune er i gang med en større modernisering og renovering af kommunens vejbelysning. I den forbindelse bliver en række lygtepæle taget ned rundt om i Halsnæs i løbet af i år. Ligesom flere hundrede lygtepæle vil få udskiftet deres lyskilder til mere moderne og energivenlige lyskilder. Moderniseringen skal være med til at sikre kommunens vejbelysning for fremtiden, mindske co2- udledningen til gavn for klimaet, og give kommunen en økonomisk besparelse gennem et lavere energiforbrug og vedligeholdelsesomkostninger.

I alt vil 735 lygtepæle efter planen blive moderniseret i år, mens 85 lygtepæle rundt om i kommunen vil blive taget ned. Nedtagningen af lygtepæle vil primært ske i sommerhus- og landzoneområder.

Nedtagning af lygtepæle

På byrådsmødet den 28. januar har byrådet netop taget stilling til, hvilke konkrete områder det drejer sig om. Via linket her kan du se i hvilke områder, byrådet har besluttet at nedtage lygtepælene.

Nedtagningen sker som følge af, at det i kommunens belysningsplan fra 2017 blev besluttet, at der i en række områder i kommunen fremover ikke skal være vejbelysning, men i stedet være større fokus på naturen og de rekreative oplevelser. Nedtagningen af lygtepælene sker ud fra en konkret vurdering af anlæggene og forholdene, således at det også er trafikmæssigt forsvarligt at fjerne vejbelysningen.

Inden de udvalgte lygtepæle, som står på private fællesveje bliver taget ned, vil planen dog blive sendt i høring, og her vil de berørte borgere få direkte besked om høringen i deres e-boks. Høringen vil vare til den 26. februar.

Modernisering af vejbelysningen

Halsnæs Kommune har siden 2016 været i gang med en omfattende modernisering og renovering af kommunens vejbelysning, som dels består af at nedlægge en række lygtepæle primært i sommerhus- og landzoneområder og dels udskifte lyskilder i lygtepælene i byerne. Her bliver lyskilderne udskiftet med LED-armaturer, som ikke bare har en længere levetid og er billigere at vedligeholde, de er også mere energi- og klimavenlige. I alt forventer kommunen at kunne mindske co2- udledningen med 350 tons, når moderniseringen er færdig. Den nye belysning i byerne vil desuden give et mere fokuseret lys på vejbanen.

2021 er det sidste år, hvor der er planlagt nedtagning af lygtepæle i Halsnæs.

Med moderniseringen og renoveringen af kommunens lygtepæle vil du fremover opleve, at der bliver større forskel på vejbelysningen alt efter, om du befinder dig i byerne, i sommerhus- eller landområder.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye