Djøf om OK21-forlig i kommunerne: Ansvarligt med perspektiver
Økonomien i OK21-forliget i staten lagde i sidste weekend sporene til det forlig, der nu er indgået i kommunerne. Så også i kommunerne er der indgået et ansvarligt forlig, som tager højde for, at den økonomiske situation er historisk usikker.
Udover generelle lønforbedringer på i alt 5,02 % over de næste tre år har man indgået aftale om at afsætte midler til seniorområdet og udvikling af både ledere og medarbejderrepræsentanter, så de bliver endnu bedre til at håndtere udfordringer i det psykisk arbejdsmiljø.
Formand for Djøf Offentlig Sara Vergo siger om overenskomstresultatet:
”Der er indgået et ansvarligt forlig med - efter omstændighederne - fornuftige lønforbedringer til medarbejderne. Jeg synes, at vi har ramt en passende balance, hvor vi anerkender, at ansvarlighed er flere ting. Vi tager i fællesskab både ansvar for samfundsøkonomien og for alle de dygtige og hårdtarbejdende medarbejdere i kommunerne, som med hvert deres bidrag leverer velfærd til danskerne hver eneste dag.”
Sara Vergo fortsætter:
”Nu ser jeg frem til, at vi senere på måneden skal mødes til forhandlinger med kommunerne om den akademiske overenskomst. Begge parter har stillet krav, som det skal blive godt at få foldet ud og drøftet, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan finde gode løsninger, så kommunerne også i fremtiden kan rekruttere og fastholde dygtige akademikere. Vi glæder os bl.a. til at drøfte vores krav om oprettelse af en kommunal kompetencefond og bedre muligheder for fleksibilitet for medarbejderne."
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum