Alm. Brand leverer stærkt årsresultat

Forsikrings- og pensionsselskabet Alm. Brand kommer ud af 2020 med et solidt overskud på 833 mio. kroner før skat mod sidste års resultat på 553 mio. kroner før skat. Resultatet afspejler en fortsat tilfredsstillende udvikling på tværs af koncernens aktiviteter i et år, hvor salget af Alm. Brand Bank og nye strategiske partnerskaber med blandt andre Sydbank, G4S og Volkswagen Semler Finans Danmark A/S accelererer det digitale fundament og den gode kundeoplevelse.
Samtidig har færre stor- og vejrligsskader og danskernes ændrede adfærd i forbindelse med Covid-19 betydet et anderledes skadesmønster i dele af året, hvilket samlet set har påvirket resultatet positivt.
Rasmus Werner Nielsen, administrerende direktør i Alm. Brand, er tilfreds med resultatet for året og peger på, at 2020 har været et forandringens år for selskabet:
”Udover at vi har måttet tilpasse os den nye virkelighed med Covid-19, så har salget af banken og etableringen af nye, tætte partnerskaber været det, der har kendetegnet 2020 og forvandlet vores forretning. Samtidig har kunderne haft brug for ro i maven om deres forsikringer i et år, hvor alles hverdag er ændret markant, og vi har mødt vores kunder på nye måder og nye tidspunkter. Jeg er derfor meget stolt af det engagement og den kæmpe indsats, som kollegaerne i hele koncernen har bidraget med. Vi er lykkedes med at tage nogle vigtige skridt, og vi har nu et stærkere Alm. Brand,” siger Rasmus Werner Nielsen.
Inden for Forsikring opnåede Alm. Brand et forsikringsteknisk resultat på 815 mio. kr. mod 570 mio. kr. i 2019, mens nøgletallet combined ratio eksklusive afløbsgevinster blev 87,2. Resultatet i Pension blev i 2020 et overskud på 112 mio. kr. før skat mod 96 mio. kr. i 2019.
Forventninger til 2021:
Alm. Brand forventer i 2021 et resultat før skat på 600-650 mio. kr. eksklusive afløbsgevinster og -tab.
Forventningen afspejler, at den fortsatte nedlukning af det danske samfund forventes at påvirke skadeforløbet, at der forventes en tilbagevenden til normaliserede forløb for såvel vejrligs- som storskader samt omkostninger forbundet med opstart af de nye strategiske partnerskaber.
Nøgleord
Kontakter
Maria LindebergPressechef
Tlf:24 99 84 55abmali@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Brug af ukrudtsbrændere kan i værste fald føre til milliondyre skader16.5.2025 09:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt tørkeindeks får forsikringsselskabet Alm. Brand til at advare om at bruge ukrudtsbrændere, når der er så tørre forhold, som der er i det meste af landet.
Forsikringsselskab advarer bilister: Nu topper påkørsler af hjorte25.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj markerer ikke kun varmere vejr – det er også den tid på året, hvor flest hjorte bliver påkørt i Danmark. Ifølge Dyrenes Beskyttelse sker der hvert år mere end 10.000 påkørsler af hjorte, og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude.
Forsikringsselskab advarer: Dette er skyld i flest motorcykelulykker19.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når motorcyklister triller ud på årets første ture efter vinteren, er risikoen for ulykker markant højere. Kollisions- og solouheld er den hyppigste årsag til alvorlige motorcykelulykker, advarer forsikringsselskabet Alm. Brand.
Forsikringsselskab advarer: Disse ting i haven skal du passe på15.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig og for mange danskere betyder det, at havesæsonen for alvor går i gang. Det skaber også ekstra travlhed for forsikringsselskabet Alm. Brand, som hvert år ser en stor stigning i antallet af fritidsskader.
Flere danskere forsikrer sig mod blæsevejr12.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års ekstreme vejrhændelser har fået flere danskere til at tage ekstra forholdsregler for at beskytte deres bolig. Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at antallet af kunder, der har købt en blæsevejrsforsikring, er steget kraftigt fra 2021 til 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum