Region Sjælland

Vacciner reserveres til kommunalt frontpersonale

Del
Omkring 1.000 medarbejdere fra kommunerne vil den kommende tid dagligt kunne blive vaccineret mod COVID-19. AstraZeneca vaccinen skal gives til personer mellem 18 og 64 år, og den kan dermed ikke gives til de ældre borgere. Det kommer nu cirka 17.000 kommunale personaler til gavn.

Fra og med i morgen torsdag er der igen vacciner til vaccination af kommunalt ansat sundheds- og omsorgs personale, hvor cirka 1.000 medarbejdere vil kunne blive vaccineret dagligt. Derfor opfordrer Region Sjælland nu alle medarbejdere, der er indstillet til vaccination fra kommunerne, til at gå ind og bestille tid.

- Vi er så småt i gang. Fra i morgen er der fuldt tryk på at få vaccineret kommunalt sundheds- og omsorgspersonale. Vi ønsker at vaccinere så mange som muligt, og vi håber, at tiderne, der nu åbnes for, bliver flået væk. Vaccinationerne hjælper personalet med at passe på sig selv, deres kollegaer og ikke mindst borgerne, som de hver dag hjælper, siger Jesper Gyllenborg, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og ansvarlig for den sygehusbaserede del af vaccinationsprogrammet i Region Sjælland.

Vaccinedoserne er fortrinsvis målrettet de 17.000 kommunalt ansatte, men der vil også være personale på sygehusene i målgruppen for vaccinen. Regionen forventer at alle ud af de 17.000, som ønsker vaccinen, inden for tre uger vil have modtaget den første af i alt to vaccinationer.

Personalevaccinationerne foregår på fire af regionens sygehuse i form af Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus, Nykøbing F. Sygehus og Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Centrene på sygehusene har åbent alle ugens dage fra 8.00 til 16.00, og tid til vaccination skal bestilles på www.vacciner.dk. I alt har Region Sjælland modtaget 7600 doser fra AstraZeneca, og regionen forventer, at næste levering i uge 7 vil være på 9900 doser.

Fakta:

Region Sjælland vaccinerer medarbejdere fra kommuner og region på følgende sygehuse (Åbent alle dage fra 8.00 til 16.00):

  • Holbæk Sygehus
  • NSR Slagelse Sygehus
  • Nykøbing Falster Sygehus
  • Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Man skal vaccineres to gange med vaccinen fra AstraZeneca, og den 2. vaccination skal ske fire uger efter den første vaccination.

Oplever man udfordringer med at bestille tid til personalevaccination, bør man kontakte sin nærmeste leder. 

Kontakter

Jesper Gyllenborg, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, 60 77 06 07

Information om Region Sjælland

Region Sjælland
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø

https://www.regionsjaelland.dk

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse

Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye