Kofod lancerer ny strategi for dansk tech-diplomati
9.2.2021 13:02:01 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
- For mig er det ikke et spørgsmål, om tech-industrien skal reguleres, men hvordan. Stormløbet på Kongressen i Washington, online radikalisering og samfundsfarlige konspirationsteorier og misinformation, der går viralt, er symptomer på en teknologiudvikling, der er løbet løbsk og har været ureguleret for længe. Vi skal sikre, at teknologien understøtter vores demokrati frem for at undergrave det, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Derfor vil den nye strategi blandt andet indebære, at Danmark vil stille større krav til sociale medier og kæmpe for, at de i højere grad tager ansvar for indholdet på deres platforme. Det skal blandt andet ske ved, at det danske tech-diplomati går i kritisk dialog med branchen.
- Grænserne for den demokratiske debat skal ikke bestemmes af en lille håndfuld tech-milliardærer med fingeren på ”slet”-, ”blokér”-, eller ”boost”-knappen. Vi skal som politikere tage ansvar og være med til at definere de digitale spilleregler. Danmark skal gå forrest for at skabe nye alliancer, styrke det internationale teknologisamarbejde og bidrage med danske løsninger, så vi kan gribe teknologiens muligheder og håndtere skyggesiderne. Derfor lancerer jeg en ny tech-strategi, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren har udpeget Anne Marie Engtoft Larsen som tech-ambassadør med globalt mandat og base i Silicon Valley. På vegne af Danmark skal hun gå forrest i diskussionen om tech-giganternes samfundsansvar samt i EU, FN og NATO være med til at forme de globale digitale spilleregler baseret på demokratiske værdier og menneskerettigheder. Det handler både om den nære teknologi, men også om international sikkerhedspolitik, hvor teknologien står centralt i stormagtsrivaliseringen og påvirker Danmarks udenrigspolitiske vilkår.
Praktisk om tilmelding
Lanceringen finder sted onsdag den 10. februar 2021 kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25D samt virtuelt. Du kan følge lanceringseventet direkte via dette link eller live-streame fra Udenrigsministeriets Facebook- og Twitter-profiler.
Der vil være et begrænset antal pladser til presse i Eigtveds Pakhus, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding til Eigtveds Pakhus sendes til mailen: jangra@um.dk.
Ved lanceringen vil udenrigsminister Jeppe Kofod præsentere strategien sammen med tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, hvorefter der vil være Q&A. Nikolaj Sonne, der gennem sit arbejde som journalist og studievært har beskæftiget sig med teknologiens muligheder og udfordringer, er ordstyrer.
For yderligere presseoplysninger, kontakt pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. juni kl. 15.00.
Danmark genåbner ambassade i Iran23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Iran er blevet genåbnet. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn. Den danske ambassade i Iran har været midlertidigt lukket for offentligheden siden 10. marts 2026 grundet den alvorlige situation i landet. I lyset af den forbedrede sikkerhedssituation i Iran genåbnes ambassaden i Teheran. Danmarks ambassadør til Iran har siden 19. juni arbejdet fra ambassaden. De iranske myndigheder er orienteret om ambassadens genåbning og ambassadørens returnering. Med genåbningen følger Danmark en række andre EU-lande, som også har genåbnet deres ambassader i Teheran. Genåbningen af ambassaden i Teheran ændrer ikke ved, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til Iran, ligesom danskere, som opholder sig i Iran, fortsat opfordres til at forlade landet. For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
