Færre får alkohol-lever
De seneste år er alkoholforbruget faldet i Danmark. Og det viser sig nu i antallet af leverskader. Det har forskere fra AU og AUH netop undersøgt.
”Vi har kigget på forekomsten, hospitalsbehandlingen og dødeligheden af alkoholrelateret leversygdom i Danmark gennem de sidste 25 år,” siger ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og læge på Aarhus Universitetshospital, Frederik Kraglund, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af alkoholrelateret leversygdom faldt fra 357 per million danskere i 2009 til 240 per million danskere i 2018. Et fald som er tydeligt for begge køn og mest udtalt blandt de yngre generationer født efter 1960.
Forskerne forventer et yderligere fald i fremtiden. I dag har 40-50-årige eksempelvis en væsentligt lavere forekomst af alkoholrelateret leversygdom end 60-70-årige havde for 20 år siden, da de var 40-50 år.
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology.
”Faldet i antal personer med nydiagnosticeret alkoholrelateret leversygdom falder sammen med, at salget af alkohol i Danmark er faldet i samme periode. Årsagerne til denne udvikling har vi dog ikke undersøgt nærmere,” siger han.
Mange dør stadig af alkohol
Den solgte mængde ren alkohol er faldet med 22 procent fra 1994 til 2018. I gennemsnit blev der solgt ca. 13 liter ren alkohol per borger over 18 år i 1994, i 2018 var det tal knap 10 liter.
”Vi kan bruge resultaterne til at vise, at alkoholrelateret sygdom følger befolkningens alkoholforbrug. Selvom udviklingen går i den rigtige retning, så har vi i Danmark fortsat en høj dødelighed af alkoholrelateret leversygdom. Hvis man ønsker at færre dør af alkohol i Danmark, må man fortsat arbejde på at nedsætte befolkningens indtag af alkohol,” siger Frederik Kraglund.
Det var ved hjælp af de danske sundhedsregistre, at forskerne identificerede 41.316 patienter, som blev diagnosticeret med alkoholrelateret leversygdom mellem 1994 og 2018. I denne periode steg medianalderen ved første diagnose fra 52 til 62 år.
Ud over at færre får alkoholrelateret leversygdom, er dødeligheden også faldet siden 1994.
”En del af forklaringen på den lavere dødelighed er, at sygdommen i højere grad end tidligere diagnosticeres inden, den udvikler sig livstruende. Yderligere har patienter med alkoholrelateret leversygdom i gennemsnit væsentligt færre indlæggelser og skadestuebesøg end for 25 år siden,” siger forskeren.
Bag om resultatet
- Registerstudie
- Den videnskabelige artikel 'Decreasing Incidence of Alcohol-Related Liver Disease in Denmark' kan læses her
Kontakt
Ph.d.-studerende og læge Frederik Kraglund
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Mail: frekra@clin.au.dk
M: 22 42 37 17
Seniorforsker og afdelingslæge Peter Jepsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Mail: pj@clin.au.dk
M: 24 25 29 44
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Spildevandet sladrer om danskernes forbrug af rusmidler10.6.2025 16:23:23 CEST | Pressemeddelelse
Gennem spildevandsanalyse har Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen målt danskernes forbrug af bl.a. opioider, alkohol og kokain. Flere resultater overrasker forskerne bag undersøgelsen, som er et initiativ under regeringsudspillet Ungdom uden opioider.
Ny metode til enkeltcelle-analyse kan revolutionere celleforskningen10.6.2025 12:48:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra bl.a. Aarhus Universitet har udviklet en banebrydende ny metode, som giver et markant bedre indblik i, hvordan gener reguleres i individuelle celler. Metoden kan profilere millioner af celler på en gang – og er et kvantespring indenfor celleanalyse.
Ny professor vil forbedre behandling af spiseforstyrrelser hos børn, unge og voksne4.6.2025 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Loa Clausen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er ny professor i klinisk psykologi med særligt fokus på spiseforstyrrelser. Professoratet er finansieret af Region Midtjylland og Aarhus Universitet og trådte i kraft 1. maj 2025.
Forskere finder reaktion der linker mellem sukkerstofskiftet og cellebeskyttelse4.6.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har afsløret hurtige kemiske reaktioner i levende celler, der potentielt beskytter kroppen mod skader – en opdagelse med perspektiver inden for diabetes og aldring.
Patienter siger “Jaeh” til kunstig intelligens i tandplejen2.6.2025 14:13:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens kunstig intelligens i stigende grad integreres i sundhedssektoren, kaster et nyt multinationalt studie med deltagelse af Aarhus Universitet lys over, hvordan patienter egentlig har det med AI’s voksende rolle i tandplejen. Og de er forsigtigt optimistiske –AI har sine fordele, men der skal mennesker ind over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum