Mange danskere handler genbrugstøj på nettet

Mange webshops har oplevet stor fremgang under coronakrisen, fordi størstedelen af de fysiske butikker er nødt til at holde lukket på grund af restriktioner.
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors er der lige nu ekstraordinær travlhed i webshoppen, hvor kunderne kan købe genbrugstøj til hele familien og ting til hjemmet.
Særligt december og januar har været ekstragode måneder, hvor omsætningen er mere end fordoblet i webshoppen lidtsmartere.dk. Den store interesse glæder Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.
”Der er ingen tvivl om at danskerne handler digitalt. Det viser, at man sagtens kan handle genbrugstøj på nettet. Fordelen er, at man, udover at gøre et godt køb, også støtter Blå Kors' arbejde med at hjælpe udsatte mennesker og samtidig bakker op om en bæredygtig verden."
Frivillige har travlt
Tøjet i webshoppen kommer fra de mange tøjcontainere, som Blå Kors har opstillet i Nordjyland. Webshoppen har i dag til huse i Aalborg, hvor der i øjeblikket er fire frivillige, der i løbet af ugen sørger for at sortere og klargøre nyt tøj til salg.
Det er færre frivillige, end der plejer at være, så der er nok at se til, fortæller Anni Overlade Andersen, som er frivillig og står i spidsen for webshoppen.
"Der er blevet solgt rigtig meget vintertøjet og ting til hjemmet, så vi har mange ordrer. Jeg har for eksempel lige lagt et Matador-spil på webshoppen og lidt andre ting, man kan hygge med derhjemme. Samtidig får vi rigtig meget sommertøj ind lige nu, fordi folk er ved at sortere i deres garderober", fortæller hun.
Mister penge på butikker
Selvom det går godt med salget i webshoppen, er det lige nu en svær tid for Blå Kors og resten af landets sociale hjælpeorganisationer, som driver genbrugsbutikker.
Overskuddet fra Blå Kors' 55 butikker går til at drive blandt andet væresteder og andre sociale tilbud. Hver uge, butikkerne må holde lukket, mister organisationen en million kroner i omsætning, hvilket er langt mere, end webshoppen kan opveje.
"Det er en svær tid lige nu, men vi glæder os til, vi igen kan åbne genbrugsbutikkerne. De frivillige ser også frem til at komme i gang," siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug.
Overskuddet fra genbrugsbutikkerne og webshoppen går til Blå Kors' sociale arbejde som for eksempel at drive væresteder, botilbud til hjemløse og mennesker med misbrug, børnestøttecentre og familienetværk.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkAnette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
Karrysild, rugbrød og rejer: Overskudsmad fra Lidl glæder udsatte familier i påsken10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle har råd til mad til påsken. Derfor går Blå Kors Danmark og Lidl endnu en gang sammen om at uddele overskudsmad fra kædens butikker til økonomisk udsatte familier og brugere af botilbud og væresteder onsdag den 16. april.
Frivillig har unik tatovering: "Ferielejrene vil altid være en del af mig"1.4.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
For 18. år i træk bruger Helle Kærvang Lindved fra Aarhus en uge af sin sommerferie som frivillig på Blå Kors Ferielejre. Som et helt særligt minde bærer hun en tatovering på sin underarm, der vokser med en prik for hver lejr, hun er med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum