Sådan kører du sikkert på sne- og isglatte veje

Helt grundlæggende giver vinterdæk det bedste fodfæste for bilen, når der er glatføre. Bremselængden mere end fordobles, hvis bilen har sommerdæk på i vintervejret, og i det hele taget er vejgrebet markant reduceret med sommerdæk på bilen. Men der er også mange andre forholdsregler, du bør tage.
”Start med at tjekke vejrudsigt og trafikforholdene, inden du kører afsted. Også selvom det er din vanlige rute, du kører. Dernæst er det en god idé at afsætte lidt længere tid til køreturen end normalt. Jo, længere tur, jo mere ekstra køretid bør du også påregne,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.
Hold ekstra afstand
Inden du kører afsted, så sørg for at bilens ruder er afisede og afduggede, så udsynet er så godt så muligt. Begrænset udsyn er først og fremmest farligt for dig selv og dine medtrafikanter, men kan desuden koste dig bøder, hvis politiet ser det.
Ude på vejene er det en god idé at øge afstanden til de forankørende i forhold til under normale vejrforhold. Sæt farten ned, hvis der er risiko for glatte veje. Det giver dig lidt længere reaktionstid, hvis der skulle opstå farlige situationer. Men du skal også være mere opmærksom på landskabet, end du normalt ville være.
”Hvis man kører i vejrforhold, hvor det skifter mellem varme- og kuldegrader, så bør man være særligt opmærksom på vejstrækninger, der hurtigere afkøles end andre. Det gælder fx lavninger, skyggedækkede veje, og strækninger, hvor en kold vind hurtigere nedkøler vejbanen,” siger Rasmus Boserup.
Er der udsigt til megen sne, så pak eventuelt en skovl og et træktov med i bagagerummet. Så er du forberedt, hvis du skulle være så uheldig at køre fast i sneen.
Og til sidst; Kør forsigtigt.
---------------------------------
Din bil har det koldt! Her er fem gode råd
1. Din bil har det koldt – ruderne.
Lige nu kan du blive udsat for såvel is- og snedækkede ruder. Den bedste metode til afisning er at tænde for bilens motor og sætte ventilationssystemet til at varme forruden op. Er der et lag af is på ruderne, skal du en tur rundt med isskraberen. Den mest effektive fremgangsmåde er kombinationen af en isfjerner-spray og en dobbeltsidet skraber, hvor den ene side har en gummibelægning til rim og dug, mens den anden side har en plasticbelægning til hårdere is og sne. Er bilen dækket med meget sne, er en simpel håndkost det bedste værktøj.
Det skal du bruge:
• Dobbeltsidet skraber med én gummibelagt side til dug og rim samt hård side til is
• Isfjerner på spray
• Blød håndkost til at feje sne af ruderne, forlygter og bilen generelt
2. Din bil har det koldt – fugt.
Der dannes fugt i bilen, når du parkerer den efter brug, og den køles ned. Fugten fjernes ved, at du bruger aircondition- eller klimaanlæg og derved trækker luft ind i kabinen udefra. Forvent at det tager nogle minutter, især hvis der er meget koldt.
Når der igen er plusgrader, så kan du med fordel åbne dørene og bagklappen og lufte godt ud i bilen. Er det ikke nok, så kan du købe affugtningsprodukter, der opsamler fugten og gør bilen tør.
3. Din bil har det koldt – batteri.
Bilbatteriet kommer for alvor på overarbejde, når det er koldt og især når temperaturerne er under frysepunktet. Du kan få mekanikeren til at tjekke batteriets ladeevne, og vurdere om det skal skiftes ud. Batteriet kommer på overarbejde om vinteren fordi, at kabineopvarmning og afrimning af ruder og fugt øger brugen af det markant, ligesom bilens motor starter bedre, når der er rigeligt med strøm på bilen. Er der for lidt strøm på batteriet, så risikerer du, at bilen ikke kan starte.
4. Din bil har det koldt – dæk.
På sne- og isglatte veje står bilen langt bedre fast med vinterdæk på bilen. Det gælder både i forhold til udskridninger, men især bremselængden. Er vejen dækket af sne eller is, så er bremselængden på en bil med vinterdæk halveret, i forhold til hvis den har sommerdæk på.
5. Din bil har det koldt – især hvis det er en elbil eller plug-in hybrid.
Det er en klar fordel med en varmepumpe i elbil eller plug-in hybriden, når det er koldt. Årsagen er, at du så kan varme bilen op, mens den oplader. Derved sparer du energi, når bilen kører, og i sidste ende forlænger det rækkevidden betragteligt. Du kan aktivere el- eller plug-in hybridens varmepumpe via fjernbetjeningen eller den app, der er tilknyttet bilen, og så er den både varm og ruderne afiset, når du skal afsted.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
OK-kunder sikrer SOS Børnebyerne et stort beløb i sponsorstøtte2.4.2025 10:17:04 CEST | Pressemeddelelse
SOS Børnebyerne har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 243.000 sponsorkroner.
Spar penge på elregningen: Sådan udnytter du sommertarifferne25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste netselskaber skifter den 1. april fra vinter- til sommerpriser. Det betyder, at mange elkunder fra næste tirsdag i gennemsnit kommer til at betale cirka 50 procent mindre i tariffer, end de har gjort i løbet vinteren
Ny lynladepark, dobbelt vaskehal og støvsugercenter på vej i Vejle Syd21.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har påbegyndt byggeriet af flere faciliteter til bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd på E45 i sydgående retning
Første ladestation er klar - Danske Fragtmænd baner vejen for grøn transport20.3.2025 12:55:37 CET | Pressemeddelelse
Danske Fragtmænds første ladestation til el-lastbiler er nu klar til brug på virksomhedens terminal i Aalborg. I samarbejde med energiselskabet OK tager virksomheden et vigtigt skridt mod at skabe en stærk ladeinfrastruktur på samtlige terminaler og understøtte den grønne omstilling af transportsektoren
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum