11 skoler nomineret i konkurrence om digitale krænkelser
Den kreative konkurrence mod kærestevold afholdes af ligestillingsministeren sammen med Bryd Tavsheden og Det Kriminalpræventive Råd.
Igennem film, sange, tekster og billeder har unge i udskolingen og på ungdomsuddannelser formidlet deres tanker om digitale krænkelser i kæresteforhold. Der er sendt 182 bidrag ind og 11 skoler er nomineret til at gå videre i konkurrencen.
- Sociale medier har markant ændret den måde unge kommunikerer og danner relationer på – det gælder også for kæresteforhold. Det giver nye positive mulighed for at kommunikere og være i kontakt. Men de sociale medier kan også bruges til at kontrollere eller lægge et psykisk eller socialt pres på ens kæreste. Det kan være rigtig svært at tale om, og derfor glæder det mig, at de unge har formidlet emnet både nuanceret og kreativt. Vold og krænkelser skal forebygges, og det skal være tydeligt for alle unge, at det aldrig er acceptabelt - heller ikke online, siger ligestillingsminister Peter Hummelgaard.
Digitale krænkelser kan have store psykiske konsekvenser for den, det går ud over.
- Digitale krænkelser er også vold, for man kan ikke bare sige ’pyt’ eller ’det var bare for sjov’. Når unge deler indhold på nettet, der måske udspringer af sårede følelser eller af tankeløs smarthed over for vennerne, har det omkostninger – både for den udsatte og for udøveren. Det er tydeligt, at de elever, der har deltaget i konkurrencen, har reflekteret over, hvad der er rigtig og forkert adfærd på nettet, og hvilke konsekvenser det kan have at krænke andre, siger generalsekretær fra Bryd Tavsheden Isabella Wedendahl.
Digitale krænkelser kan have store, langvarige konsekvenser for offeret, men også for krænkeren, der risikerer en plettet straffeattest.
- Billeddeling er en stor del af ungdomskulturen i dag, det skal vi anerkende og skabe forståelse for. Men når det kommer til at dele seksuelle og krænkende billeder eller videoer af andre uden deres samtykke, så foretager man sig noget ulovligt. Det bliver vi både som forældre og lærere nødt til at minde de unge om, på samme måde som vi lærer dem om rigtigt og forkert i alle livets andre aspekter, siger formand for Det Kriminalpræventive Råd Erik Christensen.
De 11 nominerede skoler
HF & VUCFYN, Odense – er nomineret med to bidrag
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-3/
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-4/
Faxehus Efterskole, Faxe Ladeplads
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-2/
FGU Hovedstaden, afdeling Vesterbro i København
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-7/
10. klasseskolen, Bornholm
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-6/
Viborg Gymnasium, Viborg
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-5/
Sankt Helene Skole, Vejby afdeling
Bidraget kan ikke vises pga. manglende rettigheder til baggrundsmusik.
Sankt Helene Skole, Tisvilde
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-10/
Nymarkskolen, Svendborg
https://brydtavsheden.dk/2020/12/23/kreativ-konkurrence-2020-1/
Fjerritslev Skole, Fjerritslev
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-9/
Ejstrupholm skole, Ejstrupholm
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-11/
Islev Skole, Rødovre
https://brydtavsheden.dk/2021/01/05/kreativ-konkurrence-2020-8/
Om konkurrencen
Den kreative konkurrence mod kærestevold afholdes af ligestillingsministeren sammen med Bryd Tavsheden og Det Kriminalpræventive Råd. Formålet med konkurrencen og årets tema 'Digitale krænkelser er også vold' er at få de unge til at forholde sig til kærestevold samt debattere og reflektere over, hvad der er i orden i et kæresteforhold, særligt online. I år har 43 skoler over hele landet deltaget i konkurrencen. Der er i alt modtaget 182 bidrag.
Dommerpanelet består af forfatter Sebastian Bune og influencer Louise Bjerre, der er fagdommere samt generalsekretæren for Bryd Tavsheden Isabella Wedendahl, forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd Tania Schimmel og Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet.
Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. i hver af de to aldersgrupper. Der er altså fire præmier i alt. Uanset om eleverne deltager enkeltvis, som grupper eller som samlet klasse, så er det hele klassen, der vinder præmien.
Baggrund
- Digitale sexkrænkelser kan have lige så alvorlige konsekvenser for den enkeltes trivsel og velbefindende som et fysisk seksuelt overgreb, bl.a. fordi det kan leve videre på nettet i lang tid og dukke op uventet.
- 5 % af adspurgte unge mellem 13-17 år svarer, at nogen inden for det seneste år har brugt seksuelle billeder af dem til at true eller afpresse dem.
- 36 % af unge mænd og 33 % af unge kvinder fra 16 til 24 år siger i en undersøgelse, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.
- 49 % af de unge ville sige fra, hvis deres kæreste krævede altid at vide, hvor de er og hvem de er sammen med.
- 6 % af adspurgte i alderen 13-17 år har inden for det seneste år oplevet at få deres intim- eller nøgenbillede delt med andre uden deres tilladelse, mens 10 % af de adspurgte svarer, at de selv har delt en andens intime billede uden samtykke.
Kilde: SDU (2018) og Red Barnet (2018)
Kontakter
Charlotte RugePressemedarbejder
Tlf:41 74 73 80cru@dkr.dkInformation om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.
Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.
Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.
Antallet af juleindbrud halveret på fem år9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange huse fik lov at være i fred fra tyvene i juledagene. I 2024 blev der anmeldt 667 indbrud i juledagene mod det dobbelte for fem år siden. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at danskerne holder fast i de gode vaner, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.
Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse
Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum