Klimatilpasning for milliarder skal dokumenteres

I de seneste 10 år er der foretaget store samfundsinvesteringer i klimatilpasning – fx til oversvømmelse på grund af klimaforandringer. Det er forventningen, at der skal investeres yderligere 100 mia. kr. i de kommende år til at forbedre afvanding, kloakker og andre tekniske løsninger. Indtil nu har effekten af de mange klimatilpasningsprojekter over hele landet samlet set ikke været dokumenteret. Med støtte fra foreningen Realdania skal Teknologisk Institut derfor nu undersøge og dokumentere effekten af de store investeringer.
- Der har i de sidste ti år været store investeringer i klimatilpasning. Men dokumentationen af effekterne er virkelig noget, der mangler. Den dokumentation vi nu vil udføre, skal sikre, at de danske produkter og anlæg lever op til forventningerne, også i fremtiden. Målet er er give fagfolk og politikere en solid baggrund til at træffe beslutninger, nationalt som internationalt, om de store investeringer, der skal gøres i de næste år, siger centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut.
Teknisk dokumentation
Projektet fokuserer på teknisk dokumentation af klimatilpasningsløsninger til håndtering af regnvand og skybrud. Men det forventes, at mange af principperne vil kunne overføres til andre klimatilpasningsområder - som stigende havvand, vandløb og grundvand.
I dag overlades mange nye klimatilpasningsanlæg til normal drift fra første dag - uden at der afsættes midler og ressourcer til at evaluere deres funktion. Den manglende evaluering og dokumentation gælder både de tekniske løsninger såsom håndtering af vandmængder og krav til vandkvalitet. Men også evaluering af løsningens merværdi for området mangler ofte.
- Meget af den dokumentation der i dag indsamles, bliver holdt internt hos producenter, rådgivere, forsyningsselskaber mv. Det betyder, at de erfaringer, der faktisk opsamles ikke nødvendigvis deles og bruges til at optimere både nuværende og kommende løsninger og anlæg optimalt. Projektet skal opbygge nye retningsliner for god teknisk dokumentation, som giver viden om, hvordan og hvor godt klimatilpasningsprodukter og -anlæg fungerer i praksis. Hvordan virker løsningerne på sigt? Hvordan kan de forbedres? Det er helt nødvendigt med denne viden, når vi skal investere i og opskalere forskellige klimatilpasningsløsninger de kommende år, siger Ulrik Hindsberger.
Fælles ramme
Forventningen er, at det paradigme, der udvikles, afprøves og tilpasses i projektet, vil blive en fælles ramme for mange klimatilpasningsprojekter i fremtiden. Det vil bl.a. medføre, at man allerede under planlægningen kan sikre, at der bliver opsat det nødvendige udstyr til dokumentation. Desuden kan planlæggerne tidligt overveje, hvor omkostningstunge løsningerne vil være i forhold til drift og vedligeholdelse, CO2-belastning samt overvejelser omkring hydraulisk og miljømæssig belastning.
Projektdeltagere:
Teknologisk Institut har projektledelsen af projektet, der er støttet af Realdania. Desuden deltager kommuner og forsyninger fra de fire Vand-plus projekter (Frederiksberg, Gladsaxe, Solrød og Viborg). Endvidere deltager forsyningerne HOFOR, Aarhus Vand, Vandcenter Syd og Novafos. Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK) vil blive benyttet som sparring og formidlingsplatform i projektet.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder, centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2285 og mail uhi@teknologisk.dk og projektchef Mikkel Henriques, Realdania, mobil: 2070 7368 og mail msh@realdania.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Første startup udvalgt af ny robotfond14.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nordjyske startup Shape Automation bliver den første startup, der er optaget i Odense Robotics StartUp Fund. De næste måneder kommer der flere robotvirksomhedsspirer til, og de vil alle blive tilbudt finansiering, en mentor, kommerciel og teknisk sparring og adgang til robotinnovationshallerne hos Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut køber strøm fra ny Better Energy solcellepark7.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut har indgået en elkøbsaftale med Better Energy, der gør det muligt at aftage vedvarende energi de næste 10 år til Instituttets aktiviteter i Taastrup.
Nyt interaktivt kort skal sætte skub i det danske CCUS-marked30.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologier til fangst, lagring og anvendelse af CO2 er en ny industri i Danmark. Nyt kort fra Teknologisk Institut skal give overblik over de danske aktører.
Akut brug for viden om PFAS i byggematerialer28.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Varslingssystem skal advare biogasanlæg om udslip af metan3.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyudviklet sensorløsning skal gøre det muligt at sætte tidligere ind mod udslip af klimagasser og derved gavne miljø og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum