Billund Kommune

Kviktest kommer til Billund Kommune

Del
Fremover bliver det muligt for borgere i Billund Kommune at blive kviktestet for COVID-19.

Startende fra mandag den 1. februar er der bedre muligheder for at få en test for COVID-19 i Billund Kommune.

Her kommer en mobil teststation nemlig til området på alle hverdage, og stationen vil gå på skift mellem Grindsted, Billund, Sdr. Omme og Vorbasse.

I den mobile teststation kan borgerne gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge blive testet for COVID-19. Man skal blot møde op ved teststationen i det åbne tidsrum for at blive testet, og svaret får man inden for 15 minutter.

Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at man bliver testet hver uge, hvis man går på arbejde, hvor man møder ind fysisk.

Den mobile teststation vil være åben for offentligheden i en periode om formiddagen og igen i en periode om eftermiddagen. I mellemtiden kører testpersonalet ud og tester medarbejdere i skoler og dagtilbud i Billund Kommune.

Den mobile teststation vil holde følgende steder:

Mandag 09.00-10.30 og 13.00-17.30: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.

Tirsdag 09.00-10.30 og 14.30-18.00: Billund Idrætscenter, Kærvej 501, Billund.

Onsdag 09.00-10.00 og 14.30-18.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.

Torsdag 09.00-10.00 og 13.00-18.00: Sdr. Omme Idrætscenter, Stadion Alle 16, Sdr. Omme.

Fredag 09.00-10.30 og 14.00-17.00: Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, Vorbasse.

Det er selskabet Carelink, som opererer den mobile teststation. Carelink er en af flere private leverandører, som regeringen og regionerne har indgået aftaler med for at øge antallet af tilgængelige testmuligheder.

Fakta om kviktesten:

  • Testen gennemføres via podning i næse.
  • Alle fra fem år og op kan blive testet. Børn under 15 år skal dog være i følge en forælder eller værge.
  • Kviktesten kan ikke bruges som dokumentation ved udrejse af Danmark, og det er ikke muligt at få skriftlig dokumentation på testen.
  • Et negativt testresultat kan ikke udelukke, at man alligevel er smittet med COVID-19. Hvis man skal mødes med nogen, der er særligt sårbar overfor COVID-19, bør man overveje at tage en almindelig test (PCR-test).
  • Hvis man har en aftale på sygehuset eller hos sin læge og skal have foretaget en test inden da, kan man IKKE bruge hurtigtesten. Det samme gælder, hvis man er nær kontakt til en smittet, eller hvis man har symptomer. Man skal da i stedet booke tid på et PCR-testcenter via coronaprover.dk.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Join the fair and explore your municipality in an afternoon21.5.2025 13:21:00 CEST | Pressemeddelelse

Are you curious about what’s happening in your municipality and what projects are in the pipeline? Then don’t forget to sign up and drop by when MAGION is transformed into a miniature version of Billund Municipality on June 24th from 16:00 to 18:30. The fair functions as an open house, so you can arrive whenever it suits you. Feel free to bring your children or grandchildren along, as there will be kid-friendly activities available.

Tag med på messe og kom din kommune rundt på en eftermiddag21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Er du nysgerrig på, hvad der rører sig i din kommune, og hvad der er i støbeskeen af projekter rundt omkring? Så husk at tilmelde dig og kigge forbi, når MAGION den 24. juni kl. 16.00-18.30 bliver forvandlet til en miniudgave af Billund Kommune. Messen fungerer som et åbent hus, så du møder bare op, når det passer dig. Og tag gerne dine børn/børnebørn med, da der vil være aktiviteter i børnehøjde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye