Modne københavnere skifter spor til at pleje mennesker

I København er der brug for flere mennesker, der vil passe på byens ældre og handicappede.

Heldigvis vil mange ledige oppe i årene gerne skifte spor i arbejdslivet og uddanne sig til SOSU-hjælpere eller SOSU-assistenter, hvis de får et økonomisk tilskud.

Det viser et succesfuldt projekt, som Københavns Kommunes Beskæftigelses – og Integrationsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen står bag.

I alt er flere end 240 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, med en gennemsnitsalder på over 45 år, gået i gang med at uddanne sig til SOSU-hjælper eller SOSU-assistent siden maj 2018.

”Det glæder mig, at vi kan få uddannet så mange modne ledige til et fag, hvor manglen på medarbejdere er stor. Det viser, at du godt kan ændre din situation og komme i job, hvis du er villig til at skifte fag,” siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Høj voksenlærlingeløn giver pote
De ledige københavnere har dét til fælles, at de er over 30 år.

Deltagerne har alt fra tjener til vagt stående på CV’et, men nu sadler de om til plejesektoren under særlige vilkår, hvor det er nemmere at få økonomien til at hænge sammen undervejs i uddannelsen.

Hvor man normalt modtager SU og elevløn, får man gennem dette projekt en kombination af dagpenge eller kontanthjælp og voksenlærlingeløn, som er højere.

Det har, sammen med en garanti for en elevplads, givet stor pote med at tiltrække midaldrende ledige.

At gennemsnitsalderen er høj blandt målgruppen, når de begynder en ny uddannelse, kan være en fordel, mener beskæftigelses- og integrationsborgmesteren. 

”Jeg har stor respekt for, at man har modet til at springe ud i noget nyt og sætte sig på skolebænken igen, hvis tiden for eksempel er løbet fra ens nuværende branche, eller man har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om at det kan have sine fordele, at man har erfaring og allerede er klog på livet, når man kommer ud på en arbejdsplads i f.eks. ældreplejen,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Får taknemmelighed tilbage
At deltagerne ikke skal på SU og elevløn har betydning for, at flere midaldrende vælger uddannelsen, fordi man ofte vil have flere udgifter i takt med, at man bliver ældre.

Det gælder i hvert fald for 55-årige Marcelo Ariel Miele, der er i gang med at uddanne sig til SOSU-hjælper og er i sin anden praktikperiode.

Han er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har arbejdet i rejsebranchen de seneste 15 år. Men nu vil han gerne arbejde med mennesker.

Marcelo Ariel Miele havde været ledig i nogle få måneder, da han talte med sin jobkonsulent om muligheden for at blive SOSU-hjælper.

”Det var helt sikkert et stort skifte, men det er et arbejde, der giver meget mening. Jeg får en taknemmelighed tilbage, som giver mig styrke til at lære nyt. Og mit første praktiksted ville gerne have mig igen; det giver mig en indikation af, at jeg er på rette spor”, siger Marcelo Ariel Miele.

Fakta

• Ledige har, med særligt attraktiv økonomi, kunnet uddanne sig til SOSU-hjælper siden maj 2018 og til SOSU-assistent siden november 2020.
• I alt er 242 ledige blevet optaget på uddannelserne. 220 af dem på SOSU-hjælperuddannelsen, mens 22 er optaget på SOSU-assistentuddannelsen.
• Mens de studerende er på grundforløb, modtager de enten kontanthjælp eller dagpenge, i stedet for SU. Herefter er der ansættelsesgaranti som elev under voksenlærlingeordningen til en løn på ca. 21.500 kr. pr måned. Normalt skal de studerende selv finde en elevplads og får elevløn på ca. 11.900 kr. pr måned.
• De studerende bliver uddannet i sygepleje og omsorg, og uddannelserne giver mulighed for både at arbejde på plejehjem, hospitaler, eller institutioner for psykisk eller fysisk handicappede.
• Der er ca. 35% mænd og 65% kvinder på optagene gennem denne særordning. Ser man kun på optaget til SOSU-assistent, er fordelingen 50/50.
• For at blive optaget er der en nedre grænse på 30 år.
• Efter endt uddannelse søger borgerne en ordinær stilling som SOSU og modtager samme løn som deres kollegaer.