Antallet af solgte byggegrunde i Billund Kommune slog rekord i 2020
25.1.2021 09:05:45 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Det er populært at bygge ny bolig i Billund Kommune.
Det viser kommunens opgørelse over salg af byggegrunde, hvor der i 2020 var ekstraordinær stor efterspørgsel. Der har generelt været godt gang i salget af byggegrunde i de seneste år, og 2020 bød på en ny rekord med 45 solgte grunde.
Salgene er fordelt på både Billund, Grindsted, Vorbasse, Stenderup-Krogager, Sdr. Omme, Hejnsvig og Filskov.
”Jeg er meget glad for, at der er så stor interesse for at bygge nyt, og det er meget positivt, at salgene er spredt ud over hele kommunen. For mig understreger det, at Billund Kommune er et meget attraktivt sted at bo og leve i,” siger Ib Kristensen, borgmester i Billund Kommune.
Nye byggegrunde på vej i Billund
Tallene viser, at der især er stor interesse for at købe nye byggegrunde i Billund, hvor der blev solgt 30 byggegrunde sidste år. Samtidig er der p.t. 40 borgere skrevet op på en ”interesseliste” for udbud af nye grunde i byen.
Der er fortsat grunde til salg på Mariehønen og Sommerfuglen i Billund, og for ikke at løbe tør for byggegrunde er arbejdet med at udstykke nye byggegrunde i Billund Syd allerede i gang. Det kommende boligområde kommer forventeligt til at ligge umiddelbart vest for Møllevej, og håbet er, at de nye grunde kommer til salg i efteråret med forventet overtagelse i starten af 2022.
”Det er vigtigt, at vi altid har et bredt og godt udvalg af byggegrunde i alle vores byer. Vi har særlig stor succes med salget af grunde i Billund, og det skal vi støtte op om med et nyt boligområde i Billund Syd”, siger Ib Kristensen.
På Billund Kommunes hjemmeside kan man se et interaktivt kort over byggegrunde til salg og læse mere om de enkelte områder: billund.dk/om-kommunen/grundsalg
Fakta: Salg af byggegrunde i Billund Kommune
2020: 45
2019: 24
2018: 32
2017: 31
2016: 38
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
