Vejen til nul-emissions fremtid kræver ny form for ammoniakproduktion
22.1.2021 06:06:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Med en bevilling på ca. 21 mio. kr. (EUR 2,8 mio.) fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, skal et forskningsteam fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, nu lede et globalt samarbejde, der sigter på at udvikle nye teknologier til produktion af grøn ammoniak.
Ammoniak er i dag volumenmæssigt blandt de ti vigtigste kemikalier, der produceres i verden. Stoffet benyttes primært til fabrikation af kunstgødning til moderne landbrug, men kan også tænkes som en mulighed for at reducere CO2-udledningen fra andre industrier, herunder eksempelvis den marine sektor.
Men produktion af ammoniak er i dag langt fra bæredygtig. Den primære måde at producere de årligt omkring 235 mio. tons ammoniak, der benyttes verden over, er via den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet for over 100 år siden.
Produktionen koster 1,4 pct. af hele verdens energiforbrug og udleder årligtca. 450 mio. tons kuldioxid - omkring 1 pct. af alle menneskeskabte CO2-emissioner og mere end nogen anden industriel kemisk produktion.
”Det vil vi gerne gøre noget ved, og med projektet vil vi derfor se på fordelene ved at producere klimaneutral, grøn ammoniak fra kvælstof og vand i skalerbare reaktionsteknologier til en decentral, lokal produktion. Vi tager udgangspunkt i tre forskellige nye teknologier i dette projekt, hvor den ene er en opgradering af den eksisterende Haber-Bosch-reaktor,” siger adjunkt og ekspert i ammoniak-teknologier Emil Drazevic, der leder projektet, som går under navnet ORACLE.
De tre teknologier til grøn ammoniakproduktion, som Emil Drazevic og hans team af forskere vil analysere og udvikle på i projektet, er (A) en Haber-Bosch reaktor baseret på varme fra elektromagnetisk induktion i stedet for forbrændingsvarme, som benyttes i dag, (B) et plasma-assisteret elektrokatalytisk koncept, og (C) et elektro-katalytisk koncept, der benytter en særlig katalysator til at katalysere ammoniak fra kvælstof og vand ved stuetemperaturer.
”Sidstnævnte skal fungere som en slags brændselscelle, hvor man smider vand og kvælstof ind i den ene ende og får ilt og ammoniak ud i den anden. Brændselscellen kræver kun energi i form af elektricitet fra vedvarende kilder. Forinden dette projekt har vi lavet en meget stor gennemgang af egnede katalysatorer til opgaven, og det har virkelig været en øjenåbner. Vores japanske partnere i projektet er eksperter i vandoxiderende katalysatorer, og vi er meget glade for nu at have sammensat det rigtige team og have fået en bevilling, der betyder, at vi kan komme i gang med projektet. Jeg tror, at vi ender med at finde en god og sikker teknologi til produktion af ammoniak i lokal skala,” siger Emil Drazevic.
ORACLE-projektet (Novel Routes and Catalysts for Synthesis of Ammonia as Alternative Renewable Fuel) starter officielt den 1. maj 2021, og har i alt otte partnere, der består af to japanske og tre europæiske organisationer og deres industrielle partnere.
Projektets samarbejdspartnere er: Aarhus Universitet (koordinator), Institute for Fundamental Energy Research i Holland, Jožef Stefan Institute i Slovenien, Flemish Institute for Technological Research i Belgien, Osaka Research Institute of Industrial Science and Technology og National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan samt virksomhederne Cat2Cat (Holland) og Casale (Schweiz).
Projektet løber i tre år.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Emil Drazevic
Mail: edrazevic@bce.au.dk
Tel.: +45 93508345
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.
Nyt projekt skal styrke beskyttelsen af truede marsvin i Østersøen29.5.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.
Landbruget kan indrettes, så det gavner dyr, planter og økosystemer29.5.2026 08:32:14 CEST | Nyhed
Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved værdien af plantet skov29.5.2026 08:21:19 CEST | Nyhed
Hvis målet er at styrke biodiversiteten, er det ikke tilstrækkeligt at etablere store arealer med ensartet skovrejsning. Arternes overlevelse i Danmark kræver, at naturen i højere grad får lov at klare det selv. Det viser et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, der bliver fremlagt på Naturmødet i Hirtshals.
Nu starter analyserne af seks nye store naturområder28.5.2026 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
TRANSFORM og Naturstyrelsen går nu i gang med analyser af seks potentielle signaturprojekter, der skal skabe større sammenhængende naturområder under Grøn Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
