Regeringen vil bede ATP hjælpe med kontaktopsporing
Regeringen vil opruste den kontaktopsporing, som myndighederne sætter i gang, når en borger testes positiv for COVID-19. Det skal ske ved, at ATP, et af landets største administrationsselskaber afsætter 700 mand til opgaven. Regeringen vil inddrage Folketinget og er klar med økonomien, så ATP kan gå i gang med at forberede etableringen af det callcenter, der skal styrke smitteopsporingen i Danmark.
- Smitteopsporingen har ikke fungeret godt nok og kunne i december ikke følge med smitteudviklingen. Derfor har vi brug for markant oprustning med nye kræfter, der har konkret erfaring med den slags arbejde, nu hvor vi ruster os til en situation, hvor de mere smitsomme mutationer tager over. Vi rykker nu med en markant skærpelse af smitteopsporingen, så den reelt vil være parat til at løfte denne vigtige del af epidemikontrollen fremover, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
Regeringen har løbende udbygget og oprustet kontaktopsporingen i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, som med bistand fra politiet står for at opspore smittede og deres nære kontakter. I lyset af nye og mere smitsomme COVID-varianter i Danmark er der nu behov for yderligere udbygning hurtigt. Dette skal sikre, at kontaktopsporingen kan følge med, hvis smitten pludselig stiger markant.
- Med mange smittede og indlagte er vi desværre på ingen måder ovre coronaen. Den huserer stadig, og vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre, at smitten spreder sig. Her er smitteopsporing en vigtig del. Jeg er derfor glad for, at ATP har erklæret sig parat til at hjælpe. ATP har stor erfaring med at oprette og styre callcentre, der kræver, at mange er klar ved telefonenerne. Det er der brug for. Vi vil inddrage Folketinget i det videre arbejde, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Regeringen vil afholde løn og omkostninger i forbindelse med de 700 medarbejderes arbejde. Medarbejderne bliver ansat i nyoprettede, midlertidige stillinger, der forventeligt placereres i Udbetaling Danmark under ATP. Udbetaling Danmark har netop erfaring med at drive store callcentre.
Kontakt:
Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Sundhedsministeriet pressevagt: 2123 4727
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040 sikrer velfærden22.5.2025 16:33:16 CEST | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for marts 202521.5.2025 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
I marts 2025 var der 3.050.200 lønmodtagere i job. Det er 3.200 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden marts 2024 er der dermed samlet set kommet 34.000 nye beskæftigede til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum