Nyt skoleår er en ny start for Studie 10

Et skoleår i 10. klasse er et skridt på vejen mod en ungdomsuddannelse. Sådan er ambitionen i Esbjerg Kommunes 10. klassecenter, Studie 10, og den tilgang får nu endnu bedre vilkår. Fra næste skoleår starter Studie 10 nemlig på en frisk med tilbud om nye linjer og et endnu tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne i Esbjerg Kommune.
Faglig viden og praktisk arbejde
Konkret får Studie 10 med en afdeling i Esbjerg og Bramming syv linjer, hvor eleverne ved siden af de obligatoriske fag og valgfag fordyber sig i deres interesser. Linjerne hedder Krop og sundhed, Innovation og business, Kultur og samfund, Konstruktion og teknik, Kultur, kunst og kreativitet, Science og teknologi og E-sport, og emnerne kombinerer faglig viden og praktisk arbejde.
Fire perioder på ungdomsuddannelser
På hver linje vil eleverne opleve temadage, udflugter, gæstelærere, praktikforløb og events, og i årets løb flytter undervisningen fire gange i kortere perioder ud på de ungdomsuddannelser, der er relevante for hver enkelt linje. Det betyder, at eleverne selv kan fornemme stemningen og prøve kræfter med de ungdomsuddannelser, der passer til deres interesser. På den måde kan de bedre få be- eller afkræftet, om det de forventer og forestiller sig stemmer overens med virkeligheden og allervigtigst er rigtigt for dem.
Opbakning fra ungdomsuddannelser
Der er bred opbakning fra ungdomsuddannelserne, hvor Ribe Katedralskole, Kjærgård Landbrugsskole, Rybners, Esbjerg Gymnasium og SOSU Esbjerg med alle deres erhvervs- og gymnasiale uddannelser er klar til at tage imod de unge fra Studie 10.
På Ribe Katedralskole ser uddannelsesleder Jacob Lund Jørgensen stor værdi i det tætte bånd mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne.
”Både fra Studie 10 og ungdomsuddannelserne har der været et stort ønske om et udvidet samarbejde. For eleverne vil det betyde, at de kommer til at opleve institutionerne, hvor de er bedst. Hos os vil eleverne møde den store og brede faglighed, vi har at byde på. På Studie 10 vil de møde lærere og undervisning, som kan forberede dem fagligt og menneskeligt på at tage det næste skridt ind i ungdomsuddannelserne”, siger Jacob Lund Jørgensen.
Næste vigtige skridt i livet
Studie 10, som er en del af Esbjerg Ungdomsskole, tager selvfølgelig også del i velfærdsaftalen, som fra næste skoleår sætter folkeskolen fri i Esbjerg Kommune, og friheden vil åbne nye døre for undervisningen i 10. klasse.
På Studie 10 er også en ny leder på banen med frisk energi. Fra årsskiftet har Mia Karen Pedersen stået i spidsen for Studie 10, og hun glæder sig til at føre friheden og den nye struktur ud i livet.
”Vi tænker 10. klasse på en ny og anderledes måde, så de unge får mulighed for at tænke sig om, prøve virkeligheden af og vælge den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem. På Studie 10 møder vi de unge, hvor de er, og støtter dem i at udvikle sig fagligt og personligt, så de bliver klogere på det valg, de skal træffe for det næste vigtige skridt i deres liv. Samtidig har vi et stærkt fællesskab og tilbyder eleverne et år i et miljø skabt på deres præmisser som unge,” siger Mia Karen Pedersen.
Kontakter
Mia Karen Pedersen, pædagogisk leder på Studie 10, mkape@esbjerg.dk, tlf. 24 59 90 25
Jacob Lund Jørgensen, uddannelsesleder på Ribe Katedralskole, jj@ribekatedralskole.dk, tlf. 75 42 02 66
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Stor lokal opbakning til Royal Run 2025 i Ribe6.6.2025 14:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Foreninger, frivillige og det lokale erhvervsliv spiller alle positivt med, når Royal Run i Ribe løber af stablen den 9. juni 2025. Uden dem ville det ikke være muligt at gennemføre den store royale folkefest.
Flere skal bevæge sig mere – også efter årets Royal Run – derfor søger Esbjerg Kommune nu en Royal Run-bevægelsesmedarbejder6.6.2025 12:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune søger i samarbejde med Royal Run en bevægelsesmedarbejder, som skal få flere mennesker i bevægelse og samtidig være med til at skabe stærkere motionsfællesskaber i Esbjerg Kommune.
Invitation til pressen: Hvordan ser fremtiden ud efter fire års frihedsforsøg i folkeskolen?6.6.2025 11:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Børn & Skoleudvalget i Esbjerg Kommune inviterer til en konference onsdag den 11. juni 2025 kl. 10.00-13.00 i Musikhuset Esbjerg. Her deles viden, erfaringer og fremtidsperspektiver efter fire års frihedsforsøg for folkeskolerne. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune ansætter ny pårørendevejleder4.6.2025 15:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny pårørendevejleder, Marianne Ulsøe, er klar til at støtte og guide alle pårørende, hvad enten man har brug for en samtale om livet som pårørende eller f.eks. ønsker hjælp til at navigere rundt i de mange tilbud på tværs af kommunen og tilbud fra foreninger og frivillige organisationer.
Aqtiv - havbad og vandsport er nu klar til indvielse4.6.2025 09:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 7. juni kl. 11.00 – 13.30 bliver en festdag på Esbjerg Strand. Her er alle velkomne, når Aqtiv – Esbjergs fantastiske nye samlingssted for havbad og vandsport - officielt indvies. Dagen byder bl.a. på mulighed for at prøve masser af sjove aktiviteter sammen med lokale foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum